De sønderjyske amtsbaner er dansk jernbanehistories gøgeunger. De blev anlagt af tyskerne i årene omkring 1900 for at skabe bedre forbindelse med det øvrige tyske rige og for at sikre købstæderne et handelsmæssigt opland. Hvor man i Danmark bestræbte sig for et optimal udnyttelse af resourcer, eksempelvis at samle alle baner i en by på samme station, var der i Tyskland tradition for at adskille privatbaner og statsbaner. Ligeledes så man mere lempeligt på privatbanerne i Tyskland i det hele taget. Tilsynet med disse var mere lempeligt. Overført til forholdene i det nu tyske Sønderjylland betød dette at banerne blev anlagt som selvstændige baner der snoede sig rundt i oplandet uden hensyn til Statsbaner eller andre eksisterende baner.
Haderslev Amtsbanegården eller Hadersleben Kleinbahnhof, som den hed under det tyske styre frem til genforeningen i 1920.
Den 3. marts 1899 åbnedes smalsporsbanen Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) – Christiansfeld, som den første af en lang række lokale kredsbaner (amtsbaner) som i årene efter århundredeskiftet skulle komme til at forbinde Haderslev med sit opland i alle retninger.
Haderslev amtsbaners smalsporede baner udgik alle fra Amtsbanegården ved Jomfrustien. Her var der anlagt en halvrund remise med 8 porte samt et stort værksted og det hele var placeret midt i byen. Med den første strækning til Christiansfeld skabte også en forbindelse via Statsbanegården.
Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. På strækningen mellem statsbanegården og havnen, via amtsbanegården var jernbanesporet firestrenget, og det var dermed muligt at føre de normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken blev besørget af lokomotiver fra kredsbanerne: Kleinbahn des Kreises Hadersleben.
DSB overtog banerne fra Haderslev Amtsbaner i 1934 og Vojens-Haderslev banen fik endestation på Haderslev Amtsbanegård. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938 efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte 24. juni 1939.
Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner, var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation i 1943.
For at undgå to jernbaneoverskæringer i Haderslev, pga den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade der på det tidspunkt var hovedvej 10, flyttede DSB i 1950 sin jernbanestation fra amtsbanegården og hen til den tidl. tyske Friedrichsschule i Nørregade, bygget i 1831, der havde stået tom siden 1945. Oprindeligt havde man forestillet sig en bystation på østsiden af Nørregade, men man valgte i den sidste ende, vest for Nørregade. Her etableredes jernbanestation, som overtog navnet Haderslev Bystation.
Amtsbanegården fortsatte herefter udelukkende som rutebilstation frem til den blev revet ned i 1962.
Haderslev Sydbanegården har også haft betegnelsen Sønderbro Station var mellemstationen på strækningen mellem Haderslev Amtsbanegård og Ustrup og videre vest på ad de to baner via Gram henholdsvis Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund blev indviet i 1904 og fra Toftlund til Arnum og videre til Skærbæk.
Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903.
