Kærhede Trinbræt med Sidespor (Kh), en artikel om Kærhede Trinbræt med Sidespor

Kærhede Trinbræt med Sidespor - et knudepunkt for brunkulstransport og lokal passagertrafik

Kærhede Trinbræt med Sidespor var et af de mest betydningsfulde småanlæg på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) under Anden Verdenskrig. Kombinationen af et trinbræt og et aktivt sidespor gjorde Kærhede til et vigtigt sted for både persontrafik og ikke mindst godstransporter af brunkul fra de nærliggende lejer. Historien om Kærhede er en fortælling om, hvordan jernbanen tilpassede sig de store samfundsmæssige behov, der opstod under krigen, og om hvordan en ellers beskeden holdeplads kunne blive et brændpunkt for en hel egns produktion og arbejdsrejser.

Sidesporets oprettelse og første driftsperiode

Kærhede begyndte sin historie som et rent privat sidespor. Det blev anlagt i 1918 med en længde på 134 meter og lå sydvest for hovedsporet. Formålet var at muliggøre transport af tørv fra de nærliggende moser. I de første år efter anlæggelsen blev der ekspederet betydelige mængder tørv, men i takt med at produktionen aftog, mistede sidesporet sin betydning og blev nedlagt den 13. oktober 1926.

I 1921 blev der gennemført en omfattende geologisk undersøgelse af området, hvor man gennemborede et areal på 40 km² med 500 meters afstand til en dybde af 15 meter. Resultatet var, at der blev påvist brunkulsforekomster ved Gaardsvig, Kærhede og Sandet, men der blev ikke igangsat en større udnyttelse på det tidspunkt. Dette ændrede sig først med 2. Verdenskrigs brændselsmangel, hvor interessen for brunkul voksede eksplosivt.

Genåbning under Anden Verdenskrig

Med krigsudbruddet i 1939 og den efterfølgende mangel på kul blev Kærhede atter et vigtigt sted. Firmaet Ottesen & Højbjerg-Pedersen genåbnede sidesporet den 10. september 1941 og udvidede det til 252 meter for at kunne håndtere de større transporter. Der blev anlagt en hævet læsserampe af træ langs sidesporet, hvorfra tipvogne fra smalsporsbanerne kunne tømme deres last direkte i åbne godsvogne.

Denne logistiske løsning gjorde det muligt at ekspedere store mængder brunkul på kort tid. En smalsporsbane på cirka 600 meter førte fra rampen til et brunkulsleje mod nordøst, mens en længere bane på cirka 2,7 km førte til et stort leje mod sydvest - et område, der i dag er oversvømmet og bærer navnet Svanholm Sø.

Transporter i krigsårene

Under krigen blev Kærhede et af de mest aktive sidespor på hele TKVJ. Der blev i spidsbelastede perioder afsendt op til 144 vognladninger brunkul om ugen. Dette tal kunne have været endnu højere, hvis DSB havde kunnet stille flere godsvogne til rådighed, men rationeringen gjorde, at man i 1943 kun fik tildelt ni vogne pr. uge. Heldigvis havde TKVJ en egen vognpark, som gjorde det muligt at holde transporterne i gang.

Vognene blev læsset ved hjælp af tipvogne, der kørte i pendulfart fra lejerne til rampen. De mange transporter gjorde Kærhede til en travl arbejdsplads, hvor der ofte var rangeraktiviteter det meste af dagen. I 1945, i krigens sidste fase, blev begge sporskifter ved sidesporet sprængt, men de blev hurtigt genetableret for at sikre fortsat drift.

Trinbrættets oprettelse og funktion

Den 15. maj 1929 blev Kærhede Trinbræt etableret som et officielt stop for passagerer. Trinbrættet blev anlagt med en grusperron uden svelleforkant, som det var typisk for de mindre trinbrætter. Perronen var enkel at vedligeholde, men måtte jævnligt efterfyldes med grus for at holde formen.

Som på de øvrige trinbrætter på TKVJ var Kærhede udstyret med et trinbrætsignal - en tre meter høj mast malet i rødt og hvidt, med et rektangulært skilt og et katteøje øverst. Passagerer kunne selv dreje signalet ud for at tilkendegive, at de ønskede at stige på det næste tog. Systemet var enkelt og gjorde det muligt for togene at passere uden stop, når der ikke var rejsende.

Betydning som arbejdssted

Kærhede Trinbræt fik sin største betydning under Anden Verdenskrig, hvor det fungerede som et knudepunkt for transport af arbejdere til og fra brunkulslejerne. Tog førte dagligt store hold af arbejdere til området, og trinbrættet blev derfor livligt benyttet i denne periode.

Arbejderne steg af ved trinbrættet og gik derfra til de nærliggende lejer, hvor de arbejdede med udgravning og læsning af brunkul. Arbejdet var hårdt og fysisk krævende, men efterspørgslen på brændsel gjorde, at produktionen var i gang fra tidlig morgen til sen aften.

Spandetvej og niveauskæring

Vest for trinbrættet krydsede Spandetvej banen i niveau. På dette tidspunkt var vejen blot en beskeden grusvej, og overskæringen havde hverken blink eller klokker. Der blev aldrig etableret signalanlæg ved denne overkørsel, hvilket betød, at togene måtte nedsætte hastigheden og give signal ved passage. De åbne landskabsforhold gav dog gode oversigtsmuligheder.

Vedligeholdelse og drift

Vedligeholdelsen af Kærhede Trinbræt og sidespor blev udført af baneafdelingen, der jævnligt kontrollerede perronens tilstand, signalets funktion og sporskifterne. Sidesporet krævede særlig opmærksomhed i de år, hvor brunkulstransporterne var mest intense, da den tunge belastning sled hårdt på skinner og ballast.

Nedgang efter krigen

Efter krigens afslutning i 1945 faldt behovet for brunkul dramatisk, og transporterne ophørte gradvist. Den 30. september 1946 blev sidesporet officielt nedlagt og lå derefter ubenyttet hen frem til 1949, hvor det blev fjernet. Trinbrættet fortsatte dog som passagerstop frem til banens lukning i 1968, men antallet af rejsende var nu meget lavere, og stedet mistede sin tidligere betydning.