Grindsted Station (Gi), en artikel om Grindsted Station
Grindsted Station - knudepunktet der bandt hedeegnens baner sammen
Grindsted Station indtager en særstilling i dansk jernbanehistorie som et trafikalt centrum, der på kort tid voksede fra en midlertidig træbygning til et af landets mest komplekse knudepunkter. Stationens udvikling afspejler både privatbanernes pionerår, jernbanernes industrielle storhedstid og den gradvise afvikling i efterkrigsårene. Placeringen midt på den jyske hede mellem ældre købstæder og nye industrienklaver gjorde Grindsted til et naturligt mødested for skinner fra alle verdenshjørner: mod Vejle, Varde, Bramming og Brande samt Troldhede og Kolding. Her blev gods omlastet, kreaturer ekspederet, passagerer ført videre - og togselskaber samarbejdede, konkurerede og delte faciliteter, når driften krævede det. Grindsted Station blev endda omtalt som "Hedens Dronning", fordi byen, i kraft af jernbanerne, hurtigt tog form som regionalt service- og industriknudepunkt.Den midlertidige station 1914: en træbygning i et hav af jordarbejder
Grindsteds første station åbnede den 21. maj 1914, samtidig med at Vejle-Vandel-Grindsted Banen (VVGJ) blev forlænget til Grindsted. Bygningen, tegnet af arkitekt Axel Giersing, var bevidst midlertidig: en træstation rejst som praktisk pivot i et landskab, der netop da blev gennemskåret af nye spor og viadukter på vej mod Bramming, Brande, Troldhede og Kolding. Den provisoriske ramme afspejlede tidspunktet: man prioriterede hurtig ibrugtagning, mens det omkringliggende anlæg voksede. Allerede i disse år stod det klart, at Grindsted ville blive mere end endestation for Vandelbanen; det skulle blive et knudepunkt.Den permanente banegård 1916: remise, robusthed og ruter i alle retninger
Den 12. november 1916 åbnede den nye, permanente station i forbindelse med strækningen til Bramming. Stationen fik en remise og et sporareal dimensioneret til voksende trafik. I løbet af de første driftsår havde Grindsted forbindelse til seks jernbanelinjer, og anlægget fik ry for effektivitet og moderne indretning. I 1917 blev stationsbygningen efter tegning af professor H. Wenck afleveret til DSB (20. oktober 1917), og helheden - med perroner, tunnelforbindelser og rangerfaciliteter - var udtænkt til at håndtere både DSB- og privatbanetog side om side.Netværket folder sig ud: åbningerne 1914-1919
Knudepunktets vækst kan aflæses i åbningsdatoerne: Vandel-Grindsted kom til 21. maj 1914; Troldhede-Grindsted åbnede for gods 24. november 1916 og helt åben den 25. august 1917 sammen med Grinsted-Kolding; Bramming-Grindsted fulgte 1. december 1916; Grindsted-Brande 1. november 1917; og Varde-Grindsted 13. april 1919. Med disse forbindelser blev et tidligere "jernbanetomt" felt i Sydjylland pludselig spejlet i et net, hvor Grindsted lå centralt. Banerne betjente landbrugets eksport, mergel- og brændselsstrømme, industriens råvarer og et voksende antal daglige passagerer.Sporplan, signaler og perrontunnel: driftslogik i praksis
Grindsted var både TKVJ- og DSB-station. På TKVJ-siden lå tre parallelspor mellem perron 2 og 3. Tog fra Kolding anvendte perron 3, som deltes med Vandelbanen, mens tog fra Troldhede ankom til perron 2, der deltes med DSB's nordgående tog. Mellem de to spor fandtes et opstillingsspor til at absorbere myldretidsbehov og rangering. Stationsområdet var sikret med énvingede indkørselssignaler fra hver side, og alle signaler blev betjent fra en trækbuk i et skur nær nedgangen til perrontunnelen. En perrontunnel bandt anlægget sammen, hvilket gav niveaufri passageradgang mellem perronerne - på privatbaner et moderne træk, der reducerede konflikter mellem rangering, togbevægelser og passagerstrømme.Rangering og trækkraft: fra Hs-maskiner til traktorer
Rangerbetjeningen begyndte med en Hs-damplokomotivtype, siden suppleret og gradvist afløst af rangeringstraktorer, i takt med at godsstrømmene ændrede karakter. Grindsteds funktion som omlastningssted for både TKVJ, VVGJ og DSB betød hyppige flyt af vogne mellem selskabernes spor. Tunnelsystemet og signalbetjeningen gennem trækbukken gav et operationelt overblik, der muliggjorde høj gennemstrømning i spidsbelastninger.Samarbejde og kappestrid: når to godstog afgik samtidig
I en hverdag præget af både kollegialt samarbejde og stilfærdig kappestrid opstod små legender. Et TKVJ-godstog mod Kolding kunne få afgang samtidigt med et DSB-godstog mod Bramming. Da sporene løb parallelt et stykke, kunne iagttagere more sig over, hvem der først passerede åen. TKVJ's M4 var kvik i optrækket, men DSB's D-maskiner trak fra med tophastighed. Samtidig hjalp selskaberne hinanden i driftsnød: en D-maskine fra DSB kunne hente en havareret TKVJ M4 ude på linjen mod Hejnsvig, når nød og regularitet krævede det.Fælles facilitatorer: remise, drejeskive og vandforsyning
TKVJ havde i mange år beskedne egne faciliteter i Grindsted: frem til 1948/1949 ingen egentlig remise, og man benyttede Vandelbanens drejeskive ved deres remise efter aftale - en ordning, der var særlig værdifuld under Anden Verdenskrig, hvor mange særtog kun kørte til/fra Grindsted. TKVJ smurte så sent som i 1952 lejerne i drejeskiven, selv om anvendelsen da var minimal. Vand kunne tages enten ved DSB's store vandstandere eller, under krigstidens tryk, via en midlertidig TKVJ-forbindelse til DSB's net. Med Vardebanen havde TKVJ langtidsaftaler om remise- og overnatningsplads for personale (1929-1949) - frem til etableringen af TKVJ's egen murede skinnebusremise 1948/1949.Industri, handel og opland: hvorfor Grindsted blev "Hedens Dronning"
Grindsted voksede hurtigt som regionalt servicecenter. Byen rummede sygehus, overbygningsskole (Grindsted Kost- og Realskole betød meget for passagerstrømmene), slagterier, apotek og engrosvirksomheder med jernbanen som naturlig logistikrygrad. Industrien - ikke mindst Grindstedværket - udnyttede banernes muligheder for ind- og udgående laster. Oplandets befolkning brugte byen til marked, skolegang og sundhedstilbud, og stationens godsapparat håndterede daglige stykgodsvogne, benzin- og olietransporter, større mængder kartofler samt betydelige kreatur- og svineforsendelser via kvægramper og folde.Viadukter og linjeføring: niveaufri rationalitet
Grindsted-anlæggene var for sin tid moderne og rationelt udformet. Niveaufri krydsninger reducerede konflikter mellem vej- og jernbanetrafik; i alt blev der opført ni viadukter i forbindelse med jernbanebyggeriet. Sporskifterne i de seks hovedspor var ganske vist ikke centralbetjente, men sporplanen var udformet, så togveje ikke krydsede hinanden - en planlægningsmæssig styrke, som understøttede punktlig drift under høj belastning.Broen over "den skæve bane": Grindsted-Brande underføring og efterspil
Nord for stationen krydsede TKVJ statsbanernes linje til Brande på en bro - lokalt kaldet en viadukt over "den skæve bane". I 1969, under behandlingen af Troldhedebanens likvidation, forlangte DSB i første omgang broen fjernet, men accepterede siden at overtage den for 15.000 kr. mod forpligtelse til at etablere en gangbro, hvis viadukten senere blev fjernet, så stiforbindelsen mellem Grindsted og Sdr. Omme kunne bevares. Broen ligger endnu og er et konkret vidnesbyrd om knudepunktets lagdelte infrastruktur.Radialbanen mod Esbjerg og brændselsårerne: togstrømme gennem Grindsted
I mellemkrigstiden og frem mod 1950'erne blev strækningen Laurbjerg-Bramming en central radialbane for landbruget: store godstog med produkter fra Nordjylland, Himmerland og Midtjylland mod Esbjergs udskibning passerede i talrige togveje. På Troldhedebanen var det især tørve- og brunkulstransporter, der blev ført gennem Grindsted - energiforsyningens jernbaneaftryk i en periode med importrestriktioner og nationale brændselsbehov.Skinnebusser og stationsudvikling: TKVJ's remise 1948/1949
Da TKVJ i 1948 indførte skinnebusdrift på større dele af nettet, opførte selskabet en muret, enkel, men funktionel skinnebusremise i Grindsteds vestende - uden drejeskive, men med opholdsrum. Skinnebusserne muliggjorde højere frekvens og mere fleksibel passagerbetjening på strækninger med spredt bebyggelse. For Grindsted betød det flere daglige forbindelser og bedre korrespondancer mellem privatbaner og statsbaner.Stationsforkortelser, plan og drift: Gs og Gi i tidens dokumenter
Grindsted Station optræder i kilderne med forkortelserne Gs og Gi, afhængigt af jernbaneselskab og periode. I tidstabeller og driftsdokumenter levede knudepunktets dobbelte identitet: DSB's hovedløb mod Bramming/Brande (Gi) og privatbanernes grene mod Kolding, Troldhede, Vejle og Varde (Gs).En stor banegård i lille by: 1935-tallene sætter proportioner
Ved åbningen blev Grindsted anset som Jyllands tredje største banegård målt på sporanlæg og togafvikling. I 1935 afsendte Grindsted 26 tog dagligt (rene godstog ikke medregnet), mens Aalborg - med omtrent 22 gange flere indbyggere - afsendte 40. Tallene illustrerer knudepunktets forholdsvis høje kapacitet og de mange forbindelser til kystbyer og indlandscentre. Ikke mindst de samtidige gods- og passagerstrømme gav Grindsted et omfang, der var usædvanligt for en hedeby.Placeringen i byvævet: fem gader fra torvet og en by i vækst
Stationsbygningen - formgivet af H. Wenck - lå for enden af en af de fem gader, der udgik fra byens torv. Den fysiske placering spejlede rollefordelingen: handel, håndværk og service i midten - jernbanen som logistisk motor i byens periferi. Byudviklingen fulgte skinnerne: spor, remiser og læsseramper blev magneter for erhverv, og nye bykvarterer voksede frem omkring de niveaufri krydsninger og adgangsveje.Nedlæggelsernes tidsalder: 1957-1972 som et knækpunkt
Efterkrigstidens motorisering og vejudbygning ændrede vilkårene for person- og godstransport. Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane lukkede 31. marts 1957; Troldhedebanen fulgte 31. marts 1968; og DSB's linje mod Brande blev nedlagt 23. maj 1971 for persontrafik (strækningen nordpå lukkede herefter som DSB-linie). Varde-Grindsted - den yngste i familien - holdt ud til 31. marts 1972. Tilbage stod godsforbindelsen Grindsted-Bramming, båret af industribrug, først og fremmest Grindstedværket.Diagonalbanen og de sene godsår: 1970'erne til 2012
Diagonalbanen gennem Grindsted mistede persontrafikken 23. maj 1971, men gods mellem Grindsted og Filskov fortsatte til 1977. På Bramming-Grindsted - hvor skinnerne stadig ligger (2025) - kørte det sidste godstog 3. juni 2012; dagen efter blev banen spærret. Veterantog Vest (Dansk Jernbane-Klub) afsluttede samme uge en epoke med sidste veterantur 31. maj 2012. Dermed ophørte den praktiske jernbanedrift i Grindsted-området, og det tidligere sporlandskab gled ind i erindring, lokaltrafik og nye anvendelser.Fra tog til bus: knudepunktets funktion skifter transportmiddel
I dag er Grindsted fortsat et knudepunkt - men for busruter, som i vidt omfang følger de gamle baneforløb og forbinder opland og center. Hovedvejen fra Sdr. Omme mod Vorbasse-Kolding er ført gennem det tidligere stationsareal. Passagerstrømmene lever videre, men på hjul i stedet for stålskinner.Infrastrukturens arv: spor i terrænet og broen der blev
Broen over DSB-linjen mod Brande består, og i byens rum kan man stadig ane forløb af dæmninger, baneskråninger og stationsarealer. De gamle læsseramper er forsvundet eller omdannet, men historien er læsbar i gadenet, parceller og funktioner. Ni viadukter fra anlægsperioden satte en standard for sikkerhed og fremkommelighed; selv efter skinnernes forsvinden præger deres principper trafikkens koreografi.Hverdagslogistik: vægt, ramper og levende gods
Grindsted håndterede i årtier tunge godsmængder: kreaturer og svin via kvægramper og folde, kartofler i sæson, brændstoffer og smøremidler til industri og transport, samt daglige stykgodsvogne til byens engrosvirksomheder. En vejerbod over for stationen sikrede afregningen. Driften krævede robust planlægning på tværs af selskaber: korrespondancer mellem TKVJ, DSB, Vandel- og Vardebanerne skulle holdes, og sporene måtte disponeres, så rangerbevægelser ikke blokerede ind- og udkørselssignaler.Stamdata for Grindsted Station
Byggeår | 1914 |
Åbnet | 1916.11.12 |
Nedlagt | 2012.06.03 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Østergade 25, 7200 Grindsted |
Stednavneforkortelse | Gi |
Højdeplacering over havet | 41,7 meter |
GPS koordinater | 55.758920,8.931499 |
Oversigt over andre stationer fra Grindsted
Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
---|---|---|
Grindsted Station (Gi) | Grindsted Station - knudepunktet der bandt hedeegnens baner ... | |
Grindsted Station (Gs) [1914-1916] | Grindsted Station - En Central JernbaneknudepunktDen første ... |
Grindsted Station servicerede følgende jernbaner
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
Funder-Bramming | DSB | 105,5 | 1920.10.01 | 2012.06.03 |
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding | TKVJ | 87,9 | 1917.08.25 | 1968.03.31 |
Varde-Grindsted Jernbane | VaGJ | 44,3 | 1919.04.13 | 1972.03.31 |
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane | VVGJ | 47,2 | 1897.09.10 (VVJ) og 1914.05.21 (VVGJ) | 1957.03.31 |
BBR Data for Grindsted StationBBR DATA fra Danmarks Adressers Web API (DAWA), som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for.BBR DATA hentet: 2020-05-21 23:23:56 | |
BBR Højde over havet | 41,7 meter |
BBR GPS koordinater | 55.75879975,8.9315893 |
BBR Byggeår eller konverteringsår | 1914 |
BBR Seneste ombygning | 1974 |
BBR Bebygget areal i alt | 654 m2 |
BBR Bebygget areal hovedbygningen | 357 m2 |
BBR Samlet erhvervsareal | 654 m2 |
BBR Antal etager | 2 |
Billede af Grindsted Station

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede
Billeder af Grindsted Station

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. juni 2018 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. juni 2018 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. juni 2018 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. juni 2018 Download billede

Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Grindsted Station.
Titel: - 1948 -1952 - Grindsted Station
Person: Bygningsnavn: Grindsted station
Sted: Danmark, Jylland, Grindsted
Vejnavn: Østergade
Husnummer: 25
Lokalitet: Postnummer: 7200
By: Grindsted
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1948-1952
Note: Id: AAL_BL35-A1_039_018.tif

Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Grindsted Station.
Titel: - 1948-1952 -
Person: Bygningsnavn: Grindsted Station
Sted: Danmark, Jylland, Grindsted
Vejnavn: Østergade
Husnummer: 25
Lokalitet: Postnummer: 7200
By: Grindsted
Sogn: Grindsted
Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1948-1952
Note: Id: AAL_BL35-A1_039_f_018.tif

Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1948 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Grindsted Station.
Titel: - 1948 - Grindsted Station
Person: Bygningsnavn: Grindsted station
Sted: Danmark, Jylland, Grindsted
Vejnavn: Østergade
Husnummer: 25
Lokalitet: Postnummer: 7200
By: Grindsted
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1948
Note: Grindsted station med statsbaner mod Brande og Bramminge samt
privatbaner mod Kolding og Troldhede (TKVJ), Varde (VaGJ) og Vejle
(VVGJ). Det er Vardebanens drejeskive, der ses til venstre for
stationsbygningen.
Id: L02992_011.tif

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. juli 2023 Download billede

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: René Damkær Henningsen - Dato: den 10. november 2018

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. juni 2018 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. juni 2018 Download billede
Tegninger af Grindsted Station

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 22. okt. 1917 - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Stations vandtårn.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Bramming - Grindsted
Beskrivelse: Vandtårn.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 22. okt. 1917
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: H. Wenck
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Grindsted-vandtaarn-scan27085

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1931 (september) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Værktøjshus og dræsineskure ved Grindsted Station.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Bramming - Grindsted
Beskrivelse: Værktøjshus og dræsineskure.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 9/1931
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: AH
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Grindsted-draisineskur-scan27088

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1931 (september) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Station.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Bramming - Grindsted
Beskrivelse: Værktøjshus og dræsineskure.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 9/1931
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: AH
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Grindsted-draisineskur-scan27089

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1917 (februar) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Stations remise.
Transportselskab/ operatør: Varde - Grindsted Jernbane (VaGJ)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Varde - Grindsted
Beskrivelse: Lokomotivremise.
Infrastrukturejer: Varde - Grindsted Jernbaneselskab
Motivdato: 2/1917
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: E. Ambt og A. Preisler
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: VaGJ-Grindsted-remise-scan27591

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1917 (februar) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Station.
Transportselskab/ operatør: Varde - Grindsted Jernbane (VaGJ)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Varde - Grindsted
Beskrivelse: Lokomotivremise.
Infrastrukturejer: Varde - Grindsted Jernbaneselskab
Motivdato: 2/1917
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: E. Ambt og A. Preisler
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: VaGJ-Grindsted-remise-scan27592

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1915 (juni) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Stations varehus.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Bramming - Grindsted
Beskrivelse: Varehus.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 6/1915
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: H. Wenck
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Grindsted-varehus-scan22555

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1915 (juni) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Stations varehus.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Bramming - Grindsted
Beskrivelse: Varehus.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 6/1915
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: H. Wenck
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-grindsted-varehus-scan28466

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1915 (juli) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Station.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Bramming - Grindsted
Beskrivelse: Stationsbygning og udhus.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 7/1915
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: H. Wenck
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Grindsted-scan27091

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1915 (juli) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Station.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Bramming - Grindsted
Beskrivelse: Stationsbygning og udhus.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 7/1915
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: H. Wenck
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Grindsted-gavl-snit-scan501

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1915 (juli) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Station.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Grindsted (2.)
På strækningen: Bramming - Grindsted
Beskrivelse: Stationsbygning og udhus.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 7/1915
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: H. Wenck
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Grindsted-plan-scan500

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1913 (november) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Grindsted Stations remise.
Transportselskab/ operatør: Vejle - Vandel - Grindsted Jernbane (VVGJ)
Jernbanested: Grindsted (1.)
På strækningen: Vandel - Grindsted
Beskrivelse: Lokomotivremise til to maskiner.
Infrastrukturejer: Vejle - Vandel - Grindsted Jernbaneselskab
Motivdato: 11/1913
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: Axel Giersing
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: VVGJ-Grindsted-remise.scan27503
Google Street View af Grindsted Station
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 27. december 2021 - LINK til kilde.
Kort over Grindsted Station

Kort over Grindsted Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Grindsted Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Grindsted Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Kort over Grindsted Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Kort over Grindsted Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Grindsted Station
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Den skæve bane og Ejstrupholm station 1920 - 2020 Lokalhistorisk Gruppe Ejstrupholm 2020 122 Lokalhistorisk Gruppe Ejstrupholm 978-87-92003-51-5 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Flere forsvundne stationer Morten Flindt Larsen 1994 80 Bane Bøger 87-88632-49-0 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Jernbanehistorisk Årbog 93 Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl. 93 64 Bane Bøger ApS 87-88632-42-3 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Midtjyske jernbaner Niels Jensen 1979 116 København J. Fr. Clausen 87-11-03904-3 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Troldhedebanen Helge Kjerside, Finn & Steen Christensen 2002 368 Lunderskov Lokomotivklubben KLK 87-980484-1-4 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Troldhedebanens anlæg og midlertidige drift Olaf Skov 2024 252 Olaf Skov 978-87-975142-0-7 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Vandelbanen 1897-1957 Viggo F. Hejlesen og Vigand Dann Rasmussen 1987 128 Vejle Vejle Kulturhistoriske Museum 87-982578-1-1 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Østjyske jernbaner Niels Jensen 1978 154 København J. Fr. Clausen 87-11-03852-7 |