Skovbrynet Billetsalgssted (Skt) [1930-1964]

Skovbrynet Billetsalgssted - Anlæggelse og Formål

Skovbrynet Billetsalgssted blev etableret den 1. oktober 1930 for at imødekomme den store udflugtstrafik til Hareskoven. Slangerupbanens bestyrelse vurderede, at et billetsalgssted i denne sydlige udkant af Hareskoven kunne bidrage til passagertrafikken, især i sommerhalvåret. Den lille station var opført i bindingsværk og havde kun én perron. Den lå et stykke væk fra Hareskovvejen, hvilket betød, at sydgående tog ikke aktiverede blink og bomme ved overkørslen, før de var tæt på passage. Billetsalget fandt kun sted i sommerhalvåret på søndage og helligdage samt på større rejsedage. Da DSB overtog Slangerupbanen den 1. april 1948, fortsatte denne praksis frem til 1955, hvor billetsalget ophørte.

Behov for Holdested og Trafiksikkerhed

Ønsket om et egentligt holdested i Skovbrynet opstod relativt sent. Oprindeligt var der større fokus på at forbedre trafiksikkerheden ved Hareskovbakkens overkørsel, der i 1906 blev betegnet som en af de farligste på grund af dårlige oversigtsforhold. Først i 1920'erne blev udsynet forbedret gennem rydning af træer og buskads. Slangerupbanens ledelse havde ikke stor tiltro til rentabiliteten af et stationsanlæg i området. Beslutningen om at åbne et billetsalgssted var derfor mere en serviceforanstaltning end en strategisk investering. Billetsalgsstedet blev placeret ca. 100 meter fra landevejen.

Passagertrafik og Publikum

Skovbrynet Billetsalgssted tiltrak primært ny trafik, frem for at tage passagerer fra de nærliggende Bagsværd og Hareskov Stationer. En væsentlig årsag hertil var en nærliggende restaurant, som tiltrak besøgende. Den omkringliggende bebyggelse var beskeden, og der var kun få faste passagerer til daglig transport. Derimod var søndagstrafikken betydelig, især på grund af spejderbevægelser og ungdomsorganisationer. Grupper af spejdere i forskellige farver - gule, grønne, blå og baptister - samledes ofte på stationen, inden de blev sendt ud på øvelser i skoven. Disse sammenkomster kunne til tider føre til konflikter mellem korpsene, og der berettes om episoder, hvor religiøse andagter kolliderede med højlydt sang fra rivaliserende grupper. En yndet form for drilleri var at bytte rundt på eller ændre de orienteringsløbssedler, der var placeret på træer og buske. Dette kunne resultere i, at en vildfaren "stifinder" endte i Kollekolle i stedet for ved Svenskebakken eller Bondernes Hegn, hvilket kunne forstyrre hele øvelsen.

Stationsbygning og Billetsalg

Stationsbygningen var af samme type som Stengården og opført i bindingsværk. Den indeholdt både ventesal og billetkontor. Billetsalget var begrænset til sommerhalvåret, søndage og enkelte andre rejsedage. Kun på særligt store vintersportsdage kunne der forekomme åbning i vintermånederne. Omkring 90% af passagererne på Skovbrynet rejste til eller fra København L., mens en lille procentdel kom fra eller rejste til Vangede. De fleste billetter solgt på Skovbrynet var enkeltbilletter til København L., hvilket betød, at billetsalget ikke genererede store indtægter. Dog kunne billetsælgerne få travlt ved de mest benyttede hjemrejsetog, hvor mange passagerer samtidig forsøgte at købe billet.

Ombygning og Nedlæggelse

I 1964 begyndte en omfattende ombygning af området, hvor motorvejsbroer og infrastrukturændringer medførte, at den gamle stationsbygning blev nedrevet. I stedet blev et nyt Skovbrynet Trinbræt etableret ca. 100 meter mod vest, tættere på Hareskov Station. Dette trinbræt fungerede frem til 25. september 1977, hvor S-banen blev udvidet, og et nyt Skovbrynet S-togsstation blev etableret ca. 300 meter længere mod øst.