Buddinge Station (Bud) [1906-1949], en artikel om Buddinge Station

Buddinge Station – fra Slangerupbanens åbning i 1906

Buddinge Station var fra Slangerupbanens åbning i 1906, og var i mange år en jævn og god landstation med periodemæssig ret betydelig godstransport. Efter statens overtagelse af Slangerupbanen i 1949 steg både person- og godstrafikken stærkt, og en ny og moderne stationsbygning til persontrafikken opførtes ved den lige så nye viadukt. Buddinge fik sin egen godsekspedition med vognbjørnsanlæg, og der var godsbetjening i den gamle stationsbygning indtil 1976.

Overskæringen og dens rygte

Overskæringen var dog ikke så slem som sit rygte. Nok var vejen stærkt trafikeret, da ikke blot det meste af trafikken fra København til Hareskov og videre indtil 1924 gik denne vej, men også trafikken mellem Buddinge og Lyngby passerede stedet. Store ulykker slap KSB for, men uheld var uundgåelige. Allerede i 1906 kørte en handelsmand med sit enspænderkøretøj mod toget; hesten mistede hovedet, men manden slap uskadt. Lige så heldigt slap chaufføren for cementbilen, der, som omtalt andetsteds, påkørte toget her i 1942.

Forventninger til stationen og passagertrafikken

Hvis banens bestyrelse havde ventet sig noget videre af Buddinge station, blev den slemt skuffet. Indtil midt under 1. verdenskrig var trafiktallene for persontrafikken såre beskedne, og godstrafikken var endnu ringere end i Vangede. Den ikke ubetydelige Buddinge by syd for stationen gav påfaldende lidt trafik, og bebyggelsen omkring Buddinge Mølle nord for stationen kunne heller ikke bidrage med meget. Imellem de to steder, altså omkring selve stationen, var der ingen nævneværdig bebyggelse (dog et velbesøgt værtshus). Først i begyndelsen af 1920'erne kom der så mange tilflyttere til Buddinge og omegn, at persontrafikken tog et ordentligt opsving til over 50.000 passagerer i 1923/24. Året efter tog nyoprettede bilruter, både parallelt med banen og til Lyngby, mere end 40% af passagererne, og i 1929 var tallet sunket til de første års lave niveau. Bilruten Søborg-Lyngby-Klampenborg-Taarbæk, som rutebilejer Peter Chr. Pedersen startede i 1930, synes dog ikke at have påvirket Buddinge station nævneværdigt; den kan ligefrem have skaffet KSB passagerer via Stengården og Buddinge. Forbedret toggang efter kommunernes overtagelse og andre forbedringer hævede passagertallet over 50.000 igen, og efter krigsårenes store beboertilvækst blev Buddinge en lige så god personstation som Vangede.

Godstrafikkens udvikling

Med hensyn til godstrafikken var situationen elendig indtil 1. verdenskrig vendte op og ned på alt – og selv da blev det ikke til meget. Selvom Buddinge fik et stålværk, gav det kun beskedne transporter. Fabrikken "Dano" modtog et sidespor fra stationen, men det blev aldrig udnyttet særligt meget. Bedre gik det med sidesporet til en grussilo på banens sydside i 1930'erne, og efter 2. verdenskrig opstod flere industriforetagender i Buddinge, hvilket gav øget godstransport.

Søborg, Herlev og Gladsaxe – en kamp om stationer

Sognebyen Gladsaxe havde i mange år en kummerlig tilværelse, meget på grund af de dårlige trafikforbindelser. Byen følte sig klemt mellem Herlev og Buddinge, som begge fik jernbanestation. Da Frederikssundsbanen åbnede i 1879, var Herlev næsten ingenting, men landsbyen fik alligevel station. På knap 40 år voksede den til samme størrelse som Gladsaxe og Buddinge, der i 1916 hver havde 7-800 indbyggere. På det tidspunkt var Herlev forlængst udskilt fra det oprindelige Gladsaxe-Herlev Sogn, og Gladsaxe måtte med sorg se kommunekontoret flytte til Buddinge, der, med sin station og bedre trafikforbindelser, overtog sognebyens rolle. Gladsaxes beboere benyttede oftest Buddinge station, som efter datidens veje lå over to kilometer fra Gladsaxe by – det var næsten dobbelt så langt til Herlev station. Dermed var det naturligt, at Gladsaxe blev rutebilernes by.

Sporudvikling og stationens personale

Foruden havedsporet fik Buddinge et sent anlagt krydsningsspor med perron. Fra læssesporet udgik mod øst et kort stikspor og mod vest sidespor til "Dano". Fra hovedsporet udgik også mod vest et sidespor til grussiloen. I 1906 blev stationen bestyret af portør P. Pedersen, der havde startet sin jernbanekarriere på Vejle-Give Jernbane fra dens åbning i 1894 til 1899 og derpå var togfører ved Fjerritslev-Nr. Sundby-Frederikshavn Jernbane. Hos KSB blev han forfremmet til stationsmester og afløstes i 1944 af trafikassistent C. Sørensen, der havde været ansat ved KSB siden 1916 og nu blev stationsforstander.

Mod nordlig retning og byudvikling

Fra Buddinge drejer banen lidt mod nord, og før 1920 var der langt mellem husene, før man nåede Stengårdskvarteret, hvor bebyggelsen var mere tæt. Kun en enkelt bivej krydsede banen undervejs, men en sti løb parallelt syd for banen næsten hele vejen. Selvom de større gårdes jorder blev udstykket ret tidligt, kom der ikke mange tilflyttere før midt i 1920'erne. I midten af 1930'erne var området til gengæld ved at være udbygget, enten med mindre villaer eller sommerhuse. Da Stengårds Allé blev anlagt, forudså man en betydelig trafik, så vejen førtes under banen.

Den oprindelige stationsbygning

Den oprindelige Buddinge station blev nedrevet i 1978.