Amagerbanen opererede meget tæt på DSB's domæne i København. Alligevel lykkedes det i mange år banen at bevare monopolet på Amager. Faktisk skulle der gå næste 25 år efter Amagerbanens nedlæggelse inden der blev etableret en DSB-strækning på øen. Amagerbanen blev til på baggrund af loven af 1. april 1905. Den første linjeføring gik dengang fra Amagerbro til Dragør.
Den første tanke om jernbane på Amager opstod i 1866, men tankerne blev ikke realiseret før ca. 40 år senere. Efter flere forslag, blev der i 1903-1904 tegnet aktier i Aktieselskabet Amagerbanen, som 10. juli 1905 fik eneretsbevilling til anlæg og drift af Amagerbanen i henhold til Jernbanelov af 1. april 1905. Banen var i første omgang kun tiltænkt til Maglebylille, fordi Dragør Kommune ikke ville give tilskud til banen, men efter kraftige protester fra beboerne i Dragør, ændrede kommunalbestyrelsen holdning, så Dragør blev endestationen. Indvielsen af Amagerbanen blev afholdt den 17. juli 1907.
For at Amagerbanen kunne får mulighed for at udveksle godsvogne med DSB, blev der etableret et sidespor fra Københavns Godsbanegård via Kalvebod Brygge og Langebro til Islands Brygge. Herfra udgik lidt nord for den nuværende Reykjavikgade et sidespor til Amagerbanens endestation ved Amagerbrogade. Senere dannede Amagerbanen selv forbindelse til en anden gren af Københavns havnebane, til sporet ved oliehavnen på Prøvestenen, som grenede fra Amagerbanen nord for Prags Boulevard. Amagerbanen gik gennem flere hastigt voksende industrikvarterer, hvor der blev anlagt mange sidespor til virksomhederne.
Amagerbanen fik hurtigt øgenavnene "Latrinbanen" og "Lortebanen", fordi Amagerbanen transporterede latrin fra hovedstadens natrenovation. Hestevogne med latrintønder indsamlede i nattens løb fra Københavns latriner og blev bragt den til to opsamlingssteder hhv. ved Lersøen på Nørrebro og ved Amagerbanens godsstation ved Amagerbro. Fra Amagerbro blev latrinindholdet omlæsset til lette godsvogne, der hver havde tre fastspændte træbeholdere. Latrintransporterne gik til landstationerne Tømmerup og Store Magleby, hvor latrinindholdet blev fordelt på de omkringliggende gårde og gartnerier og brugt som gødning. I 1930 blev der kørt 242 vognladninger til Tømmerup og Store Magleby. Der var stor efterspørgsel efter "gødningen" til kåldyrkning på Amager, ikke mindst under 2. verdenskrig, hvor man ikke kunne få kunstgødning.
Amagerbanens trafikmængde toppede omkring 1920, hvorefter især persontrafikken faldt hurtigt, selvom Amagerbanen så tidligt som 1923 og som en af landets første privatbaner anskaffede en motorvogn, der kunne give flere og billigere afgange. For at komme den faldende persontrafik til livs på Amagerbenen, blev der i 1921 åbnet en buslinje mellem Kastrup og Sundby. I 1930 overtog Amagerbanen samtlige busruter på Amager og oprettede en ny rute mellem Sundby og Dragør og antallet af persontog blev halveret, så de fortrinsvis kørte i myldretiden. Amagerbanen intensiverede busdriften og indstillede persontrafikken den 1. april 1938 på Amagerbanen.
Efter udbruddet af 2. verdenskrigs kom der mangler på benzin og bildæk til busdriften, så persontrafikken på banen blev genoptaget den 5. maj 1940. Da man i 1939 havde sløjfet Amagerbro Stations terræn og opført boligblokken Møllelængen (penalhuset), var man nødsaget til at lade persontogene udgå fra en grusperron ved Amagerbro Godsstationen. Der blev efterfølgende opført en lille bygning med venterum og billetsalg. Fra Amagerbro Godsstationen var der langt til sporvognene på Amagerbrogade, så fra den 1. august 1942 blev perronen og den lille ventebygning flyttet til Amagerbrogade.
Umiddelbart før anden verdenskrig havde Amagerbanen egentlig indstillet sin persontrafik på strækningen Amagerbro - Tømmerup. Men som med så mange andre baner fik banen forlænget sin levetid på grund af krigens trængsler. Det var dog kun en stakket frist. 9. september 1947 var det slut med persontrafik på banen. Den 30. april 1957 blev strækningen mellem Tømmerup og Dragør nedlagt, og 15. juni samme år fulgte strækningen mellem Kastrup og Tømmerup, da der skulle gives plads til udvidelse af Københavns Lufthavn.
I sommeren 1991 blev godstrafikken indstillet på Amagerbanen, og i 1995 blev Amagerbanen nedlagt. Året efter blev havnebanens spor til Islands Brygge og Prøvestenen nedlagt da Svingbroen "lille Langebro", der førte togene over havneløbet, var meget nedslidt og stod overfor en meget dyr totalrenovering, hvis havnebanen skulle fortsætte.
Vigtige ændringer i Amagerbanens historie:
Dragør - Tømmerup nedlagt den 30. april 1957 (pga. lufthavnsudvidelse).
Tømmerup - Kastrup nedlagt den 15. juni 1957 (pga. lufthavnsudvidelse).
Stykgodsbefordringen (herunder banepakker) overgik fra den 1. oktober 1972 til DSB (lastbiler).
Fra den 16. maj 1957 regelmæssig godstrafik København - Kastrup indtil 1991.
I 1974 indgik Amagerbanens busser i Hovedstadsområdets Trafikselskab
Banen overdraget med tilbagevirkende kraft til DSB den 1. oktober 1974.
Fra den 31. maj 1975 udførtes vognladningstrafikken af DSB.
Ordinær godstrafik syd for Prøvestenen ophørte sommeren 1991.
Fra 1991 til 1994 var der kun kørsel efter behov med gods syd for Prøvestenen til Kastrup.
Hele Amagerbanen blev stillet i bero 1994.
Ved lov nr. 1091 af 21. december 1994 blev Amagerbanen stillet vederlagsfrit til rådighed for bygningen af Metroen til Lufthavnen. Københavns Metros Østamagerbanen, er anlagt på Amagerbanens strækning.
Amagerbanen har været benyttet i flere spillefilmen f.eks. Olsen-banden på sporet, der fik premiere 26. september 1975. Kun få dage efter filmens premiere var det dog slut med Amagerbanen som selvstændigt selskab, idet Amagerbanen A/S blev overtaget af DSB den 1. oktober 1975.
Amagerbro Station havde tilslutning til DSB's havnebane over Langebro til Københavns Godsbanegård.
Amagerbro Station var som den eneste af banens stationer opført som en midlertidig bindingsværksbygning, da Amagerbro Station lå i demarkationszonen i forhold til Københavns befæstning. Reglementet for demarkationszonen var at der ikke måtte bygges grundmurede huse, men kun bygninger, der hurtigt kunne rives ned i tilfælde af krig.
Øst for banens skæring med Vermlandsgade, på langs ad Uplandsgade, anlagdes den resterende del af de for banens drift nødvendige spor og bygninger i form af en lille godsekspeditionsbygning, lokomotiv- og senere motor-remise samt andre nødvendige småbygninger. Her var der også mulighed for kul- og vandtagning til damplokomotiverne og læssevej med diverse læsse- og lossefaciliteter.
Demarkationszoneforbuddet blev ophævet i 1909 og i 1915 blev der opført en lidt mindre ventesal i bindingsværk i ét plan. Da persontrafikken på Amagerbanen blev indstillet i 1938, blev stationsbygningen revet ned og ventesalen blev læsset på en blokvogn og kørt til Møllevej 79 i Store Magleby, hvor den blev til privatbolig. I 1981 blev huset gennemrenoveret og fik en udnyttet 1. sal.
Kort tid efter nedlæggelsen af Amagerbro Station og nedrivning af bygningerne blev hele stationsarealet ryddet og boligblokken "Penalhuset" -der er beliggende mellem Store Mølle Vej og Uplandsgade, bygget ovenpå Amagerbanens gamle stationsareal.
Amagerbro Godsstation og firmaspor fortsatte efter persontrafikkens indstilling i 1938 og Amagerbanens personale måtte flytte til mere beskedne lokale i form af en lille pakhusbygning opbygget omkring den udrangerede rejsegodsvogn AB E1, og oprette kontor i en træbygning, der blev flyttet der til fra den gamle Amagerbro Station, hvor det havde været udhus.
Bygningerne husede også DSB's Amagerbro Indleveringssted, hvor der indtil 1972 kunne ekspederes stykgods og banepakker til stationer udenfor Amager.
Da DSB i 1975 overtog de sørgelige rester af Amagerbanen, blev det særprægede "pakhus" hurtigt fjernet, hvorimod kontorbygningen, der i perioden 1972-1981 havde fungerede som vognanviserhus, kom til at eksistere frem til ca. 2016.
Efter krigsudbruddet i 1940 blev persontrafikken genoptaget på Amagerbanen og man måtte i begyndelsen lade persontogene udgå fra en interimistisk perron på "godsstationen". Den nye "Amagerbro Station" blev etableret i form af en grusperron langs sporet yderst mod Uplandsgade og et tilhørende omløbsspor. Man havde nødtvunget opføre en lille venterumsbygning og billetsalg på stedet.
Ved at forlænge og omlægge banen, kunne man fra den 1. august 1942 atter lade banen udgå fra det nye Amagerbro Trinbræt for at mindske den lange afstand til sporvognene på Amagerbrogade og billetsalgsbygningen fra Uplandsgade-perronen blev senere overflyttet hertil.
Øresundsvej Station, som var beliggende på hjørnet af Krimsvej og Øresundsvej, var truet af nedrivning af Københavns metrobyggeri, hvis planlagte spor på lufthavns-linjen kom i karambolage med Stationen. Frilandsmuseet var imidlertid interesseret i at overtage stationsbygningen og dens udhuse til Stationsbyen, eller Andelsbyen, som den hed forinden da. Øresundsvej Station blev på denne baggrund reddet fra nedrivning, idet Ørestadsselskabet i 2005 indgik et samarbejde med Frilandsmuseet og bevilligede 1,8 millioner kroner til projektet, som inklusive genopførelsen af bygningerne på museet var berammet til omtrent seks millioner kroner. Donationen gjorde det muligt for museet at nedtage og hjemtage bygningen i 2006.
Øresundsvej Station fik med tiden 8 private sidespor til bl.a. maskinfabrikken Vølund, Nordiske Kabel og Trådfabriker og Sundby Gasværk.
Engvej Trinbræt åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907, men kun som et meget sparsomt trinbræt med jordperron og uden ventebygning. Efter utallige klager fik Engvej Trinbræt et venteskur i 1928 og dette var på trods af at trinbrættet næsten ikke blev benyttet.
Engvej Trinbræt blev nedrevet efter nedlæggelsen af trinbrættet i 1938.
Byggeår
1907
Åbnet
1907.07.17
Nedlagt
1938.04.01
Nedrevet
1938
Højdeplacering over havet
2,4 meter
GPS koordinater
55.654805,12.632599
Amager Strand Metrostation ligger tæt på hvor Engvej Trinbræt oprindelig lå Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. februar 2020 Download billede
Engvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Syrevej Station startede som trinbræt isammen med Amagerbanens åbning den 17. juli 1907, men blev allerede året efter i 1908 ophøjet til station efter stor pres fra virksomhederne i området, som ønskede et ekspeditionssted. Stationsbygningen er ikke tegnet af Heinrich Wenck, som de øvrige stationer på Amagerbanen, men der er taget kraftig inspiration fra flere af de mindre mellemstationer.
Med tiden fik Syrevej Station sidespor til bl.a. Dansk Svovlsyre & Superfosfat Fabrik, Dansk Glasuld og Aktieselskabet for Kemisk Industri. Godstrafikken var så betydningsfuld for Syrevej Station at Amagerbanen overvejede at gøre strækningen mellem Amagerbro og Kastrup dobbeltsporet for at undgå for mange forsinkelser med persontogene.
Syrevej Station havde også sin egen smalsporede havnebane, som gik ud i Øresund på "Syrebroen" og blev brugt til transport af gods til udskibning.
Billede af en 1/2 af Syrevej Station nederst til højre i billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter:
Titel:- 1956 - Sted:Danmark, Sjælland, København Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto År:1956
Id:B02219_247a.tif
Syrevej Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Saltværksvej Trinbræt åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907. Saltværksvej Trinbræt lå mellem Syrevej og Kastrup Station, ca. 800 meter før Kastrup, men lå meget øde og uden egentlig opland. Trinbrættet lukkede året efter i 1908 med vinterkøreplanens tiltrædelse.
Efter nedlæggelsen blev trinbrættet hurtigt fjernet helt.
Byggeår
1907
Åbnet
1907.07.17
Nedlagt
1908.11.12
Nedrevet
1909
Adresse
Saltværksvej, 2770 Kastrup
Højdeplacering over havet
2,4 meter
GPS koordinater
55.63931869041974,12.64472981470812
Saltværksvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Kastrup Station åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907 og Kastrup Station havde egen havnebane og hovedkontor for Amagerbanen.
Kastrup by er en kystby ud til Amagers østkyst og Kastrup havde egen havn med fiskerihavn. Siden 1918 var Kastrup selvstændig kommune hvor der var 2.950 indbyggere i 1921.
Allerede i 1700-tallet fik Kastrup den første industri i form af et kalkbrænderi der forarbejdede kalksten fra Saltholm. Derefter kom et teglværk og en fajancefabrik. Ved Kastrup havn ligger Bryggergården, hvor Christian den V boede under jagterne på Amager, og gården blev senere hovedhus på fajancefabrikken.
Med årene blev Kastrup en meget driftig by med flere store fabrikker, som Syrefabrikken og Kastrup Glasværk i 1847, som senere kom ind under Holmegaards Glasværk.
I dag er Kastrup blevet en del af Tårnby kommune, men Tårnby kommunes rådhuset ligger i Kastrup.
Lufthavnen Trinbræt blev oprettet ved Kastrup Lufthavn i 1927, men fik kun en kort levetid, da persontrafikken blev nedlagt den 1. april 1938. Da persontrafikken på Amagerbanen blev genoptaget under 2. verdenskrig, blev Lufthavnen Trinbræt ikke genåbnet.
Lufthavnen Trinbræt blev fjernet kort tid efter nedlæggelsen den 1. april 1938.
Byggeår
1927
Åbnet
1927
Nedlagt
1938.04.01
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
3,0 meter
GPS koordinater
55.62666069287882,12.643245900628328
Her lå den nu nedrevede Lufthavnen Trinbræt. Idag er det en del af Kastrup Lufthavn Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. september 2013 Download billede
Lufthavnen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Tømmerup Station var en af Amagerbanens kønne stationer fra banen åbning den 17. juli 1907. Tømmerup Station var kendt for sine betydelige godstransporter, som i store træk kun bestod af 2 ting – latrin (toilettønder fra København) og hvidkål (til København). Bl.a. fik Tømmerup Station i 1915 sidespor til Jens Villadsens Fabrikker.
Efter at Amagerbanen indstillede persontrafikken den 9. september 1947, fungerede Tømmerup Station som godsstation frem til 1957, hvor Amagerbanen blev afkortet ved Kastrup.
Tømmerup Station var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og Tømmerup Station blev nedrevet i 1968.
Billede af Tømmerup Station - Station er nedrevet, men Tømmerup Station har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. februar 2020 Download billede
Tømmerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Store Magleby Station åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907. Byen Store Magleby blev i ældre tid også benævnt Hollænderbyen.
I 1521 inviterede Christian den II 24 hollandske familier, der blev bosat i Store Magleby, med henblik på, at de skulle levere gode og friske grøntsager til Kongen og hans Hus. De blev fritaget for stavnsbånd og hoveri, og fra Store Magleby spredte de sig efterhånden ud over øen, der i generationer blev stærkt præget af det hollandske. Helt op til ca. 1800 prædikedes der således på hollandsk eller tysk i Store Magleby kirke. Store Magleby kirken stammer fra middelalderen, men blev totalt ombygget i 1611.
Det hollandske særpræg smittede også af på øens folkedragter, nogle af landets smukkeste. I øvrigt benyttede amagerbønderne deres folkedragter længere op i tiden, end de fleste andre steder i landet.
Store Magleby Station var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og stationsbygningen eksister stadig.
Store Magleby Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. februar 2020 Download billede
Store Magleby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Dragør Station (Drg) var Amagerbanen's endestation og lå 12,0 km. fra første station.
Dragør Station åbnede sammen med Amagerbanen den 17. juli 1907 og Dragør Station var udstyret med enkeltsporet remise, vandtårn, varehus, drejeskive og selvstændig ventesal.
Navnet Dragør kommer af ordet drage (at trække) og efterleddet -ør, som betyder en gruset eller sandet strandbred. Dragør bys placering har været begunstiget af fiskeri og søfart, som lige indtil dette århundrede har været byens eksistensgrundlag og årsagen af tilblivelsen af Dragør by. Dragør ligger ca. 12 kilometer fra Københavns centrum
Dragørlejets var fra ca. 1350 handelsplads for sild hvor kongen gav de første privilegier til handel på stedet. Det var særligt sildefiskeri, der hvert efterår tiltrak op mod 30.000 fremmede købmænd.
Dragør by er en gammel skipper- og lodsby, der med små huse med små haver og byens smalle brostensgader, er en af Danmarks hyggeligste byer. I dag er der i Dragør ca. 70 af husene med fredning i klasse B. De fleste af disse huse er fra 1800-tallet og er ikke i sig selv af større arkitektonisk værdi, men det samlede miljø med husene og stræderne, danner tilsammen et enestående historisk miljø.
Dragørs ældste hus, er Dragør Museum på havnen, der er fra 1682 og var oprindelig et laugshus. Så sent som i 1877 var Dragør Danmarks tredjestørste søfartsby. Et minde fra sejlskibstiden er et lille beghus på havnen, hvor søfolkene opvarmede begen til kalfatringsfugerne mellem skibsplankerne.
Ved Dragør havn findes lodstårnet stadigt og lidt nord for Dragør er det specielle fyrtårn fra 1870´erne. Syd for Dragør blev der i Estrup´s tid (ca. 1880 – 1890) anlagt et fort, som et led i den daværende Øresundsbefæstning af hovedstaden. Til denne befæstning hører bl.a. også de mere kendte forter Middelgrundsfortet og Flakfortet.
I 1916, ca. 9 år efter Amagerbanens åbning, har Dragør by 2.016 indbyggere, men begyndte herefter ganske langsomt at blive "landliggerby", med deraf følgende modernisering på mange områder. Mellem de to verdenskrige var der ikke udvikling i befolkningstallet i Dragør og i 1943 var der 2.093 indbyggere.
Dragør er i dag vokset sammen med Store Magleby og i 2015 var kommunens indbyggertal på godt 14.000, hvilket i 2022 faldet til 12.401 indbyggere.
