Hobro-Løgstør - (DSB)

Allerede i 1966 var der tale om at lave en bane fra Løgstør mod syd med tilslutning til en eksisterende bane, men det var først i 1875 at der kom konkrete planer af en bane. Det var et stort politisk spil at få fastlagt linjeføringen og det endte med en gaffelbane, som delte sig i Ålestrup med en bane mod Viborg og en anden mod Hobro. Det tog 10 år at få fremlagt planerne for rigsdagssamlingen. D. 12. april 1889 blev lov nr. 54 om anlægget af statsbanen Hobro-Løgstør vedtaget

Strækningen Hobro-Løgstør blev idriftsat 15. juli 1893, medens strækningen fra Viborg til Ålestrup blev idriftsat 15. september samme år. Ved åbningen var der stor festivitas og glæde for banens åbning i Løgstør medens Hobro blot tog åbningen til efterretning.

I starten bestod driften af 2 daglige tog i hver retning, som blev udvidet i 1906 med et tredje blandingstog og et fjerde togpar kom til efter nogle år. I 1920erne indførtes benzinmotorvogne i driften hvilket muliggjorde at der kunne udvides til 6 togpar. Det større antal togpar sled på skinnerne, og i 1930erne var sporet meget nedslidt. Der var tale om at nedlægge banen da en udskiftning af skinnerne var bekostelig og konkurrencen fra lastbilerne, busser og personbiler var stigende. Banen er formentlig reddet af 2. verdenskrig da trafikken på banen steg markant med både person- og gods trafik. Dette medførte at banen fra 1942 og et årti frem fik skiftet skinnerne til brugte men stærkere skinner. Med de stærkere skinner kunne banens max hastighed øges fra 45 km/t til 70 km/t.

Efter 2. verdenskrig blev trafikken på landevejene igen normaliseret og banen fik igen problemer med trafikken i det i forvejen tynd befolkede område. Banernes opland var tyndt befolket og den tiltagende motorisering af trafikken på landevejen efter 2. verdenskrig gjorde det ikke nemmere at drive jernbane i Himmerland med en rimelig trafik. DSB erstattede også togafgange med busser hvilket også var medvirkede til at affolke togene. D. 30. maj 1959 ophørte persontrafikken Viborg – Ålestrup og d. 21. maj 1966 ophørte persontrafikken Hobro-Løgstør. Strækningen Viborg-Ålestrup – Løgstør havde dog status som godsbane medens skinnerne på strækningen Hobro – Ålestrup blev optages i 1970.

I slutningen af 1980’erne er skinnerne mellem Viborg og Løgstør nedslidte og en lukning af banen truer. Lokale initiativer i Løgstør formår dog at lave en aftale mellem DSB og erhvervslivet hvilket bevirker at godstrafikken stiger på banen fra 100 vognladninger i de første 4 måneder i 1987 til 374 i 1988 og 458 i 1989. Dette bevirker at sporet istandsættes. På sigt var det ikke muligt at opretholde godstrafikken og i 1999 var det slut.

I 2006 optages sporet mellem Viborg og Løgstør. En 80 km. Strækning med mere end 160 km. Skinner og 130.000 jernbanesveller. En jernbane epoke på mere end 100 år er slut. De daværende seks kommuner og to amter var enige om at anlægge en cykel og gangsti på hele strækningen fra Viborg til Løgstør, hvilket bevirker at man har en fantastisk natursti i området i dag.

Vigtige årstal for Hobro-Løgstør jernbane:
1889.04.12 D. 12. april 1889 blev lov nr. 54 om anlægget af Viborg-Ålestrup og Hobro-Ålestrup-Løgstør vedtaget.
1893.07.15 Strækningen Hobro-Løgstør blev åbnet for drift.
1893.09.15 Strækningen Viborg-Ålestrup blev åbnet for drift.
1959.05.30 Ophørte persontrafikken Viborg-Ålestrup.
1959.05.30 Strækningen Viborg-Ålestrup nedsættes til godsbane.
1966.05.21 Ophørte persontrafikken Hobro-Løgstør
1966.05.21 Strækningen Viborg-Ålestrup-Løgstør nedsættes til godsbane.
1970 Skinnerne tages op mellem Hobro Ålestrup.
1999 Strækningen Viborg-Ålestrup-Løgstør nedlægges.
2006 Skinnerne tages op på strækningen Viborg-Ålestrup-Løgstør.
2006 Strækningen mellem Viborg-Ålestrup-Løgstør omdannes til cykel og gangsti.