Ustrup-Skærbæk Smalsporsbane - operatør: HAJ, en artikel om Ustrup-Skærbæk Smalsporsbane

Ustrup-Skærbæk Smalsporsbane: En Historisk Forbindelse på Sønderjylland

Ustrup-Skærbæk smalsporsbane var en del af Haderslev Amts Jernbaner (HAJ), som under tysk tid var kendt som Haderslebener Kreisbahnen (KH). Med en samlet driftslængde på omkring 210 km var HAJ blandt de største jernbanesystemer i Danmark målt på linjelængde. Banen var central for transport i det sønderjyske område, men måtte som mange andre lokalbaner bukke under for konkurrencen fra landevejstrafikken og faldende passagerantal. Ustrup-Skærbæk banen blev anlagt i flere etaper og forbandt en række lokalsamfund i regionen.

Banens Opdeling og Etaper

Ustrup-Skærbæk banen bestod af tre forskellige sektioner, som blev anlagt på forskellige tidspunkter:

1. Ustrup-Toftlund: Åbnet den 2. april 1904 og nedlagt den 24. juni 1939. Strækningen var 35,3 km lang.
2. Toftlund-Arnum: Åbnet den 15. september 1910 og nedlagt den 21. maj 1937. Denne sektion målte 9,4 km.
3. Arnum-Skærbæk: Åbnet den 1. april 1911 og nedlagt den 21. maj 1937. Denne del strakte sig over 21 km.

Disse tre strækninger udgjorde tilsammen en vigtig del af regionens transportinfrastruktur, men de blev også ramt af de udfordringer, som prægede hele HAJ-nettet.

Anlæggelsen af Ustrup-Skærbæk Banen

Lokalbanerne i Haderslev Amt blev anlagt i overensstemmelse med Preussische Kleinbahngesetz fra 1892, en lov der var designet til at fremme udviklingen af jernbaner i tyndt befolkede områder. Denne lov tillod lempelser i sikkerhedskravene, hvilket gjorde det muligt at bygge billigere baner med lavere standarder for blandt andet signalering og banehegn.

Banen blev finansieret af lokale byer og kredse (amter), og den første beslutning om anlægget blev truffet den 28. marts 1896. Anlægsarbejdet begyndte den 11. juni 1897, og de første strækninger blev indviet i marts 1899, selvom budgettet allerede på dette tidspunkt var blevet overskredet betydeligt.

Drift og Betydning for Lokalsamfundene

Haderslev Amts Jernbaner havde hovedkontor på amtsbanegården i Haderslev, hvor også banens værksteder og remise var placeret. Fra banens åbning til 1. verdenskrigs udbrud i 1914 oplevede den en jævn stigning i trafik. Under krigen steg efterspørgslen markant, men materialemangel førte til, at infrastrukturen blev hårdt slidt.

Efter Genforeningen i 1920 overgik banerne til dansk administration og blev omdøbt fra Haderslebener Kreisbahnen til Haderslev Amts Jernbaner (HAJ). I løbet af 1920'erne blev de første motorvogne indført, hvilket gjorde driften mere fleksibel, selvom materiellet stadig var forholdsvis simpelt.

Banen transporterede også store mængder mergel fra lejerne i Arnum, Fjersted og Roager. Denne transport, som begyndte i 1926, blev en vigtig del af banens godstrafik og bidrog til at forbedre landbrugsjorden i området.

Udfordringer og Konkurrence

Selvom banen havde betydelig lokal betydning, begyndte den i 1920'erne at møde konkurrence fra de nye rutebiler og lastbiler. Mange passagerer foretrak de hurtigere og mere fleksible rutebiler, især fordi banens linjeføring ofte var kringlet for at nå så mange små lokalsamfund som muligt. Dette gjorde transporttiden længere end nødvendigt – i visse tilfælde kunne en fodgænger næsten gå strækningen lige så hurtigt, som toget kunne køre den.

Fra 1923 begyndte HAJ at føre regnskab for de enkelte strækninger, hvilket afslørede, at kun strækningen til Rødding gav overskud. Dette var en alvorlig økonomisk udfordring, der bidrog til beslutningen om gradvis nedlæggelse af banens strækninger.

Nedlæggelsen af Ustrup-Skærbæk Banen

Den gradvise nedlæggelse af Haderslev Amts Jernbaner begyndte med Christiansfeldbanen i 1932, efterfulgt af Skodborgbanen i 1933. For Ustrup-Skærbæk banens vedkommende blev de første sektioner nedlagt i 1937:

• Toftlund-Arnum og Arnum-Skærbæk blev nedlagt den 21. maj 1937.
• Den sidste sektion, Ustrup-Toftlund, blev nedlagt den 24. juni 1939.

Nedlæggelsen markerede afslutningen på en æra for lokalsamfundene, der i mange år havde været afhængige af banen for både person- og godstransport.

Banens Eftermæle

Efter nedlæggelsen blev sporene på Ustrup-Skærbæk banen fjernet, og mange af banens bygninger blev enten omdannet til andre formål eller revet ned. Dog findes der stadig enkelte rester af banens infrastruktur i form af tracéer og flere af stationsbygninger er bevaret.

Trods sin relativt korte levetid står Ustrup-Skærbæk banen som et eksempel på de udfordringer, lokalbanerne stod over for i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor udviklingen af landevejstrafikken begyndte at overhale jernbanens rolle som primært transportmiddel.

Selvom det meste af banens infrastruktur er fjernet, kan dele af tracéet stadig spores i landskabet. Dette gør Ustrup-Skærbæk banen interessant for historikere og jernbaneentusiaster, der ønsker at forstå udviklingen af Sønderjyllands infrastruktur i en tid med store politiske og teknologiske forandringer.

Slukefter Kro i Vedsted var stationskro after tysk forbillede. Før genforeningen i 1920 hed stationskroen Wittstedt.

Fra åbningen af strækningen Vamdrup-Padborg i 1864 blev der i Over Jerstals anlagt i et udvidet ledvogterhus som et "Bedarfshaltestelle", som var en form for Tysk trinbræt, hvor togene kun standsede efter behov. Ved århundredskiftet begyndte landsbyen Over Jerstals at udvikle sig, og da det blev besluttet, at Haderslev Amts Jernbaners strækning til Toftlund skulle gå over Over Jerstal i 1904, opførtes en ny stationsbygning i Over Jerstals omkring år 1903, som blev Over Jerstals anden Station. Det var først med Over Jerstals anden Station at der tilkom sidespor og stykgodsekspedition.

Lukningen af privatbanen i 1939 betød ikke noget større tab for stationen og det var først i 1960'erne, passagerer og gods svandt ind, hvorefter Over Jerstal nedsattes til trinbræt med sidespor i 1973. Over Jerstal sidespor blev nedlagdes året efter og trinbrættet i 1977.

Over Jerstals anden Station blev nedrevet i 1983.

Blankenhof var holdeplads med sidespor. Ekspedition af gods og salg af billetter skete fra gården Blankenhof lidt vest fra holdepladsen. Frem til genforeningen i 1920 var der ligeledes udskænkning og restauration på Blankenhof-gård.

Galsted Holdeplads, var med ekspeditionen sted fra byens kro og til formålet fik kroen tilbygget en ekspeditionsbygning øst for kroen. I dag er kroen nedrevet og arealet er tilfaldet den nærliggende gård.

Rangstrup Station var en mindre stationsbygningen i gule sten med to røde "bånd" over vinduerne. I stationen var der blevet gjort plads til en restauration ud over rummene der var beregnet til den almindelige stationsdrift. Senere er bygningen blev udvidet med en forsamlingssal og en telefoncentral.

I en tysk tælling før genforeningen i 1920 var der ca. 12.000 afrejsende pr. år.

Her I år 2020 er den gamle stationsbygning omdannet til Rangstrup forsamlingshus, hvor entreen, den lille sal og borgerstuen er placeret i den oprindelige stationsbygning. Selve bygningen er her i 2020 pudset op, hvidmalet med tilbygning ift. grundplanen for den gamle station.

Østergårde var holdeplads med sidespor og salg af billetter skete fra gården Østergård som ligger ca. 300 meter syd for holdepladsen.

Branderup Mølle havde ekspedition af gods og salg af billetter fra Møllegaard lidt nord for holdepladsen.

Da Branderup Mølle var det sydligste punkt på Ustrup-Skærbæk banen blev der under 1. verdenskrig i 1916 som led i Sikringsstilling Nord anlagt militærspor mod syd til Øster Terp Station på Aabenraa-Løgumkloster banen og mod vest i retning af Døstrup.

Efter genforeningen i 1920 blev holdepladsen nedsat til Trinbræt med sidespor.

Branderup Mark Billetsalg foregik, fra en ejendom lidt syd fra holdepladsen, frem til genforeningen i 1920, hvorefter Branderup Mark blev nedsat til trinbræt med sidespor.

Mandbjerg Syd Trinbræt er måske anlagt senere end ved anlæggelsen af Ustrup-Skærbæk banen.

Mandbjerg havde salg af billetter fra gården Mandbjerg lidt syd for holdepladsen.

Mandbjerg er lige efter genforeningen i 1920 blevet stavet med "æ": Mandbjærg

Efter genforeningen i 1920 blev holdepladsen nedsat til Trinbræt med sidespor.

Toftlund Kirke holdeplads havde Billetsalg fra den nærved liggende købmandsgård. Købmandsgården er i dag nedrevet.

Toftlund Station opførtes som endestation for Haderslev Amts Jernbaners for strækningen Ustrup-Over Jersdal-Toftlund, som åbnede den 2. april 1904. Toftlund Stations stationsbygningen var i to etager og lignede den, der var opført i Over Jerstal, men dog noget mindre.

Da Haderslev Amts Jernbaner blev forlænget fra Toftlund til Arnum den 15. september 1910 fik Toftlund Station tilbygget en ekstra fløj og senere blev den oprindelige sidefløj forlænget.

På stationsarealet ud for Toftlund Station var der forskellige udbygninger samt en kulgård med tilhørende remise.

Haderslev Amts Jernbaners nedlagde den 21. maj 1937 strækningen fra Arnum til Skærbæk og den 24. juni 1939 blev den resterende strækning til Haderslev nedlagt. Toftlund Station har efterfølgende rummet bibliotek, forsamlingssal og rutebilstation, indtil Toftlund Station blev revet ned ca. 1964.

Gravlund Trinbræt lå lige nord for gården Gravlund og havde sidespor.

Arnum Station – En Central Del af Haderslev Amts Jernbaners Vestlige Net

Arnum blev en vigtig del af Haderslev Amts Jernbaner, da byen i 1910 blev tilsluttet jernbanenettet gennem to strækninger: Haderslev til Gram og Haderslev til Toftlund, som begge blev forlænget til Arnum.

I 1911 blev Arnum forbundet med Skærbæk gennem en ny strækning, hvilket skabte en direkte forbindelse til Bramming-Tønder-banen. Dette gjorde Arnum til et mindre, men strategisk knudepunkt i det vestlige Sønderjylland.

Baneforbindelserne til og fra Arnum

Tre amtsbanestrækninger betjente Arnum Station:

• Gram By – Arnum: Åbnet den 13. september 1910, nedlagt den 21. maj 1937 (7,8 km)
• Toftlund – Arnum: Åbnet den 15. september 1910, nedlagt den 21. maj 1937 (9,4 km)
• Arnum – Skærbæk: Åbnet den 1. april 1911, nedlagt den 21. maj 1937 (21 km)

Disse strækninger spillede en central rolle i områdets transportinfrastruktur og var afgørende for den økonomiske udvikling i Arnum og omegn.

Arnums Udvikling som Stationsby

Jernbanen medførte en hurtig vækst i Arnum. Byen oplevede en økonomisk opblomstring og fik:

• Hotel (Arnum Hotel), der i dag er omdannet til lejligheder på Kongevej 318
• Postkontor
• Mejeri (Højrup Sogns Andelsmejeri), som stadig eksisterer på Mejerivej 2, dog i forfalden tilstand i 2021

Jernbanens betydning kan ikke undervurderes – den muliggjorde transport af landbrugsvarer, fragt og passagerer, hvilket styrkede den lokale handel og befolkningens mobilitet.

Jernbanens Nedlæggelse i 1937

Selvom Arnum i flere år nød godt af sin status som jernbaneknudepunkt, blev de tre vestlige amtsbanestrækninger nedlagt den 21. maj 1937.

Hovedårsagerne til nedlæggelsen var:

• Øget konkurrence fra lastbiler og rutebiler
• Faldende passager- og godsmængder
• Stigende vedligeholdelsesomkostninger

Denne udvikling betød, at Arnum mistede sin status som stationsby, og byens vækst blev bremset.

Stationens Skæbne efter Nedlæggelsen

Efter jernbanens lukning blev Arnum Station genanvendt til andre formål:

• I 1947 blev stationen ombygget til forsamlingshus
• Stationsforstanderboligen på Vestergade 3 blev anvendt som missionshus, indtil den blev nedrevet i 2020
• Remisen i Arnum er bevaret og findes stadig på Vinkelvej 1A

Disse bygninger vidner om jernbanens tidligere betydning for byen og dens beboere.

Genforeningsstenen i Arnum

I vejkrydset Kastrupvej/Kongevej står en genforeningssten, der blev afsløret den 10. februar 1920, på 17-årsdagen for afstemningen om Sønderjyllands genforening med Danmark.

Efter 2. Verdenskrig blev stenen også en befrielsessten, idet årstallet 1945 blev tilføjet.

Arnum Hestemarked – En Forbindelse til Fortiden

Et af de store kulturelle begivenheder i Arnum var Arnum Hestemarked, der tidligere blev afholdt en gang om året.

Markedet var en vigtig begivenhed, hvor handlende, landmænd og besøgende fra hele regionen samledes for at handle heste og landbrugsprodukter.

Desværre blev markedet aflyst i 2015 på grund af dårlig økonomi og faldende besøgstal, hvilket markerede afslutningen på en lang tradition.

Jernbanens Arv i Arnum

Selvom jernbanen ikke længere er aktiv i Arnum, er dens arv stadig tydelig. Byens struktur og udvikling er formet af jernbanens tilstedeværelse, og de bevarede bygninger vidner om en tid, hvor togene bandt Arnum sammen med resten af regionen.

Fjersted trinbræt blev efter genforeningen i 1920 stavet med "æ": Fjærsted.

Øster Åbølling Billetsalgssted: En Jernbanehistorisk Perle

Øster Åbølling Station, tegnet af arkitekten Walter Czygan, blev opført i 1910 som en del af en større jernbaneudvikling i Sønderjylland. Stationen åbnede officielt den 1. april 1911 sammen med strækningen mellem Arnum og Skærbæk, og den spillede en vigtig rolle i regionens transportforbindelser frem til dens nedlæggelse efter Genforeningen i 1920. Denne artikel dykker ned i historien om Øster Åbølling Station og dens lukning og ekspeditionen af biletter flyttes til et nærliggende billetsalgssted.

Fra Åbning Til Genforening

Øster Åbølling Station blev anlagt i forbindelse med udbygningen af den tyske statsjernbane i Sønderjylland. Strækningen mellem Arnum og Skærbæk, hvor stationen var placeret, var en del af den strategiske udvikling, der skulle forbinde mindre landsbyer med større byer. Stationen fungerede som et knudepunkt for både passager- og godstransport og blev hurtigt en vigtig del af lokalsamfundet.

Med Genforeningen i 1920 ændrede regionens jernbaneinfrastruktur sig dramatisk. Den 20. maj 1920 blev Øster Åbølling Station overdraget til dansk administration, men stationens funktioner blev reduceret i løbet af få måneder, og den blev officielt nedlagt den 15. juni 1920.

Nedlæggelse Og Flytning Til Jordmoderhuset

Efter stationens officielle lukning blev billetsalget og ekspeditionen flyttet til et nærliggende hus, kendt som "jordmoderhuset." Dette lille hus lå omkring 100 meter fra stationen og blev hurtigt det nye centrum for lokal jernbanetrafik. Flytningen var en praktisk løsning for at opretholde en vis service til de lokale beboere, selvom det betød, at området mistede en del af sin tidligere status som jernbaneknudepunkt.

"Jordmoderhuset" fungerede som billetsalgssted i mange år, men dets rolle blev gradvist mindre betydningsfuld, efterhånden som transportvanerne ændrede sig, og biltrafikken overtog en større del af persontransporten i området.

Arkitekturen Bag Øster Åbølling Station

Walter Czygan, en tysk arkitekt, stod bag designet af Øster Åbølling Station. Bygningen var kendetegnet ved en enkel, men funktionel arkitektonisk stil, der var typisk for mange mindre stationer bygget under den tyske administration. Stationen var opført i robuste materialer og med klare linjer, hvilket gjorde den både praktisk og æstetisk tiltalende.

Selvom selve stationsbygningen ikke længere eksisterer som en aktiv station, har dens historie efterladt et varigt indtryk i området og blandt jernbaneentusiaster.

Betydning For Lokalsamfundet

Øster Åbølling Station var mere end blot et stop på jernbanelinjen; den var en vigtig del af dagligdagen for lokalbefolkningen. Stationen fungerede som et sted, hvor mennesker mødtes, og hvor varer og post blev transporteret til og fra landsbyen. Flytningen af billetsalget til jordmoderhuset markerede en nedskalering, men også en tilpasning til de ændrede vilkår efter Genforeningen.

Ullemølle trinbræt var opkaldt efter området Ullemølle og en nærliggende gård Ullemølle Gård.

Skærbæk Amtsbanegård kom til da Haderslev Amts Jernbaner åbnede sin sidste strækning fra Arnum-Skærbæk den 1. april 1911. Skærbæk Amtsbanegård kom til at trone som en fornem endestation for Haderslev Amts Jernbaner, overfor Statsbanestationen.

Skærbæk Amtsbanegård var i hele strækningens levetid en af Haderslev Amts Jernbaners bedste stationer. Strækningerne Toftlund-Arnum-Skærbæk blev nedlagt i 1937, herefter fik Skærbæk Amtsbanegård en anden anvendelse, og efter mere end 40 år stod Skærbæk Amtsbanegård præget af manglende vedligeholdelse, hvorefter den blev nedrevet i 1980.