Klampenborgbanen - (DSB) [1917-1934]


Klampenborgbanen var med den 19. februar 1861 på Rigsdagens anlægslov, der førte til, at Det Sjællandske Jernbane-Selskab den 14. december 1861 blev meddelt koncession til at bygge en bane fra Københavns Hovedbanegård til Helsingør over Hillerød med forgrening i Hellerup og herfra en sidebane til Klampenborg. Anlægsloven blev noget usædvanligt vedtaget uden forudgående forhandlinger med jernbaneselskabet og uden detaljerede planer for anlægget. Ved selskabets generalforsamling 10. april 1861 bemyndigede selskabets aktionærer dog bestyrelsen til straks at påbegynde projekteringen af banen.

Da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, flyttedes trafikken mod Klampenborg hertil, og den gamle Klampenborgbanestationen blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug. Den indre del blev herefter nedlagt, mens der på strækningen fra Nørrebro til Hellerup blev indsat tog i pendulfart, fra 1926 med stop ved Lyngbyvej Trinbræt (senere erstattet af den nuværende Ryparken Station). Strækningen mellem Nørrebro og Lyngbyvej blev i 1930 erstattet af den nuværende ringbane, der ligger et stykke vest for den gamle klampenborgbane.

Mens passagertallene på Kystbanen i starten havde været skuffende, begyndte der i 1920'erne at opstå trængsel på skinnerne. Desuden blev det for besværligt at have lokaltog til Klampenborg og regionaltog til Helsingør på de samme to spor. Allerede i forbindelse med planlægningen af Københavns 3. Hovedbanegård (den nuværende) havde man i 1903 eksproprieret jord til anlæg af et nyt dobbeltspor mellem Hellerup og Klampenborg, men selve anlægsarbejdet blev først sat i gang i 1919. I årene 1921-24 anlagdes en række viaduktanlæg til erstatning for jernbaneoverskæringer i niveau, der med den stigende trafik var blevet både upraktiske og farlige. Mellem Hellerup og Charlottenlund blev de nye spor lagt vest for den eksisterende banelinje, mens anlægget mellem Charlottenlund og Klampenborg skete på østsiden. Det nye dobbeltspor blev taget i brug 15. maj 1928.

Ved Klampenborgbanens indvielse boede der kun ca. 800 indbyggere i og omkring Ordrup, hvorfor der ikke var passagergrundlag for en station her. Indbyggertallet voksede dog med tiden, og efter pres fra de lokale blev Ordrup Station indviet i 1924.

Den store udflugtstrafik (så sent som 1950 var søndagen Klampenborgbanens travleste dag) gjorde Klampenborgbanen til et oplagt valg i forhold til elektrificeringen af de københavnske jernbaner. Den første S-togs-strækning, der blev indviet 3. april 1934, gik ad Klampenborgbanen fra Klampenborg til Hellerup og videre over Vanløse til Frederiksberg. 15. maj samme år blev det vestlige dobbeltspor mellem Hellerup og København H ligeledes omdannet til S-bane. Som S-bane mellem Hellerup og Klampenborg er Klampenborg banen den korteste af de seks radiale S-baner i København. Den løber parallelt med Kystbanen og betjener både boligområderne i det østlige Gentofte og populære udflugtsmål som Charlottenlund Slot, Bellevue Strand, Dyrehavsbakken og Jægersborg Dyrehave.

Banen er forbundet med Nordbanen i Hellerup, og de fleste tog kommer fra og fortsætter videre ad denne til Københavns Hovedbanegård. Om natten og ved en del sporarbejder betjenes Klampenborgbanen dog af tog fra Ringbanen.

Klampenborgbanen betjenes af S-togslinje C, som standser ved alle stationer. Fra Københavns Hovedbanegård fortsætter linje C ad Frederikssundsbanen til Ballerup og Frederikssund.

Før 1979 blev strækningen til Klampenborg primært betjent af linje A.

I myldretiden har Ringbanen, der ellers har endestation i Hellerup, tidligere været forlænget til Klampenborg, men denne praksis er ophørt med 2007-køreplanen; i stedet har linje C fået dobbelt så mange afgange det meste af dagen. Siden 2012 betjenes Klampenborgbanen dog af linje F nat efter fredag og lørdag, hvor linje C til gengæld er afkortet til København H. Ved sporarbejder sker det også af og til, at linje F bliver forlænget til Klampenborg som erstatning for linje C.

Efterhånden som en stor del af den københavnske befolkning er flyttet væk fra centrum, er Klampenborgbanens søndagstrafik blevet mindre vigtig, men samtidig er der kommet en del pendlertrafik den anden vej.


Vigtige stamdata for Klampenborgbanen (DSB) [1917-1934] jernbanen

Jernbanens længde i km 13,3
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 19. februar 1861
Statstilskud i %100%
Dato for Koncession1861.12.14
Jernbanen åbnet1917.12.01
Jernbanen nedlagt1934-04-03
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
Bane statusLokalbane

Klampenborgbanen (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet København Hovedbanegård (Kh) 0,0 km
Stedet er fotograferet Nørreport Station (Kn) 1,5 km
Stedet er fotograferet Østerport Station (Kk) 3,1 km
Helgoland Teknisk Station (Hgl) 5,2 km
Stedet er fotograferet Hellerup Station (Hl) 7,8 km
Stedet er fotograferet Charlottenlund Station (Ch) 10,3 km
Stedet er fotograferet Ordrup Station (Op) 11,6 km
Stedet er fotograferet Klampenborg Station (Kl) 13,3 km

København Hovedbanegård (Kh) var Klampenborgbanen banens første station

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højde placering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

København Hovedbanegård Station.
København Hovedbanegård Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.02.24 11:30:24

Kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørreport Station (Kn) lå 1,5 km. fra første station.

Byggeår1918
Åbnet1918.07.01
NedlagtI drift
NedrevetOprindelig station er nedrevet og den nuværende er ombygget af flere omgange
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
Højde placering over havet9,8 meter
GPS koordinater55.683081,12.571155

Nørreport er Danmarks travleste station. Her kan byens mange passagerer skifte mellem metro, S-tog, tog og bus. Stationens store paddehatte skyder op i hjertet af Indre By mellem grønne åndehuller som Botanisk Have, Ørstedsparken og Kongens Have eller store seværdigheder som kronjuvelerne på Rosenborg Slot eller Thyco Brahes gamle observatorium Rundetårn. Kun 100 meter fra Nørreport Station finder du Israels Plads og det lækre madmarked Torvehallerne, som rummer mere end 60 forskellige stader. Her kan du spise din frokost, shoppe delikatesser eller tage en hurtig kop kaffe med videre.

Nørreport Station.
Nørreport Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.04.23 14:00:50

Kort over Nørreport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nørreport Station

Historisk kort over Nørreport Station
Nørreport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østerport Station (Kk) lå 3,1 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højde placering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520

Hovedarkitekt ad den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nensom mordernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Billede af Østerport Station set fra vejsiden.
Billede af Østerport Station set fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.01.26 09:59:21

Kort over Østerport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Østerport Station

Historisk kort over Østerport Station
Østerport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Helgoland Teknisk Station (Hgl) lå 5,2 km. fra første station.

NedlagtI drift
StednavneforkortelseHgl
Højde placering over havet5,4 meter
GPS koordinater55.71210623,12.58696392
Kort over Helgoland Teknisk Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Helgoland Teknisk Station

Historisk kort over Helgoland Teknisk Station
Helgoland Teknisk Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hellerup Station (Hl) lå 7,8 km. fra første station.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseRyvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseHl
Højde placering over havet11,1 meter
GPS koordinater55.731037,12.567595

Hellerup Station er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Foruden de lokale S-tog bliver stationen også serviceret af de regionale Kystbanetog.

Hellerup Station er tegnet af arkitekt V.C.H. Wolf og blev indviet i 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. 1. oktober samme år åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Syd for Hellerup gik sporene langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, der lå ved den nuværende Kampmannsgade.

Hellerup Stationen er forgreningsstation mellem Nord- og Kystbanen, samt udgangs station for den tidligere Ringbane til Frederiksberg station. Hellerup Stationen blev placeret et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Stationen og posthuset, ligger Københavns Kommune og op til Gentofte Kommune, som går rundt om banearealet.

I 1864 blev Nordbanen forlænget til Hillerød. Klampenborg banen blev i 1897 forlænget til Helsingør og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer fra 1897. Men det vat først da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, at trafikken mod Klampenborg flyttedes hertil, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug (spor III og IV).

I det skønne Nordsjælland finder ved Hellerup, her finder du det populære Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium. Hellerup ligger imellem Gentofte og Københavns Nordvest-kvarter, og Hellerup har ry for at være et af de finere kvarterer i Københavnsområdet. Hellerup Station ligger dog, trods navnet, på kanten til det ydre Østerbro, men du er stadig meget tæt på selve Hellerup, når du tager toget til Hellerup Station med S-togets linjerne F, A, E og C.

Hellerup Stations Perrontaget, som er fra ca. 1910 og er mellem spor 2/3 og de tre trappehuse som er fra ca. 1895-1900 mellem spor 2/3, 4/5 og 7/8 blev fredet i 2000.

Hellerup Station.
Hellerup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 13:20:40

Kort over Hellerup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hellerup Station

Historisk kort over Hellerup Station
Hellerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Charlottenlund Station (Ch) lå 10,3 km. fra første station.

Byggeår1899
Åbnet1899
NedlagtI drift
ArkitektThomas Arboe
StednavneforkortelseCh
Højde placering over havet9,0 meter
GPS koordinater55.751759,12.572007
Charlottenlund Station.
Charlottenlund Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 13:36:16

Kort over Charlottenlund Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Charlottenlund Station

Historisk kort over Charlottenlund Station
Charlottenlund Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ordrup Station (Op) lå 11,6 km. fra første station.

Byggeår1924
Åbnet1924
NedlagtI drift
ArkitektK.T. Seest
AdresseOrdrup Station 1, 2920 Charlottenlund
StednavneforkortelseOp
Højde placering over havet9,6 meter
GPS koordinater55.762974,12.583638

Ordrup Station er en S-togs-station i Ordrup nord for København.

Ordrup Station blev opført i 1924 og ligger på Klampenborgbanen, der blev indviet i 1863. Stationen er opført i nyklassicistisk stil og er tegnet af overarkitekt K.T. Seest. I 2014 blev stationen renoveret af Gottlieb Paludan Architects. Hovedbygningen blev fredet i 1992.

Ordrup Station.
Ordrup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 13:49:13

Kort over Ordrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ordrup Station

Historisk kort over Ordrup Station
Ordrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Klampenborg Station (Kl) var Klampenborgbanen's endestation og lå 13,3 km. fra første station.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseDyrehavevej 5, 2930 Klampenborg
StednavneforkortelseKl
Højde placering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.776477,12.587963

Klampenborg Station er beliggende i skønne Klampenborg nord for København og er i dag en mellemstation på kystbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør, samt er endestation for S-togets linje C, der kører mellem Frederikssund Station og Klampenborg Station via Ballerup Station og København H.

Klampenborg Station blev indviet i 1863 og den oprindelig del af stationen er tegnet af arkitekten V.C.H. Wolff, men stationen er blevet udvidet af flere omgange siden.

Stationen er dekoreret med træudskæringer, der giver den karakteristikken "klassicistisk schweizerstil", hvilket gør Klampenborg Station unik i arkitektonisk sammenhæng og er fredet.

Klampenborg Station var oprindelig endestation på Klampenborgbanen, som var en skovtursjernbane for de forlystelsestrængende københavnere. Med Klampenborg Station som endemål var Dyrehavsbakken, Jægersborg Dyrehave og Bellevue Strand kommet inden for rækkevidde.

Selve stationen er i ét plan, med en kiosk liggende i "midterøen". I østlig retning ligger Kystbanesporet og mod vest ligger selve bydelen Klampenborg. Går man mod nord kommer man op til Peter Lieps vej, hvorfra Dyrehaven kan ses. På dette stræk holder normalt hestevogne, som mod betaling, kører rundt i Dyrehaven og til Dyrehavsbakken.

Stationen ligger centralt i forhold til flere berømte besøgssteder og muligheder fx:
- Røde port ved Klampenborg station, er en af indgangene til Dyrehaven.
- Dyrehavsbakken – verdens ældste forlystelsespark ligger ca. 10 minutters gang fra stationen.
- Bellevue Strand – og dermed Strandvejen ligger blot få minutters gang fra togets holdeplads.
- Bellevue teatret – Teatrets bagside kan ses fra perronen og støder dermed op til stationens område.
- Klampenborg Station har en stor parkeringsplads til biler og en cykelparkering ved stationen.

Klampenborg Station.
Klampenborg Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 14:06:54

Kort over Klampenborg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Klampenborg Station

Historisk kort over Klampenborg Station
Klampenborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lige nu er der: 196 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2021 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.8.1 - build: 2021.02.28-20:26:49