Vigtige stamdata for Maribo-Rødby(Havn)
Jernbanens længde i km | 20,1 |
Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 1. april 1911 |
Baneforkortelse | LJ |
Dato for Koncession | 1873.03.29 |
Jernbanen åbnet | 1874.07.01 |
Persontrafik nedlagt | 1963.05.14 |
Godstrafik nedlagt | 1989.11.01 |
Jernbanen nedlagt | 1989.11.01 |
Sportype | Enkeltsporet |
Sporvidde | 1.435 mm |
Skinnevægt | 24,39 kg/m |
Ballast | Grus |
El drift | Nej |
Maribo Station (Mrb) var Maribo-Rødby(Havn) banens første station
Den nuværende Maribo Station er den 2. station i Maribo. Den oprindelige gamle station, har ligget syd for den nuværende station i Maribo.
Maribo Station var en af Lollands vigtigste stationer i jernbanernes storhedstid. Har var der baner i 5 retninger - til Torrig, Nakskov, Nykøbing Falster, Bandholm og Rødby.
Maribo-Torrig Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Maribo. Togene udgik fra spor 2's østlige del der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing Falster. I forbindelse med anlægget af banen måtte Maribo station udvides
Byggeår | 1874 |
Åbnet | 1874.07.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Banegårdspladsen 5, 4930 Maribo |
Stednavneforkortelse | Mrb |
Højdeplacering over havet | 13,7 meter |
GPS koordinater | 54.776674,11.501452 |
Maribo Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Søholtvejen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Noter:Titel:- 1949 - Bursø Station
Bygningsnavn:Bursø Station
Sted:Danmark, Lolland, Bursø
Vejnavn:Gl. Stationsvej
Husnummer:6
Lokalitet:Bursø
Postnummer:4930
By:Maribo
Sogn:Bursø
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Id:L05144_023.tif
Bursø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Holeby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Højbygårdvej eller Højbygård – Trinbræt. Fra 1881 også stykgodsekspedition, men der kom aldrig billetsalg.
Byggeår | 1874 |
Åbnet | 1874.07.01 |
Nedlagt | 1963.05.14 |
Nedrevet | Nedrevet |
Højdeplacering over havet | 9,7 meter |
GPS koordinater | 54.702746,11.453726 |
Højbygårdvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Rødby Station blev anlagt som endestation på jernbanen fra Maribo til Rødby i 1874. I 1912 blev banen forlænget med ca. 5,6 km. fra Rødby til Rødbyhavn. I 1926 blev Rødby Station forgreningsstation med tilblivelsen af Nakskov-Rødby Jernbane.
Rødbys befolkning var svagt stigende i slutningen af 1800-tallet og selv med etableringen af jernbanen i 1874, forblev befolkningstilvæksten stadig kun svagt stigende:
1.339 i 1850
1.545 i 1855
1.578 i 1860
1.553 i 1870
1.796 i 1880
1.837 i 1890
1.726 i 1901
1.745 1906
2020 i 1911
Indbyggernes næringsveje i Rødby, var i 1890:
- 132 levede af immateriel virksomhed
- 556 af håndværk og industri
- 261 af handel og omsætning
- 7 af fiskeri, 580 af jordbrug
- 241 af andre erhverv
- 27 af deres midler
- 30 nød almisse
- 3 sad i fængsel
Indbyggernes næringsveje i Rødby, var i 1906:
- 87 sig ved immateriel virksomhed
- 571 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift
- 9 ved fiskeri
- 630 ved håndværk og industri
- 289 ved handel med mere
- 59 ved samfærdsel
- 32 var aftægtsfolk
- 62 levede af offentlig understøttelse
- 6 af anden eller uangiven virksomhed
I 1855 der af fabrikker og industrielle anlæg kun 2 brændevinsbrænderier i Rødby. I 1872 var der bomulds- og linnedvæverier samt ét bogtrykkeri der udgav "Rødby Avis". Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet 1 uldspinderi, 1 bryggeri og 1 bogtrykkeri, hvorfra "Rødby Avis" blev udgivet.
I 1872 blev Rødby og store dele af det øvrige sydlige Lolland og Falster ramt af en voldsom stormflod og adskillige menneskeliv gik tabt ved den lejlighed. Efter stormen var ovre, indledtes byggeriet af det 63 kilometer langt dige langs den sydvestlige del af Lollands kyst og digerne kom til at strække sig fra halvøen Hyllekrog i øst til tangen Albuen i vest. Efter digebyggeriet var afsluttet påbegyndte man afvanding af det inddæmmet område inklusive Rødby Fjord. Tørlægningen to mange årtier og det var først i 1966 at dræning og udpumpningen var fuldført. Rødby var nu ikke længere havforbundet og det lille værft fra 1900'tallet lukkede på grund af afvandingen.
Da der efter inddæmningen ikke var kystlinje ved Rødby, anlagde man havnen, Rødbyhavn, ca. 5 km syd for Rødby. I 1912 blev Maribo-Rødby Jernbane forlænget til den nyanlagte Rødbyhavn, hvilket satte mere gang i områdets økonomiske vækst.
Den 31. december 1953 lukkede Nakskov-Rødby Jernbane og Rødby Stations status blev nedsat til mellemstation, hvilket den var frem til endelig nedlæggelse den 28. maj 1963. Der har været trafik på Maribo-Rødbyhavn banen frem til 1989, men det kom ikke til at betyde noget for Rødby og Rødby Station.
På trods af de gode trafikale muligheder, er det aldrig lykkedes for Rødby at fastholde noget større industri i området. Det er primært Rødbyhavns udskibning af landbrugsprodukter og færgehavnen, der har skabt arbejdspladser for de to byers befolkninger.
Det forventes at Rødby vil blive økonomisk påvirket, når Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland efter planen skal stå færdig i 2028, men i hvilket omfang er det svært at spå om.
Det tidligere sammenbyggede udhus og retiradebygning, samt det grønne Ilgodsvarehuset blev revet ned i oktober 2020.
Byggeår | 1874 |
Åbnet | 1874.07.01 |
Nedlagt | 1963.05.28 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Vilhelm Friederichsen |
Adresse | Stationsvej 14, 4970 Rødby |
Stednavneforkortelse | Rdy |
Højdeplacering over havet | 2,9 meter |
GPS koordinater | 54.696841,11.397841 |
Rødby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Vennersminde Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Rødbyhavn Station var Maribo-Rødby(Havn)'s endestation og lå 20,0 km. fra første station.
Rødbyhavn Station blev indviet samme dag som havnen i Rødbyhavn. Dette skete den 24. juli 1912, som var en varm og klar sommerdag med strålende sol.
Opførelsen af Rødbyhavn Station blev påbegyndt i 1911, og den officielle aflevering af den færdige Rødbyhavn Station fandt sted den 19. juli 1912, hvor man med et ekstratog ankom sidst på eftermiddagen ca. kl. 17. Med i toget var driftsbestyrer Agerskov, arkitekt Glahn fra Nykøbing, den kommende stationsforstander, overassistent Seidenfaden samt et følge af andre vigtige personer. På Rødbyhavn Station stod bygmester, Pilet N. Jansen og tog imod toget.
Den første stationsforstander på Rødbyhavn Station var Adam Volmer Seidenfaden. Han var født den 17. juli 1877 i Store Taarøje. Adam Volmer var gift med Caroline Marie Selck, født den 22. januar 1869 i Svendborg.
Adam Volmer startede som elev ved Østsjællandske Jernbaner i 1895 og blev senere assistent ved Lollandsbanen fra 1900 til 1912, hvorefter han blev stationsforstander på Rødbyhavn Station. Adam Volmer blev kun på Rødbyhavn Station frem til 1915, men kom efter et par andre steder tilbage dog ikke til Rødbyhavn, men derimod til den "nye" banes anden ende, Rødby Station, hvor han blev stationsforstander i 1920.
Rødbyhavn Station er opført af røde sten i to etager. Mod nord fandtes den flisebelagte ventesal, i midten godsekspeditionen og stationsforstanderens kontor, og i bygningens sydlige ende et toldkontor.
Mod vest var der et par rummelige lokaler, der ikke blev taget i brug ved åbningen, men var en fremtidssikring og klar til anvendelse, når udviklingen kræver det. Fra Havnevejen (vejen hedder i dag Havnegade) var der indgang til toldkontoret og til stationsforstanderens private lejlighed.
De rejsende måtte gå uden om bygningen og om via perronen, når de skulle ind i ventesalen og ind for at købe billetter. Ordningen, med at gå rundt om stationen, kan måske se lidt upraktisk ud, men den var i hvert fald praktisk for Rødbyhavn Stations vedkommende, idet en gennemgang i stationen ville medføre en evindelig træk som følge af den udsatte beliggenhed med kun ganske få huse og næsten ingen bevoksning i nærheden.
På stationens første sal var stationsforstanderens lejlighed. Den havde store, rummelige værelser og mod syd, var der en altan med udsigt over havnen og Østersøen.
Efterhånden som virksomheder ved havnen voksede op, især skibsværftet med flere hundrede arbejdere, blev Rødbyhavn Station et yderst rentabelt foretagende for banen. I starten og midten af 1920'erne måtte flere virksomheder imidlertid lukke, og det kunne selvfølgelig mærkes på person- og godsbefordringen. Både Rødbyhavn Station og banen overlevede imidlertid alle vanskelighederne, og fra omkring 1959, da anlægget af Fugleflugtslinjen for alvor begyndte, kom der store mængder byggematerialer via banen og til Rødbyhavn Station, og Lollandsbanen tjente store beløb på DSB, som stod for byggeriet.
Fugleflugtslinjen åbnede den 14. maj 1963, og samme dag stoppede personbefordringen til og fra Rødbyhavn Station, medens godstrafikken fortsatte flere år endnu.
Byggeår | 1912 |
Åbnet | 1912.07.24 |
Nedlagt | 1968.05.28 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | H. C. Glahn |
Adresse | Havnegade 28E, 4970 Rødby |
Højdeplacering over havet | 1,5 meter |
GPS koordinater | 54.659306,11.355666 |
Rødbyhavn Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Maribo-Rødby(Havn)
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<