HAJ - Haderslev Amts Jernbaner


De sønderjyske amtsbaner er dansk jernbanehistories gøgeunger.
De blev anlagt af tyskerne i årene omkring 1900 for at skabe bedre forbindelse med det øvrige tyske rige og for at sikre købstæderne et handelsmæssigt opland.

Hvor man i Danmark bestræbte sig for en optimal udnyttelse af ressourcer, eksempelvis at samle alle baner i en by på samme station, var der i Tyskland tradition for at adskille privatbaner og statsbaner.

Ligeledes så man mere lempeligt på privatbanerne i Tyskland i det hele taget.

Tilsynet med disse var mere lempeligt. Overført til forholdene i det nu tyske Sønderjylland betød dette at banerne blev anlagt som selvstændige baner der snoede sig rundt i oplandet uden hensyn til Statsbaner eller andre eksisterende baner.

Indtil genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland var tysk, og hed Haderslev Amts Jernbaner: Haderslebener Kreisbahn (HK) eller Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben. Banerne kom i folkemunde til at hedde "Perle" eller "e lillebahn". Efter genforeningen i 1920 blev Haderslebener Kreisbahn (HK) omdøbt til først HAB - Haderslev Amtsbaner, og senere Haderslev Amts Jernbaner (HAJ).

Lokalbanerne i Haderslev Amt blev i lighed med de øvrige lokalbaner i Sønderjylland anlagt indenfor rammerne af den preussische Kleinbahngesetz fra 1892, der tog sigte på at fremme udviklingen af jernbaner i landområderne, hvor trafikken var knap så intensiv og godsmængden begrænset. Loven lagde derfor op til, at man kunne se bort fra nogle af de sikkerhedskrav, som ellers var gældende ved jernbanedrift i Preussen, fx mht. indhegning og signaler. Det var også en del af konceptet, at der sjældent blev bygget egentlige stationer, men at en lokal kromand eller landmand blev baneagent, som fra sin ejendom skulle varetage billetsalg mv.

Lokalbanerne blev finansieret lokalt af byer og kredse (amter), og anlægget af de første lokalbaner i Haderslev Amt blev besluttet 28. marts 1896. Anlægsarbejderne begyndte 11. juni 1897. De første strækninger blev indviet i marts 1899 og havde da kostet næsten dobbelt så meget som budgetteret.

Udbygningen af Haderslev Amtsbaner kan inddeles i 3 faser:

1899
Alt Hadersleben (Haderslev Statsbanegård) fra 1866 lå i den vestlige udkant af Haderslev og havde ikke forbindelse med bymidten og havnen, men HK's centrale station Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) blev placeret ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning skabte forbindelse mellem de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Desuden blev der fra amtsbanegården anlagt en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så der både kunne køre vogne fra den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane, trukket af amtsbanens lokomotiver.

Fra Vojens amtsbanestation udgik strækningen til Gram og Rødding. Så havde man smalsporsbaner i begge ender af Vojens-Haderslev banen, men for ikke at omlæsse gods til og fra den normalsporede statsbane åbnede HK senere på året sin egen smalsporede bane mellem Haderslev og Vojens. Den gik i en stor bue syd om Haderslev Dam via Ustrup, der senere blev et knudepunkt.

1903-05
Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903. Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund blev indviet i 1904. Strækningen mod nordvest til Skodborg blev indviet i 1905. Den blev anlagt fra statsbanegården, men togene udgik fra amtsbanegården, så Skodborgbanen overtog strækningen mellem de to banegårde i Haderslev.

1910-11
HK's banenet blev fuldført ved at de to vestlige strækninger, der endte i Gram og Toftlund, i 1910 blev forlænget til Arnum, hvorfra der i 1911 blev anlagt bane til Skærbæk på Ribe-Tønder Jernbane.

Med en samlet længde på 210,2 km inkl. Haderslev Havnebane var HK/HAJ klart den længste af de sønderjyske amtsbaner. Sporvidden var 1.000 mm (meterspor), og skinnerne vejede 15,5 kg/m, hvilket var almindeligt for lokalbaner, men satte grænser for hvor tunge tog der kunne køre på sporet og hvor hurtigt. På de sidste baner fra 1910-11 gik man over til tungere skinner, der vejede 24,39 kg/m. Maksimumfarten var på alle baner 30 km/t.

Haderslev Amts Jernbaner fik hovedkontor på amtsbanegården i Haderslev. Her lå også banens værksteder og remise. Ved starten i 1899 havde jernbanen 35 ansatte tjenestemænd og 21 baneagenter foruden nogle løst ansatte. I 1914 var dette antal steget til 432 personer. Trafikken udviklede sig jævnt frem til 1. verdenskrigs udbrud i 1914, hvorefter den steg ganske markant. Samtidig blev det vanskeligt at skaffe materialer, så jernbanen blev slidt kraftigt ned under Verdenskrigen. Ved genforeningen var banen således i en dårlig forfatning, både anlægsmæssigt og økonomisk. I 1921 kom de første motorvogne. De var forholdsvis primitive, men alligevel et fremskridt.

I 1926 begyndte banen at fragte mergel, som blev brugt til at forbedre kvaliteten af landbrugsjorden. Mergellejerne lå ved Arnum, Fjersted og Roager, og herfra kørtes der mergel på åbne vogne med lokalbanen, som ofte blev suppleret med interimistiske spor ud til de enkelte landmænd.

I 1923 begyndte bestyrelsen at udarbejde oversigter over økonomien i de enkelte strækninger, og heraf fremgik det, at kun strækningen til Rødding gav overskud. Et væsentligt problem var at strækningerne var anlagt med henblik på at tilfredsstille så mange lokalsamfund som muligt, hvilket gav en meget kringlet linjeføring. Dette var i særlig grad tilfældet med banen mellem Haderslev og Årøsund, hvor det hævdedes, at en god fodgænger kunne gå fra Haderslev til Årøsund på den samme tid som det tog toget at køre strækningen. Da der begyndte at komme rutebiler på vejene foretrak mange passagerer at bruge dem i stedet.

Christiansfeldbanen blev nedlagt i 1932, efterfulgt af Skodborgbanen i 1933. Hermed ophørte amtsbanens trafik mellem de to banegårde i Haderslev, men i 1934 overtog DSB denne strækning, så Vojens-Haderslev banen fik endestation på amtsbanegården. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938 efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte 24. juni 1939.

Haderslev Amts Jernbaner (HAJ) servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Gram-Rødding HAJ 8,51899.03.051938.11.30
Haderslev-Christiansfeld HAJ 20,11899.03.041932.06.25
Haderslev-Skodborg HAJ 38,41905.07.011933.02.01
Haderslev-Vojens-Gram-Arnum HAJ 50,31899.03.051938.11.30
Haderslev-Årøsund HAJ 28,61903.05.281938.02.15
Ustrup-Skærbæk HAJ 65,81904.04.021939.06.24
Vojens-Haderslev HAJ 11,91866.05.022001.01.01

Lige nu er der: 156 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2021 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.7.0 - build: 2021.02.24-18:14:07