Dalmose-Skælskør - operatør: DSB, en artikel om Dalmose-Skælskør

Skælskørbanen: Historien om Jernbanen mellem Dalmose og Skælskør

Skælskørbanen var en vigtig jernbaneforbindelse mellem Dalmose og Skælskør, som blev åbnet som statsbane i 1892. Banen blev en del af det danske jernbanenetværk og spillede en central rolle i at forbinde regionen med resten af landet.

Anlæggelsen af Skælskørbanen

I forbindelse med lov nr. 55 af 12. april 1889 blev det besluttet at anlægge en jernbane mellem Slagelse og Næstved, og som en del af denne beslutning blev det også vedtaget at anlægge en sidebane fra Dalmose til Skælskør. Banen blev officielt åbnet den 15. maj 1892, og det tog kun tre år fra lovens vedtagelse til det første tog kørte på den nye bane. Strækningen mellem Dalmose og Skælskør var blot 11,5 kilometer lang, men den formåede at betjene lokalområdet effektivt.

Nedlæggelse af Persontrafik

Persontrafikken på banen ophørte den 7. oktober 1950, som en del af lov nr. 258 af 27. maj 1950. På trods af nedlæggelsen af persontrafikken fortsatte banen dog som en godsbane frem til 1975. Mellemstationerne blev også nedlagt, da persontrafikken ophørte, og banen blev reduceret til udelukkende at håndtere godstransport i de følgende år.

Banens Driftsforhold og Sikkerhed

Skælskørbanen var usædvanlig for sin tid, idet den var uindhegnet, hvilket ikke var normalt for en statsbane. På den korte strækning var der kun et enkelt tog ad gangen, og dette gjorde sikkerhedssystemet meget simpelt i forhold til mange andre baner i Danmark.

Veterankørsel og Ophør af Trafik

Efter ophøret af godstrafikken i 1975 begyndte jernbaneentusiaster at samle materiel fra andre nedlagte baner og opstille det i Skælskør. Dette førte til oprettelsen af foreningen Dalmose Skælskør Banen (fDSB) i 1978, der gjorde det muligt at genoptage togkørslen som veterantog på strækningen. Det første veterantog kørte allerede i 1977. Desuden drev foreningen Omstigningsklubben i sommerperioden en sporvognskørsel mellem remisen og havnepladsen i Skælskør. Denne sporvognskørsel fortsatte frem til 2008.

Nedlæggelse og Overdragelse til Naturstyrelsen

I 2009 blev strækningen overdraget fra Banedanmark til Skov- og Naturstyrelsen, som begyndte at omdanne området til en natursti. I 2011 blev skinnerne fjernet fra størstedelen af strækningen, hvilket markerede afslutningen på veterantogskørslen. Samtidig blev sporvognene overdraget til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Efter fjernelsen af skinnerne blev 10,5 kilometer af banestrækningen asfalteret og omdannet til cykel- og vandrestien Fodsporet, som også omfatter det meste af den tidligere Slagelse-Næstved-bane. Stien inkluderer desuden en ridesti fra Dalmose til Tjæreby, hvilket gør området til et attraktivt rekreativt sted for både vandrere, cyklister og ryttere.

Historiske Milepæle for Dalmose-Skælskør Jernbanen

• 12. april 1889: Vedtagelse af anlæg af jernbanen i lov nr. 55.
• 15. maj 1892: Officiel åbning af banen.
• 7. oktober 1950: Ophør af persontrafik.
• 1975: Ophør af godstrafik.
• 1977-1978: Veterantog og etablering af foreningen Dalmose Skælskør Banen.
• 2009: Overdragelse af banen til Miljøministeriet.

Skælskørbanens Rolle i Regionens Infrastruktur

Selvom banen havde en relativt kort levetid som statsbane, spillede den en vigtig rolle i regionens transportinfrastruktur. Den sørgede for en pålidelig forbindelse mellem Skælskør og Dalmose og bidrog til at lette transporten af både passagerer og gods. Efter jernbanens endelige nedlæggelse er den blevet omdannet til en vigtig natursti og bidrager dermed stadig til regionens rekreative muligheder.

Dalmose Station – Et jernbaneknudepunkt på Sydvestsjælland

Dalmose Station blev etableret som en del af jernbanestrækningen mellem Slagelse og Næstved, der åbnede den 15. maj 1892. Samtidig blev Skælskørbanen anlagt som en sidebane fra Dalmose til Skælskør, hvilket gjorde stationen til et centralt knudepunkt for togtrafikken i området.

Beliggende i det flade landskab syd for Vemmeløse, fik stationen sit navn efter Dalmose Kro, der oprindeligt lå en kilometer vest for stationen ved landevejen mellem Sorø og Skælskør. Med jernbanens ankomst blev kroen senere flyttet tættere på stationen, hvilket bidrog til at udvikle Dalmose som stationsby.

Dalmose som stationsby

Efter jernbanens etablering udviklede Dalmose sig hurtigt til en livlig stationsby. I 1898 blev Dalmose beskrevet som et vigtigt trafikknudepunkt, der både havde jernbanestation og kro, og i løbet af det 20. århundrede voksede byen med en række nye faciliteter.

Blandt byens faciliteter var der:

• Mejeri
• Bageri
• Elværk
• Postekspedition (fra 1916)
• Banker og telegrafstation
• Telefoncentral
• Læge og dyrlæge
• Privatskole, forskole og søndagsskole
• Missionshus (senere nedrevet)

Håndværkere såsom slagtere, købmænd, tømrere, fragtmænd og skræddere etablerede sig også i byen, hvilket understregede dens status som en vigtig stationsby.

Jernbanens betydning for Dalmose

I mange år var Dalmose Station et vigtigt trafikknudepunkt for passagerer og gods. Med Skælskørbanen havde stationen en direkte forbindelse til kystbyen Skælskør, hvilket gjorde den vigtig for transporten af landbrugsvarer, fisk og industrielle produkter fra havnebyen.

Jernbanen spillede en central rolle for områdets udvikling, og den bidrog til at styrke handlen og erhvervslivet i Dalmose. Særligt i begyndelsen af 1900-tallet var jernbanen afgørende for befolkningens daglige liv.

Trafiknedgang og nedlæggelse af banerne

Efter Anden Verdenskrig begyndte jernbanetrafikken at falde, efterhånden som lastbiler, busser og privatbiler overtog mere og mere af transporten. Skælskørbanen, der havde været en vigtig del af stationens betydning, blev nedlagt den 22. maj 1971.

Slagelse-Næstved-banen overlevede endnu et par årtier, men blev til sidst nedlagt i 1989. Som følge heraf mistede Dalmose sin status som jernbaneknudepunkt, og stationens faciliteter blev gradvist forladt eller omdannet til andre formål.

Dalmose Station i dag

Selvom jernbanen ikke længere eksisterer, er Dalmose Station stadig en vigtig del af byens historie. Stationsbygningen på Stationsvej 4 står endnu som et vartegn over fortidens betydning.

I dag er det gamle jernbanetracé omdannet til en asfalteret cykel- og gangsti kaldet "Fodsporet", der følger den tidligere jernbanelinje til Næstved, Skælskør og Slagelse. Dette rekreative område vidner om jernbanens historie og gør det muligt for nutidens beboere at følge i jernbanens fodspor.

Dalmose er i dag en moderne by med 982 indbyggere (2023), beliggende 26 km nordvest for Næstved, 11 km nordøst for Skælskør, 19 km øst for Korsør og 16 km syd for Slagelse. Byen hører under Slagelse Kommune og er en del af Region Sjælland.

Sønder Bjerge Station og Jernbanens Betydning

Sønder Bjerge Station var en central del af jernbanen Dalmose-Skælskør, der i mange år bandt lokalsamfundene i området sammen. Beliggende i den idylliske landsby Sønder Bjerge på det østlige Sjælland, cirka otte kilometer fra Skælskør, spillede stationen en vigtig rolle i både person- og godstransport.

Jernbanen var et afgørende element i landsbyens udvikling og skabte forbindelser mellem de lokale erhverv, handel og transport. Sønder Bjerge Station var i mange år et knudepunkt, hvor landmænd og handlende kunne fragte varer til og fra større byer, og hvor beboerne kunne rejse nemt mellem Sjællands kystområder og de indre dele af regionen.

Jernbanens Betydning for Lokalsamfundet

Dalmose-Skælskør banen blev anlagt for at styrke infrastrukturen i det sydlige Sjælland, hvor transportforholdene tidligere var præget af dårlige veje og besværlige rejsetider. Sønder Bjerge Station blev et vigtigt stoppested, hvor lokale kunne benytte jernbanen til at transportere varer som landbrugsprodukter, byggematerialer og handelsvarer til større markeder.

Ud over at fungere som et økonomisk knudepunkt blev stationen også et socialt samlingssted. I en tid, hvor jernbanen var en af de vigtigste transportformer, skabte stationen liv i landsbyen og blev et mødested for både rejsende og lokale borgere.

Sønder Bjerge Station i Filmhistorien

Sønder Bjerge Station opnåede en særlig plads i dansk filmhistorie, da den blev brugt som en af de centrale locations i TV-filmen Livet er en god grund fra 1985, instrueret af Søren Kragh-Jacobsen. Filmen, der blev produceret af DR, fangede essensen af dansk provinsliv og viste stationens unikke atmosfære og betydning for lokalsamfundet.

Optagelserne på stationen understregede den nostalgiske værdi, som mange mindre stationsbygninger i Danmark har. Selvom stationen ikke længere er i drift, er den stadig et minde om en svunden tid, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle i dagligdagen.

Fra holdeplads til station

Tjæreby Station blev oprindeligt etableret som en simpel holdeplads på jernbanestrækningen, men voksede hurtigt i betydning. Stationen ligger omkring 600 meter nord for den lille landsby Tjæreby og var en af flere mindre stationer på linjen, herunder Sludstrup og Fodby.

Holdepladsen blev anlagt med en beskeden tre-fags stationsbygning, som var typisk for mindre jernbaneknudepunkter i Danmark på dette tidspunkt. På trods af den lille størrelse var stationen et vigtigt knudepunkt for transport og handel i lokalområdet, hvor den bidrog til at forbinde landsbyen med de større byer i regionen.

Udvidelser og stigende aktivitet

Allerede i løbet af det første driftsår indså man, at der var behov for en større kapacitet ved Tjæreby Holdeplads. Trafikken voksede hurtigere end forventet, især i forhold til godstransport. For at imødekomme denne udvikling blev der opført et varehus, hvilket gjorde det lettere at håndtere de stigende mængder fragtgods.

Mellem 1897 og 1898 blev holdepladsen yderligere udbygget og opgraderet til en regulær station med side- og omløbsspor. Dette gjorde det muligt at håndtere flere tog ad gangen og gav større fleksibilitet i driften. I 1902 blev stationen yderligere udvidet med en selvstændig portørbolig samt en forlængelse af perronen, hvilket forbedrede passagerfaciliteterne markant.

Post og ekspedition

Ligesom mange andre mindre stationer i Danmark fungerede Tjæreby Station ikke kun som et transportknudepunkt, men også som et lokalt posthus. Stationens posthistorie minder meget om den i nabostationen Sønder Bjerge, hvor kombinationen af post- og jernbanedrift var med til at binde lokalsamfundet sammen.

Både pakker og breve blev håndteret via stationen, og dette gjorde jernbanen til en vital livsnerve for landsbyens kommunikation med omverdenen. Posthåndtering ved stationen fortsatte i flere årtier, indtil postvæsenets struktur ændrede sig i takt med nye transportformer.

Modernisering og nedgang

I 1933 blev Tjæreby Holdeplads officielt opgraderet til en entreprisestation. Dette afspejlede dens voksende betydning i jernbanenetværket og bekræftede, at den spillede en central rolle for lokal handel og transport.

I takt med moderniseringen af infrastrukturen begyndte stationens rolle dog at ændre sig. Det manuelle bomanlæg, som længe havde været en del af stationens drift, blev fjernet i 1961, da det var blevet forældet og nedslidt.

Samtidig begyndte vejtransport at overtage en større andel af gods- og passagertransporten. Med den stigende biltrafik og etableringen af Stigsnæsværket blev der i 1966 installeret automatiske blinklys ved stationen for at forbedre sikkerheden ved jernbaneoverskæringen.

Stationens Etablering og Arkitektoniske Udformning

Skælskør Station blev anlagt i 1892 som en del af jernbaneforbindelsen til byen. Stationen blev tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe, som stod bag flere stationsbygninger i Danmark i denne periode. Skælskør Station blev et vigtigt trafikalt knudepunkt for byen og medvirkede til at forbinde Skælskør med det øvrige regionale jernbanenet.

Den oprindelige stationsbygning blev opført i røde teglsten og var en markant bygning i bybilledet. Stationen havde kun ét perronspor, men bygningen rummede flere funktioner, herunder en stationsforstanderbolig på første sal samt et varehus og et posthus, som lå nordøst for stationen. I takt med at byen og stationens funktioner udviklede sig, blev der i 1897 anlagt et sidespor til svineslagteriet bag varehuset. I 1915-1916 blev der yderligere anlagt flere sidespor samt en drejeskive, hvilket gjorde det muligt at håndtere en større mængde godstransport.

Skælskør som Industriby

Skælskør havde allerede i midten af 1800-tallet en begyndende industrialisering, og i 1853 var byen hjemsted for en dampmølle. Med tiden voksede den industrielle sektor betydeligt, og byen blev kendt for sine brændevinsbrænderier, ølbryggerier, garverier og bådebyggeri.

Omkring århundredeskiftet blev Skælskør et vigtigt centrum for industri og handel. Flere virksomheder blev etableret, herunder tobaksfabrikker, uldspinderier og en række andre industrielle foretagender. Befolkningstallet steg i takt med byens økonomiske vækst, og i 1906 var mange af byens borgere beskæftiget inden for håndværk, industri, handel, søfart, fiskeri og landbrug.

Jernbanen spillede en afgørende rolle i denne udvikling ved at gøre det nemmere at transportere råvarer til virksomhederne og færdige produkter ud til markedet. Med jernbanens ankomst blev Skælskør i endnu højere grad en del af Danmarks industrielle netværk.

Godstransport og Udvidelser

Skælskør Station håndterede i mange år en betydelig mængde gods, primært til byens industri. Udvidelsen af stationens faciliteter i 1915-1916, hvor flere sidespor og en drejeskive blev etableret, gjorde det muligt at håndtere et større antal vogne og mere kompleks trafikstyring.

Særligt transporten af landbrugsprodukter og fødevarer spillede en vigtig rolle for stationens aktivitet. Svineslagteriet, som fik sit eget sidespor i 1897, var en af de store godskunder. Gennem årene blev stationen også brugt til at transportere brændevin, øl, tekstiler og andre varer produceret i byen.

Veterantogsklubben "Omstigningsklubben"

Efterhånden som den almindelige togdrift på stationen blev indskrænket, blev stationen et samlingspunkt for jernbaneentusiaster. I 1973 blev veterantogsklubben "Omstigningsklubben" stiftet, og fra 1975 begyndte klubben at køre sporvogne på strækningen mellem Skælskør Station og havnen.

Klubben var aktiv i mange år og tiltrak både turister og lokalbefolkningen, der ønskede at opleve en nostalgisk togrejse gennem byen. Veterantogskørslen fortsatte frem til 2011, hvor Harboe Bryggeri overtog stationsgrunden, og skinnerne blev fjernet for at gøre plads til Fodsporet – en asfalteret sti, der i dag bruges af cyklister og fodgængere.

Sporvognene, som tidligere kørte på strækningen, er i dag udstillet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor de bevares som en del af den danske jernbanehistorie.

Nedlæggelsen og Eftermælet

Skælskør Station spillede i mange år en central rolle i byens udvikling, men med tiden ændrede transportbehovene sig. Øget biltrafik og modernisering af transportnettet gjorde, at jernbanen mistede sin betydning, og stationen blev nedlagt.

I dag er stationens historie stadig en vigtig del af byens identitet, og mange ser tilbage på stationens storhedstid med nostalgi. Fodsporet, som i dag erstatter den gamle jernbanestrækning, bruges flittigt af både lokale og turister, og stationens tidligere placering er stadig et kendt punkt i byen.