Svendborg-Faaborg Banen - operatør: DSB (Oprindelig: SFB)

Svendborg-Faaborg Banen: Historien om En Sydfynsk Privatbane

Svendborg-Faaborg Banen (SFB) var en jernbane, der forbandt byerne Svendborg og Faaborg på Sydfyn. Banen blev oprettet som en privatbane og eksisterede mellem 1916 og 1954. Fra starten blev banen forpagtet og drevet af det store regionale jernbaneselskab, Sydfyenske Jernbaner (SFJ). Denne privatbane blev senere overtaget af statsbanerne DSB som en del af en større jernbanestrukturændring, der fandt sted i Danmark efter Anden Verdenskrig.

En Del af Den Store Jernbanelov

Svendborg-Faaborg Banen blev en del af jernbaneloven af 1908, der havde som mål at udvide og forbedre landets jernbanenetværk. Jernbaneloven fra 1908 fokuserede primært på at bygge hovedbaner, mens sidelinjerne, som SFB, blev opført som private initiativer med statslig støtte. I juni 1914 blev Faaborg-Svendborg Jernbaneselskab tildelt koncessionen på driften af banen, og arbejdet blev derefter igangsat under ledelse af SFJ's baneingeniør Johannes Stensballe.

Opbygningen og Strækningen

Svendborg-Faaborg Banen var en kombination af nye og eksisterende strækninger. Kun strækningen mellem Svendborg og Katterød blev nyanlagt, mens resten af banen fra Katterød til Faaborg benyttede spor fra den eksisterende Nyborg-Ringe-Faaborg bane. For at forberede eventuelle behov for øget kapacitet blev der eksproprieret jord til et dobbeltspor, men det andet spor blev aldrig anlagt. I Katterød blev der etableret en forgreningsstation, og den tidligere station med ledvogterhus og billetsalg blev udvidet for at imødekomme det forventede behov.

Kontrakt med Sydfyenske Jernbaner

Banen blev drevet som en del af Sydfyenske Jernbaners netværk, og kontrakten indeholdt specifikke krav til antallet af daglige tog. Der skulle minimum være fire daglige persontog i hver retning. Derudover kunne SFJ frit benytte SFB's rullende materiel på andre af selskabets strækninger, hvilket sikrede fleksibilitet i driften. Trods sin status som privatbane havde SFB en tæt tilknytning til det offentlige jernbanenet og spillede en vigtig rolle i lokaltrafikken på Sydfyn.

Økonomiske Udfordringer i 1930'erne

I 1930'erne blev mange danske privatbaner udfordret af den økonomiske nedgangstid og stigende konkurrence fra vejtransport. SFB og resten af SFJ's rutenetværk var ingen undtagelse, og banen oplevede faldende indtægter som følge af det faldende passagerantal og godstransporter. For at afhjælpe problemerne blev der den 1. december 1939 nedsat et udvalg under ministeren for offentlige arbejder med det formål at gennemgå SFJ's økonomiske situation og undersøge mulighederne for statslig støtte eller overtagelse.

Staten Overtager Driften

Udvalgets arbejde mundede ud i en betænkning pr. den 10. marts 1942, der anbefalede, at staten skulle overtage Odense-Svendborg banen og indføre statsdrift på Nyborg-Ringe-Faaborg banen. Forslaget omfattede også en statslig forpagtning af de privatbaner, som SFJ drev, herunder SFB. Denne anbefaling blev vedtaget, men for at sikre SFJ's pensionsforpligtelser og indtægter under den økonomiske højkonjunktur under Anden Verdenskrig blev det besluttet, at overgangen først skulle finde sted den 1. april 1949. Herefter blev SFB en statsbane, hvor DSB overtog både ejerskab og drift.

Nedlæggelse af Svendborg-Faaborg Banen

Efter overtagelsen af SFJ's privatbaner indgik DSB en forpagtningsaftale på fem år for driften af SFB. Ved aftalens udløb i 1954 besluttede DSB at nedlægge Svendborg-Faaborg Banen. Årsagen var primært den manglende økonomiske rentabilitet, da passagergrundlaget fortsat var for svagt, og den stigende bilisme havde gjort jernbanedrift på denne strækning uøkonomisk.

Banens Indflydelse på Sydfyn

Selvom SFB kun var i drift i 38 år, havde banen en vigtig rolle i forbindelse med transport og erhvervsliv på Sydfyn. Banen sikrede bedre forbindelser mellem Svendborg og Faaborg og gav adgang til det regionale netværk i form af SFJ's og senere DSB's forbindelser. Banen gav landdistrikterne langs strækningen en mere effektiv måde at få varer og passagerer frem og tilbage, hvilket styrkede den lokale økonomi.

Bevarede Spor og Mindesmærker

Efter nedlæggelsen blev jernbanesporene fjernet, og kun enkelte spor af SFB er bevaret i dag som mindesmærker om banen. Flere steder langs den gamle bane findes stier og veje, der følger det oprindelige jernbanetracé, og som minder om banens eksistens. I dag er de tidligere stationer enten revet ned eller omdannet til private boliger eller erhverv.

SFB's Eftermæle og Historiske Betydning

Svendborg-Faaborg Banen repræsenterede en tid, hvor jernbanen var den foretrukne transportmetode på tværs af regioner og byer. Med dens tilknytning til Sydfyenske Jernbaner spillede SFB en vigtig rolle i opbygningen af et regionalt transportnetværk, der sikrede sammenhængskraft på tværs af Sydfyn. Banens historie vidner også om udfordringerne for de danske privatbaner i en tid med stigende konkurrence fra vejtransport og skiftende økonomiske forhold.

Opførelsen af Svendborg Station og Svendborgbanens Anlæg

Svendborg Station blev opført som en del af Svendborgbanen, der forbinder Svendborg med Odense. Banen blev officielt indviet den 12. juli 1876, hvilket markerede en væsentlig forbedring af infrastrukturen for byen og dens opland.

I 1870 havde Svendborg en befolkning på 6.421 indbyggere og var på det tidspunkt Danmarks tiendestørste by uden en jernbaneforbindelse. Byens vigtigste transportknudepunkt var stadig havnen, hvor der i 1866 blev etableret faste færgeruter mellem Svendborg, Rudkøbing og Marstal. Fra 1868 blev ruten udvidet til også at inkludere Nyborg, mens der fra Lundeborg var forbindelse til Korsør via Nyborg.

Svendborgs daværende byfoged og borgmester, Christian V. Jessen, spillede en vigtig rolle i byens udvikling. Han var en fremsynet og dynamisk leder, som arbejdede for at forbedre infrastrukturen. Under hans ledelse blev havnen udvidet i 1854, et gasværk blev anlagt i 1856, og en telegrafforbindelse til Nyborg blev etableret i 1857.

Anlægget af jernbanen krævede væsentlige ændringer i byens infrastruktur. Brogade og Skattergade måtte gennembrydes, og Klosterplads blev ryddet for de tilbageværende middelalderbygninger, herunder Klostergården og et gammelt hospital. Byens borgerskole, som lå delvist på Klosterkirkens grund, måtte også fjernes.

Ejendomme langs Nyhavn og Klostergården mistede deres adgang til Svendborgsund, og der blev udbetalt 195.722 rigsdaler i erstatning til ejere, der mistede deres jord og ejendomme.

Opførelsen af Stationsbygningen

I 1874 blev der stiftet et selskab, der fik koncession til at drive jernbanen mellem Odense og Svendborg. Projektet blev godkendt af Kong Christian IX, og den 16. september 1875 blev rejsegildet på Svendborg Stations bygning afholdt.

Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, der var kendt for sine mange jernbanebygninger rundt om i landet. Byggeriet endte med en samlet pris på 60.000 kr.

Svendborg Station blev officielt indviet sammen med den nye jernbane den 10. juli 1876. Hele anlægget, inklusive spor, broer og stationsbygninger langs strækningen, kostede i alt ca. 2,8 millioner kroner.

Udvidelser og Tilslutning til Nye Jernbaner

Svendborg Station var oprindeligt kun forbundet til Svendborgbanen, men med tiden blev den et vigtigt jernbaneknudepunkt på Sydfyn. I 1916 blev Faaborgbanen tilsluttet Svendborg Station, hvilket krævede en udvidelse af stationsbygningen. Den oprindelige station blev suppleret med en nordfløj, tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der også stod bag Københavns Hovedbanegård.

Ud over Svendborgbanen servicerede stationen også følgende baner:

• Svendborg-Nyborgbanen (1. juni 1897 – 30. maj 1964)
• Svendborg-Faaborgbanen (25. november 1916 – 22. maj 1954)
• Jernbanegods med færgen til Ærøskøbing (17. juli 1931 – 1995)

Svendborg-Nyborgbanen forbandt de to vigtigste byer på det østlige Fyn, men blev nedlagt i 1964 på grund af faldende passagertal.

Faaborgbanen var en vigtig forbindelse mellem de sydfynske byer, men blev lukket allerede i 1954, da privatbilismen begyndte at tage over som den foretrukne transportform.

Jernbanegods blev sejlet fra Svendborg til Ærøskøbing fra 1931 og helt frem til 1995, hvor den sidste godstransport på denne rute ophørte.

Statsbanernes Overtagelse og Modernisering

Den 1. april 1949 overtog DSB driften af Odense-Svendborgbanen. Dette skete som led i en landsdækkende omlægning, hvor private baner enten blev nedlagt eller integreret i DSB's netværk.

Overtagelsen førte til en modernisering af banen, og i 1950'erne og 1960'erne blev der investeret i nyt materiel og bedre signalanlæg. På trods af disse forbedringer oplevede banen, som mange andre lokalbaner, et fald i passagerantallet i takt med, at biltrafikken tog til.

Svendborg Station i Dag

I dag er Svendborg Station endestation for Svendborgbanen, der fortsat drives af GoCollective, som er operatør af tog mellem Svendborg og Odense. Stationen er en vigtig transportknudepunkt på Sydfyn og fungerer som bindeled mellem jernbanen og færgerne til Ærø.

Skovsbo trinbræt fik i 1917 et meget fornemt venteskur bygget efter tegninger af arkitekt Jens Andreas Jensen, som også havde tegnet Svendborg-Faaborg banens Stationer i 1916.

Egense Station: En stationshistorie med industri, landbrug og transport

Egense Station blev bygget i 1916 som en del af jernbanestrækningen til Faaborg. I løbet af sin levetid spillede stationen en vigtig rolle for både passager- og godstransport i området. Stationen var ikke kun et transportknudepunkt, men også et samlingssted for forskellige erhverv, herunder postvæsen, foderstofforretning og svinetransport.

Da jernbanen blev nedlagt i 1954, mistede Egense Station sin oprindelige funktion, men bygningerne blev efterfølgende brugt til andre formål, såsom busdrift, værksted og parcelhusbebyggelse.

Etableringen af Egense Station i 1916

Egense Station blev opført i 1916 som en del af jernbanestrækningen mellem Svendborg og Faaborg. Jernbanen blev anlagt for at skabe bedre forbindelser mellem de sydfynske byer og understøtte transporten af både passagerer og gods.

Stationen var strategisk placeret i et område, hvor landbruget spillede en central rolle. Jernbanen gjorde det lettere at transportere varer som foder, gødning og landbrugsprodukter til og fra Egense, hvilket styrkede den lokale økonomi.

Transport af landbrugsvarer og svin til slagteriet

Landbruget var en af de primære grunde til, at Egense Station blev en vigtig del af jernbanenettet. Landmændene i området havde behov for en effektiv måde at transportere foder og gødning på, og jernbanen var en oplagt løsning.

I takt med at landbruget udviklede sig, blev der i 1920'erne bygget en rampe ved Egense Station, så svin kunne transporteres til slagteriet i Svendborg. Dette blev en vigtig funktion for landmændene, da det lettede den daglige logistik og gjorde det muligt at sende større mængder dyr afsted ad gangen.

Egense Foderstofforretning og dens betydning for stationen

I 1918 startede Ditlev Ploug Egense Foderstofforretning i en bygning ved stationen. Foderstofforretningen blev en vigtig del af den lokale økonomi og spillede en central rolle i forsyningen af foder til landbruget i området.

Forretningen voksede over årene, og i 1925 blev der installeret den første kværn til at male korn og foderstoffer. I 1935 blev elektrisk lys installeret, hvilket var en stor teknologisk forbedring på det tidspunkt.

Foderstofforretningen fortsatte sin drift i mange år, men i 1957 blev den flyttet til mejeriet "Bakkely".

Nedlæggelsen af jernbanen i 1954

Efterhånden som vejtransport blev mere udbredt, faldt behovet for jernbaneforbindelser på Fyn. Den teknologiske udvikling og den stigende brug af lastbiler gjorde, at mange mindre jernbanestrækninger blev nedlagt i midten af det 20. århundrede.

Den sidste jernbanetur fra Egense Station fandt sted den 22. maj 1954 kl. 19.23. Efter denne dato blev stationen ikke længere brugt til togtransport, og dens funktion ændrede sig markant.

Overgang til busdrift og ny anvendelse af stationsbygningen

Efter jernbanens lukning blev Egense Station et stoppested for "De Røde Busser" og senere "De Blå Busser". Dette sikrede fortsat transportmuligheder for områdets beboere, selvom togdriften var ophørt.

I 1966 blev stationsbygningerne overtaget af Ernst Hansen, der brugte dem til bybusserne i Svendborg i næsten 20 år. Bygningerne blev senere brugt til lastbil- og autoværksted, hvilket igen understregede, hvordan infrastrukturen i Egense tilpassede sig skiftende behov.

Parcelhusbebyggelse på det gamle stationsareal

I takt med byens udvikling blev en del af det gamle stationsareal udstykket til parcelhuse. Dette var en naturlig udvikling, da den tidligere jernbanegrund ikke længere havde sin oprindelige funktion.

Parcelhusbebyggelsen på stationsarealet afspejler en bredere tendens i Danmark, hvor tidligere jernbanearealer blev omdannet til boligområder eller erhvervsgrunde i takt med, at togdriften blev udfaset.

Etableringen af Aakilde Trinbræt

Aakilde Trinbræt åbnede den 25. november 1916 i forbindelse med indvielsen af Svendborg-Faaborg banen. Trinbrættet var ét af de oprindelige tre trinbrætter på strækningen og blev hurtigt en vigtig del af lokalsamfundets infrastruktur.

Svendborg-Faaborg banen blev anlagt for at forbedre transportmulighederne på Sydfyn og skabe en mere direkte forbindelse mellem de to byer. Banen betjente både person- og godstrafik, og Aakilde Trinbræt spillede en væsentlig rolle i at forbinde de omkringliggende landdistrikter med jernbanenettet.

Ventebygningen fra 1917

Allerede året efter åbningen, i 1917, fik Aakilde Trinbræt en ventebygning af høj arkitektonisk kvalitet. Den blev tegnet af arkitekt Jens Andreas Jensen, som også stod bag designet af stationerne på Svendborg-Faaborg banen.

Ventebygningen var opført i klinkebygget træ og havde hvide vinduer, en skydedør og en overdækket perron. Den var ikke kun funktionel, men også æstetisk tiltalende og afspejlede den omhu, der blev lagt i jernbanens bygninger i starten af det 20. århundrede.

Anlæggelsen af et Offentligt Sidespor i 1920

For at understøtte lokal erhvervstransport blev der i 1920 anlagt et offentligt sidespor ved Aakilde Trinbræt. Dette sidespor blev administreret fra Vester-Skerninge Station og gjorde det muligt for landbruget og andre erhvervsdrivende at sende varer med toget.

Godstransport var en vigtig del af jernbanens funktion, og sidesporet gjorde Aakilde Trinbræt til et væsentligt knudepunkt for godsafsendelse. Det sikrede, at landbrugsprodukter og andre varer kunne transporteres effektivt til større byer og markeder.

Forfald under og efter Anden Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig blev der sparet betydeligt på vedligeholdelsen af jernbanens standsningssteder, herunder Aakilde Trinbræt. De økonomiske og ressourcemæssige begrænsninger betød, at ventebygningen og perronen langsomt forfaldt.

Efter krigen fortsatte forfaldet, da Svendborg-Faaborg banen blev prioriteret lavt i forhold til vedligeholdelse. På trods af stigende behov for transport var der ikke tilstrækkelige midler til at opretholde stationer og trinbrætter i god stand.

DSB's Overtagelse i 1949

Den 1. april 1949 overtog DSB Svendborg-Faaborg banen på en femårig forpagtningsaftale. I denne periode blev der dog ikke investeret i vedligeholdelse eller modernisering af infrastrukturen.

DSB's manglende engagement i banen var et tydeligt tegn på, at strækningen ikke blev anset som en langsigtet del af det danske jernbanenet. Dette førte til yderligere forringelse af faciliteterne ved Aakilde Trinbræt.

Nedlæggelsen af Aakilde Trinbræt i 1954

Den 22. maj 1954 blev Aakilde Trinbræt officielt nedlagt sammen med resten af Svendborg-Faaborg banen i forbindelse med skiftet til sommerkøreplanen. Kort tid efter nedlæggelsen blev sporene optaget, og perronen blev fjernet.

Vester Skerninge Station er i dag (2023) fælleskabshuset "Stationen 5762" og inden da var Vester Skerninge Station børnehaven "Mariehønen".

Nakkebølle trinbræt fik i 1917 et meget fornemt venteskur bygget efter tegninger af arkitekt Jens Andreas Jensen, som også havde tegnet Svendborg-Faaborg banens Stationer i 1916.

Katterød Trinbræt var fra Ringe-Faaborg Banens åbning den 1. april 1982, men blev ophøjet billetsalgssted den 1. juli 1883, billetsalget blev foretaget fra vogterhuset.

Katterød blev ophøjet til station, da Katterød fik forgrening til Svendborg-Faaborg Banen.

Syd Fyenske Veteranjernbanes trinbræt er den tidligere perron fra Katterød Station.

Faaborg station fungerede som endestation for de 3 jernbaner: Odense-Nørre Broby-Faaborg (ONFJ), Svendborg-Faaborg (SFB) og Ringe-Faaborg Banen (RFB).

Faaborg Station er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og blev opført i 1882, bygget efter lettere tilpassede tegninger af Aarhus Østbanegård (Aarhus Ø).