Hammelbanen, Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane - operatør: AHTJ

Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane: En Historisk Gennemgang

Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ), populært kaldet Hammelbanen, var en dansk privatbane, der eksisterede fra 1902 til 1956. Banen blev først etableret som Hammel-Aarhus Jernbane (HAJ), men blev i 1914 forlænget til Thorsø. Den spillede en vigtig rolle i udviklingen af det østjyske opland og forbød mindre bysamfund med Aarhus og det nationale jernbanenet. Banens historie er præget af ambitiøse projekter, logistiske udfordringer og til sidst konkurrencen fra bilisme, der førte til dens nedlæggelse.

Baggrunden for Hammelbanen

Den store jernbanelov af 1894 inkluderede en planlagt jernbane mellem Hammel og Aarhus. Diskussionerne om linjeføring, sporvidde og finansiering trak dog ud i flere år, før der i 1898 blev udstedt eneretsbevilling til projektet. Arbejdet på banen begyndte i februar 1899, men stod over for flere forsinkelser, herunder strejker, en stor lockout og omfattende problemer ved Mølleengen nær Aarhus, hvor det bundløse terræn forårsagede dæmningsskred. Disse udfordringer forsinkede projektet med halvandet år og fordoblede omkostningerne.

Endelig, den 24. april 1902, blev banen indviet under festlige former, og den følgende dag begyndte driften med tre daglige tog i hver retning. Det oprindelige materiel bestod af tre damplokomotiver, otte person- og bagagevogne samt otte godsvogne.

Hammelbanegården i Aarhus

Hammelbanen fik sin egen station, Hammelbanegården, i Carl Blochs Gade, da der ikke var plads til banens tog på DSB's hovedbanegård i Aarhus. Dette skabte dog logistiske udfordringer, da passagerer skulle rejse 1,3 km mellem Hammelbanegården og Aarhus H for at skifte tog. I 1938 blev denne afstand reduceret med 200 meter, da en ny perron blev opført nær Thorvaldsensgade, men forbindelsen forblev besværlig.

Banens godstrafik blev lettere integreret via et forbindelsesspor til DSB, hvilket muliggjorde udveksling af godsvogne. Dette var især vigtigt for den nærliggende Frichs Maskinfabrik, som i 1910 fik sit eget sidespor. Fra 1914 blev fabrikken en central leverandør af lokomotiver og motorvogne til både danske og udenlandske baner.

Linjeføring og Stationer

Hammelbanen slyngede sig gennem det kuperede østjyske landskab og strakte sig fra Aarhus til Hammel, og senere til Thorsø. Den oprindelige strækning Aarhus-Hammel omfattede stationer og trinbrætter som Viby Nord, Harlev, Skovby, Galten og Låsby. Efter forlængelsen til Thorsø i 1914 blev stationer som Sall og Vintersminde tilføjet.

Mange stationer blev placeret uden for de etablerede landsbyer, hvilket hæmmede deres brug som transportknudepunkter. Kun Galten og Harlev udviklede sig til stationsbyer, hvoraf Galten allerede havde en vis størrelse før banens åbning. I andre byer forblev stationerne små og uden større indflydelse på lokalområdet.

Forlængelsen til Thorsø

Forlængelsen til Thorsø blev vedtaget som en del af jernbaneloven af 1908 og åbnede den 12. juli 1914. Den gjorde det muligt at forbinde Hammel med strækningen Laurbjerg-Silkeborg, som DSB havde åbnet i 1908. Dette gav lettere adgang til transport af slagtesvin fra Hammel til Esbjerg, men forlængelsen medførte også logistiske udfordringer. Hammel Station blev omdannet til en sækbanegård, hvor togene skulle skifte retning, hvilket forsinkede rejsetiden.

Selvom forlængelsen var en teknisk og logistisk bedrift, blev den hurtigt urentabel. Allerede i 1919 viste strækningen et betydeligt underskud, og banen søgte i 1925 forgæves om tilladelse til at nedlægge Thorsø-forbindelsen.

Konkurrence fra Bilisme og Motorisering

1920'erne og 1930'erne bragte øget konkurrence fra bilisme, da rutebiler begyndte at konkurrere med jernbanen om passagererne. Hammelbanen tog kampen op ved at indføre motorvogne fra Triangel i Odense og opkøbe rutebilruter i samarbejde med DSB. Disse tiltag hjalp midlertidigt, men kunne ikke vende den langsigtede økonomiske nedgang.

Under Anden Verdenskrig oplevede banen en midlertidig opblomstring, da mangel på brændstof gjorde jernbaner til den primære transportform. Efter krigen faldt trafikken igen, og underskuddet voksede år for år.

Nedlæggelse og Eftermæle

Da statens driftsgaranti udløb i 1956, besluttede banens bestyrelse at nedlægge AHTJ. Det sidste tog kørte den 31. marts 1956, hvorefter sporene hurtigt blev fjernet. Selvom banen ikke overlevede, lever dens arv videre gennem bevarede stationer og dele af tracéet, som i dag bruges til rekreative formål.

Bevarede Tracé og Stationer

Af banens oprindelige tracé er 11 km bevaret og tilgængelige, primært omkring Brabrand Sø og Årslev Engsø. Disse strækninger bruges nu som rekreative stier og læbælter. Flere af banens stationsbygninger er også bevaret, herunder Hammelbanegården, der i dag fungerer som medborgerhus og frivilligcenter under navnet Folkestedet.

De fleste stationsbygninger blev designet af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck, mens Sall Station blev tegnet af Aarhus-arkitekten Thorkel Møller. Nogle stationer, som Skovby Station, er siden blevet revet ned.

Ulykker og Driftsudfordringer

Hammelbanen oplevede flere ulykker i sin levetid, herunder en afsporing i 1934 efter et sammenstød med en lastbil og en alvorlig afsporing i 1948, hvor et damptog væltede ned ad en dæmning nær Silkeborgvej. Disse hændelser illustrerer de udfordringer, banen stod over for i sin daglige drift.

Centrale Årstal for Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane

• 1894: Jernbaneloven inkluderer Hammel-Aarhus-banen.
• 1898: Eneretsbevilling udstedes.
• 1902: Banen åbner den 24. april som Hammel-Aarhus Jernbane (HAJ).
• 1914: Forlængelsen til Thorsø åbner, og banen omdøbes til Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ).
• 1956: Banen nedlægges den 31. marts.

Historisk Betydning

Hammelbanen var en vigtig transportåre i det østjyske opland og bidrog til væksten af stationsbyer som Galten og Harlev. Banen spillede en central rolle i regionens udvikling, men blev offer for skiftende transportvaner og bilismens vækst.

Hammelbanegården i Aarhus havde 6 spor hvor det nordligste var med læssevej, kran og fold. På banepladsen var der 2 tosporede lokomotivremiser med drejeskive og kulgård. I 1933 blev der bygget en motorremise.

Hammelbanegården husede banens værksted og hovedkontor.

Banegården har været Bymuseet i Aarhus fra 1993 til 1.juli 2011, men er i dag anvendt som medborgerhuset og frivilligcentret "Folkestedet"

Viby Nord Holdeplads med sidespor åbnede sammen med Hammel-Aarhus banen den 25. april 1902. Viby Nord Holdeplads blev ophøjet til station i 1910 og havde omløbsspor og læssekran.

Viby Nord Station blev nedlagt sammen med Aarhus-Hammel-Thorsø banen den 31. marts 1956. Med den tidlige nedlæggelse nåede stationen ikke at få en betydning som nærtrafikstation, som flere af de andre nærstationer i Aarhus fik i slut 1970'erne.

Viby Nord Station lå på Damagervej 12 men blev revet ned i 1970 og i dag ligger Damager Kollegiet på den gamle stationsgrund.

Stavstrup Station havde omløbsspor og to læsseramper.

Ormslev Station havde omløbsspor og et stiksport til den lokale mergelbane.

Harlev Station havde ud over omløbsspor også fold og læssespor.

Lillering Station var billetsalgssted indtil den 1.maj 1913, hvor den blev ophøjet til station. I starten var der kun standsningssted på stationen, men i 1903 tilkom der varehus og stikspor, som blev udvidet til et reelt omløbsspor i 1912 med stikspor til banens grusgrav. I midten af 1930'erne blev transporteret store mængder sten til Aarhus fra stationen. 

Stationen blev konverteret til trinbræt med sidespor den 30.september 1955.

Skovby Station havde ud over omløbsspor også læssespor med omløb, stikspor samt privatejet sidespor.

Galten Station havde både omløbsspor, læssespor og stikspor. Desuden var stationen udstyret med drejeskive, kran og fold.

Låsbyvejen Trinbræt havde en lidt turbulent start, hvor det allerede blev nedlagt den 1. juni 1924, men efter protester blev Låsbyvejen Trinbræt genåbnet den 1. oktober 1925.

Låsby Station havde ud over omløbsspor et stikspor med enderampe og en fold.

Toustrup Station – En stationsby opstået omkring jernbanen

Toustrup Station spillede en vigtig rolle i det lokale jernbanenet og var en væsentlig del af infrastrukturen i det midtjyske område. Beliggende i Dallerup Sogn, hvor der ved banens åbning boede knap 1.400 indbyggere, blev stationen hurtigt et lokalt knudepunkt.

Oprindeligt var det planen, at stationen skulle hedde Dallerup Station, men under anlægsfasen blev navnet ændret til Toustrup. På dette tidspunkt lå der kun tre små gårde og en skovfogedbolig i nærheden af stationen, men allerede fra åbningen blev der solgt byggegrunde, hvilket resulterede i etableringen af et lille samfund. Inden for få år opstod der en mindre by med ca. 15 huse, en skole opført i 1903 samt flere håndværkere og handlende, herunder en murer, en snedker, en pottemager, en saddelmager og en købmand med en tilhørende tømmerplads.

Stationens primære erhverv var håndtering og transport af træ fra de omkringliggende skove, herunder Sorring Skov, Toustrup Nørreskov og Sønderskov. En galgekran med en kapacitet på fire tons blev opstillet ved stationens sidespor for at lette læsningen af tømmeret.

Toustrup Stations betydning for skovbruget

Fra stationen blev der gennem årene afsendt store mængder træ, hvilket gjorde den til et vigtigt bindeled for skovbruget i området. Tømmeret blev transporteret til forskellige dele af landet, hvor det blev brugt i byggeri, skibsbygning og industri.

Under 1. Verdenskrig (1914-1918) blev stationens betydning yderligere forstærket. Den generelle mangel på kul betød, at efterspørgslen på brænde og tørv steg markant. Toustrup Station blev en central afsender af brændsel, da de nærliggende skove kunne levere store mængder træ, og tørvemoserne i området bidrog med betydelige forsyninger af tørv.

Denne periode var præget af en intensiv udnyttelse af naturressourcer, og stationen var et afgørende knudepunkt for forsyninger til både private husholdninger og industrielle formål.

Infrastruktur og passagertrafik

Toustrup Station havde, udover omløbsspor, et stikspor med en enderampe og en fold. Dette gjorde det muligt at håndtere både gods- og passagertrafik.

Inden 1920 lå passagertallet på mellem 8.000 og 10.000 årlige rejsende, men i begyndelsen af 1930'erne faldt det til omkring 4.200. Dette skyldtes blandt andet den stigende bilisme, men også ændringer i transportbehovene for den lokale befolkning.

På trods af den faldende passagertrafik oplevede stationen i 1930'erne en ny type rejsende: turister.

Turisme og udflugter fra Toustrup

I 1930'erne blev jernbanen et populært transportmiddel for turister, og Toustrup Station fik en del trafik fra rejsende, der søgte naturoplevelser i området.

En turistbrochure fra denne periode beskrev udflugtsmulighederne omkring Toustrup Alper og Laaddenhøj, som var kendt for deres storslåede udsigter. Laaddenhøj, der med sine 148 meter er højere end Himmelbjerget, blev særligt fremhævet:

"Det er nyopdaget land for turister. Laaddenhøj (148 m) er højere end Himmelbjerget, og der er fri udsigt til alle sider. Fra Toustrup Station er der en spadseretur på kun et par kilometer til Laaddenhøjs top, hvor man kan nyde den medbragte madkurv. Næppe nogen steder i Danmark har man en mere storslået udsigt!"

Denne markedsføring gjorde, at mange rejsende benyttede jernbanen for at opleve områdets natur og udsigter. Turisttrafikken var dog kun en midlertidig opblomstring, og da bilismen blev mere udbredt, dalede interessen for togudflugter.

Stationens videre skæbne

Med tiden blev passagertrafikken ved Toustrup Station reduceret yderligere, og den faldende anvendelse af jernbanen til gods- og tømmertransport betød, at stationen mistede sin økonomiske betydning.

I dag eksisterer stationsbygningen stadig, men den er omdannet til privatbolig. På stationspladsen kan man stadig se fundamentet til den gamle galgekran, og dele af den oprindelige jernbanedæmning samt broen over den nærliggende bæk er bevaret.

Disse fysiske rester af stationen vidner om en tid, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle for samfundets udvikling og infrastruktur.

Røgenvejen - eller Røgen Forsamlingshus Trinbræt var fra starten meget sparsomt indrettet, men fik fra 1944 et venteskur.

Sporup Station havde omløbsspor.

Anbæk Station havde omløbsspor.

Anbæk Station lå i et område uden megen opland og derfor var der ikke meget trafik. Dette medførte at Anbæk Station blev nedsat til trinbræt den 1. juli 1955.

Hammel Station startede som endestation for Aarhus-Hammel jernbane. Da Aarhus-Hammel jernbane blev forlænget til Thorsø i 1914 blev Hammel Station til en: rebroussement station, hvilket vil sige at både trafikken til Aarhus-Hammel og trafikken til Hammel-Thorsø indgik og udgik i samme ende på stationen.

Hammel Station havde sidespor til Hammel Andelsslagteri, der i mange år var en god godskunde.

Hammelbanen (Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane) blev i 1914 forlænget fra Hammel til Thors. På denne strækning blev der oprettet den 1. oktober 1928 Tulstrupvejen trinbræt, som også lokalt blev kaldt for Tulstrup Mølle.

Der lå kun et par gårde og senere kom der et gartneri til i nærheden, så trinbrættet var ringe benyttet, og fik heller aldrig et venteskur.

Hammelbanen blev nedlagt i 1956, men man kan stadig se dens 900 meter lange og op til 12 meter høje dæmning, der lå umiddelbart syd for trinbrættet

Sall Station havde omløbsspor.

Thorsø station blev anlagt for jernbanestrækningen Silkeborg-Laurbjerg banen den 12. november 1908 (Gjernbanen). Thorsø station blev forbundet med Hammelbanen ved en forlænget fra Hammel til Thorsø den 12. juli 1914.

Silkeborg Laurbjerg banen blev i årene 1916-1920 forlænget med jernbanen Bramming-Grindsted-Brande-Funder. Derved opstod der en diagonalbane, hvor der kørte tog på tværs gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg.

Hammelbanen blev nedlagt den 31. marts 1956.
Persontrafikken på Diagonalbanen blev indstillet den 23. maj 1971 men godstrafikken fortsatte mellem Thorsø-Laurbjerg til den 25. september 1971.