Horsens Vestbaner (HV) startede med Horsens-Tørring Banen (HTB) i 1891. Horsens-Tørring blev i 1929 forlænget til Thyregod og Ejstrupholm og indgik sammen med forlængelserne i det nye selskab Horsens Vestbaner.
I Jernbanelov af 12. april 1889 var den 27,8 km lange strækning Horsens-Tørring med, som smalsporet bane (1000 mm), og eneretsbevillingen blev givet 22. november 1889. Banen blev åbnet 1. december 1891. Persontog blev ført ind til statsbanestationen i Horsens, medens der blev anlagt en særlig godsstation for privatbanen.
Godt 7 år senere d. 23. april 1899 åbnede Horsens-Bryrup Jernbane, der ligesom Tørringbanen var smalsporet med 1000 mm skinner. Bryrupbanen lejede sig ind på Tørringbanens første 6,6 km spor mellem Horsens og Lund.
Med tilføjelsen af Bryrupbanen blev der opført en privatbanestationen, så der både kunne ekspederes person- og godstrafik uden om statsbanestationen. Passagerene havde adgang mellem privatbane stationen og statsbanestationen stationen via en trappeovergang over statsbanestationens sporareal.
Jernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156 indeholdt en bane fra Tørring over Tinnet Vesterlund til Thyregod. Loven krævede ikke, at banen skulle drives sammen med Horsens-Tørring, men der kunne gives tilladelse til, at banen blev anlagt smalsporet, hvilket ville være en forudsætning for samdrift.
Den endelige løsningen på problemet kom først med den næste større jernbanelov: Jernbaneloven af 20. marts 1918 - LOV nr 185, som tilføjede en bane fra Rask Mølle over Åle, Klovborg og Nørre Snede til Ejstrupholm med tilhørende ombygning af Horsens-Tørring banen til normalsporet.
Eneretsbevilling blev givet 1. december 1919 i henhold til 1918 loven og 31. december 1919 i henhold til 1908-loven, arbejdet startede dog først i 1923. 15. april 1929 blev normalsporet taget i brug på Horsens-Tørring strækningen, og 16. maj 1929 åbnedes de to forlængelser:
1. Rask Mølle-Ejstrupholm en strækning på 26,3 km. 2. Tørring-Thyregod en strækning på 19,5 km.
Horsens Vestbaners samlede strækning blev herefter 73,6 km.
Horsens-Bryrup banen blev omlagt til normalsporet bane ved forlængelsen til Silkeborg. Den oprindelige strækning Horsens-Bryrup åbnede normalsporet 15. april 1929 og den nye strækning Bryrup-Silkeborg blev åbnet 10. maj 1929. På strækningen Horsens-Lund blev banen dobbeltsporet på den måde at hver bane havde sit eget spor.
Strækningen mellem Horsens og Lund blev 0,3 km kortere ved tilslutningen på den nye Horsens DSB Station i 1929, da den blev flyttet længere mod vest. Horsens Vestbaner flyttede ved samme lejlighed driftsledelsen til stationen i Lund, hvor der til gængæld blev bygget en ny bolig til stationsforstanderen. Hovedkontoret blev liggende på privatbanestationen indtil september 1945, hvorefter den gamle station blev revet ned og Andelsboligselskabet Beringsgården opførte boligblokke på arealet.
Vigtige stamdata for Horsens-Thyregod Banen (HV) jernbanen
Bygholm startede som trinbræt, men blev billetsalgssted mellem 1901 og 1920. Trinbrættet formodentlig officelt nedlagt 1929. Brugtes uofficielt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra 18. november 1940 og til genoprettelsen igen 10. oktober 1953.
Kørup startede som trinbræt med sidespor men blev senere station. Kørup hed fra starten Kjørup, men skiftede navn til Kørup da den nærliggende by, Kørup, ændrede stavemåde. Da stationen er bygget senere end de andre stationer på strækningen er arkitekten desværre ukendt, men stationen er sandsynligvis bygget af en lokal håndværker, med inspiration til banens, da den ligner i nogen grad ligner de andre stationer på banen.
Dortheasminde trinbræt blev etableret som trinbræt i 1892 med sidespor til tagpapfabrikken Dortheasminde. Tagpapfabrikken opførte i 1899 stationen, og derfor ligner stationen heller ikke Horsens-Tørring Banens andre stationer. Stationen er formentlig bygget af lokale håndværkere, og derfor er arkitekten ukendt. Stationen blev senere overdraget til Horsens-Tørring Banen, som drev stationen frem til banens lukning.
Tørring station var endestation Horsens-Tørring Banen frem til 16. maj 1929, hvor banen blev forlænget fra Tørring til Thyregod. Remisen blev nedrevet i 1949 og stationsbygningen i 1978.
De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde: Type 1 15 m. lang Type 2 13 m. lang Type 3 11 m. lang
De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde: Type 1 15 m. lang Type 2 13 m. lang Type 3 11 m. lang
Kollemorten station er af mellemstørrelsen: type 2.
De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde: Type 1 15 m. lang Type 2 13 m. lang Type 3 11 m. lang
Vesterlund station er af mellemstørrelsen: type 2.
Thyregodlund Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Thyregod Station (Ty)
var Horsens-Thyregod Banen's endestation og lå 47,3 km. fra første station.
Byggeår
1912
Åbnet
1914.01.01
Nedlagt
I drift
Arkitekt
Heinrich Wenck
Adresse
Vestre Alle 8A, 7323 Give
Stednavneforkortelse
Ty
Højde placering over havet
78,2 meter
GPS koordinater
55.908754,9.252547
Thyregod station var med drejeskive og havde forbindelse med Vejle-Holstebro-banen. Stationen blev åbnet 1. januar 1914 som station på Give-Herning Jernbane, som er en del af statsbanen Vejle-Holstebro.
I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget Thyregod. DSB varetog også stationstjenesten i Thyregod for Horsens Vestbaner, som de nu kom til at hedde, da der samtidig blev åbnet en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Ved Odderbæk mellem Thyregod og Vesterlund er noget af banetracéet bevaret. Thyregod station blev nedsat til trinbræt fra 1973 og fjernstyret krydsningsstation
