Hillerød-Græsted Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: GDS)

Hillerød-Græsted Jernbane – Historien om den oprindelige Gribskovbane

Banens anlæggelse og tidlige historie

Gribskovbanen er betegnelsen for jernbanestrækningerne Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje og Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje. Banen blev åbnet i flere etaper, begyndende med strækningen fra Hillerød til Kagerup i 1880. Banens oprindelige formål var at lette transporten af tømmer fra Gribskov, som i flere hundrede år havde leveret store mængder brænde til København. Før etableringen af banen var skovens produkter blevet transporteret via Esrum Kanal fra Esrum Sø til Kattegat ved Dronningmølle. Da Nordbanen nåede Hillerød, opstod der hurtigt idéer om en jernbane gennem skovene.

Den 23. maj 1873 fik regeringen bemyndigelse til at udstede koncession på anlæg og drift af banen gennem Gribskov, og den 17. januar 1879 blev koncessionen tildelt arbejdskomiteen for banen. Allerede inden banen blev anlagt, havde ingeniør W. R. Rowan i 1877 udarbejdet en afhandling om en økonomisk fordelagtig mekanisk bevægkraft til sporveje. Trods negative udtalelser fra en ekspertkommission bestående af overingeniør Tegner (DSB), oberst Dalgas, driftsbestyrer Bayer (Århus-Grenå banen) og overmaskinmester O. A. F. Busse (DSB), blev Rowans idé alligevel realiseret, da han tilbød økonomisk støtte.

Udførelse af banen og materielanskaffelser

Den 10. marts 1879 indgik Vognfabrikken Scandia i Randers en kontrakt om at anlægge banen fra Hillerød til Græsted i hovedentreprise. En bemærkelsesværdig detalje var, at banen blev bygget med et såkaldt grydespor, hvor de lette skinner på 15 kg/m blev lagt på omvendte jerngryder eller potter i stedet for de traditionelle træsveller. Disse skinner blev derefter fastholdt med jernstænger.

Gribskovbanens driftsmateriel ved åbningen bestod af et to-koblet tenderlokomotiv, bygget af Winterthur i Schweiz. Vognfabrikken Scandia leverede resten af materiellet, som omfattede to dampvogne, to tre-akslede personvogne samt 15 tre-akslede og 5 to-akslede åbne godsvogne. Bemærkelsesværdigt nok blev der ikke indkøbt lukkede godsvogne til banen.

Banens drift og udvikling

Driften på Gribskovbanen blev påbegyndt den 20. januar 1880 med tre blandede tog dagligt i hver retning. Åbningen foregik uden større festivitas eller stor publikumstilstrømning, sandsynligvis på grund af årstiden. I de følgende årtier blev banen forlænget mod nord, først til Græsted og Gilleleje i 1896, derefter til Helsinge i 1897 og endelig til Tisvildeleje i 1924. Gribskovbanen blev kendt som en populær landliggerbane, især efter forlængelserne mod kystbyerne.

Gribskovbanen fik i folkemunde øgenavnet "Grisen", sandsynligvis på grund af den korte og langsomme strækning. Navnet blev dokumenteret første gang i 1907 i Frederiksborg Amts Avis.

Udviklingen efter 1945 og moderniseringer

Fra begyndelsen var Gribskovbanen ejet af tre separate selskaber: A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab, A/S Kagerup-Helsinge Jernbaneselskab og A/S Helsinge-Tisvildeleje Banen. De to sidstnævnte havde forpagtet driftsherrerettighederne til A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab. Den 1. januar 1945 blev disse selskaber samlet under ét selskab: A/S Gribskovbanen.

I årene efter anden verdenskrig steg persontrafikken markant, særligt på sommersøndage, hvor der endda kørte gennemgående vogne fra Københavns Hovedbanegård til både Gilleleje og Tisvildeleje. Efter åbningen af Helsingebanen og dens forlængelse til Tisvildeleje blev togene opdelt i Kagerup.

Den 1. marts 1961 gik banens driftsbestyrer G. Thage på pension efter 42 år på posten, og administrationen blev slået sammen med nabobanen HFHJ i fælles lokaler i Hillerød. Samtidig blev nye skinnebusser (Y-tog) anskaffet i sommeren 1965 til erstatning af ældre materiel. I 1997 indkøbtes seks IC2 togsæt fra Scandia, der dog blev overført til Lollandsbanen i 2007.

Gribskovbanen i nyere tid

Den 1. juli 2001 blev Hovedstadens Lokalbaner A/S stiftet med Movia som hovedaktionær. Selskabet overtog DSB-strækningen Lille Nord (Hillerød-Helsingør) og fem privatbaner: Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Østbanen. Lokalbanen A/S blev dannet året efter med ansvar for drift og vedligeholdelse af banerne. I dag drives strækningerne af Lokaltog A/S, hvor Hillerød-Gilleleje og Hillerød-Tisvildeleje indgår i R-nettet som linjerne 950R og 960R. Tog til og fra Gilleleje fortsætter via Hornbækbanen til Helsingør.

Hillerød Station: Et Centralt Trafikknudepunkt i Nordsjælland

Hillerød Station er en af de vigtigste jernbanestationer i Nordsjælland og fungerer som endestation for flere jernbanelinjer, herunder S-togets Nordbane og flere lokaltog. Stationen er beliggende i Hillerød, nord for København, og forbinder regionens beboere med hovedstadsområdet og resten af Danmark. Med sin lange historie og centrale placering er Hillerød Station en essentiel del af Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Historisk Overblik

Hillerød Station blev indviet i 1864 som en del af Nordbanen, der forbinder København med Nordsjælland. Gennem årene har stationen udviklet sig til at være et vigtigt knudepunkt, hvor både S-tog og lokaltog mødes. Med oprettelsen af Gribskovbanen og Frederiksværkbanen blev stationens betydning yderligere styrket, da den blev en central forbindelse til kystbyerne i Nordsjælland.

Jernbaner Forbundet til Hillerød Station

Hillerød Station er unik, da den fungerer som endestation for fire forskellige jernbanelinjer:

• S-banen Nordbanen: Betjenes af linje A, der forbinder Hillerød med København.
• Frederiksværkbanen: Drives af Lokaltog og forbinder Hillerød med Frederiksværk og Hundested.
• Gribskovbanen: Drives også af Lokaltog og fører til Tisvildeleje og Helsingør via Gilleleje.
• Lille Nord: Forbinder Hillerød med Helsingør via Fredensborg og drives af Lokaltog.

Selvom der er sporforbindelser mellem de fire linjer, anvendes de sjældent, da hver linje har dedikerede vendespor. Denne opsætning sikrer effektiv drift, men fremtidige ombygninger planlægges for at forbedre integrationen mellem linjerne.

Ombygning og Udvidelse

I takt med byens vækst og udviklingen af Nordsjælland er der lagt planer for at opgradere Hillerød Station og omliggende infrastrukturer. Dette inkluderer den nye Favrholm Station, der blev indviet i 2023. Favrholm er placeret 1,5 kilometer syd for Hillerød Station og vil være et centralt punkt for både S-tog og lokaltog. Området omkring Favrholm omfatter også det nye supersygehus, Nyt Hospital Nordsjælland, samt en ny bydel.

Ombygningen af Hillerød Station forventes færdig i 2027 og vil forbedre forbindelserne for både passagerer og togoperatører. Lokalbanens tog vil kunne køre direkte til Favrholm, hvilket eliminerer behovet for at krydse S-togssporene.

Infrastruktur og Faciliteter

Hillerød Station tilbyder moderne faciliteter til passagererne. Stationen har fuld tilgængelighed med elevatorer og ramper, der gør det nemt for gangbesværede, rejsende med barnevogne og personer med bagage. Der er også en velassorteret 7-Eleven, hvor passagerer kan købe snacks, drikkevarer og billetter. Desuden huser stationen en Lagkagehuset-café, der fungerer som turistinformation med gratis kort og turistbrochurer.

Stationen har også en nyrenoveret ventesal, cykelparkering og parkeringspladser, hvilket gør det nemt for rejsende at kombinere forskellige transportformer.

Busterminalen i Hillerød

Ved siden af stationen ligger en stor busterminal, som er et vigtigt knudepunkt for bustransporten i Nordsjælland. Lokale bybusser og regionale buslinjer forbinder Hillerød med de omkringliggende byer og seværdigheder som Frederiksborg Slot og Slotsparken. Dette gør Hillerød Station til en integreret del af både den lokale og regionale transport.

Fremtidens Planer

Med planer om at forbedre forbindelserne mellem lokalbanerne og S-togene er Hillerød Station i gang med at blive fremtidssikret. Banedanmark har fremlagt to løsningsmodeller:

• Minimumsløsningen: Fokus på basale opgraderinger, der forbedrer passagerernes adgang.
• Den fremtidssikrede løsning: Indfører gennemgående spor for lokalbanerne, hvilket gør det muligt for togene at køre direkte gennem Hillerød Station til Favrholm.

Begge modeller har til formål at reducere flaskehalse og forbedre rejsetiden for pendlerne.

Nærliggende Attraktioner

Hillerød Station ligger tæt på mange seværdigheder. Fra stationen er der kun 10 minutters gang til Torvet, Hillerøds centrum, hvor man kan finde hyggelige caféer, butikker og en smuk udsigt over Slotssøen mod Frederiksborg Slot. I sommermånederne kan turister sejle med Den Lille Færge på Slotssøen eller tage en gåtur på Søstien, der løber rundt om søen.

Fakta om Hillerød Station

• Åbningsår: 1864
• Betjente linjer: S-banen Nordbanen, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Lille Nord
• Daglige passagerer: Tusindvis af rejsende benytter stationen dagligt
• Nye projekter: Favrholm Station og opgradering af lokalbanernes spor

En Central Rolle i Nordsjælland

Hillerød Station er ikke kun en transporthub, men også en del af byens identitet og historie. Med sine forbindelser til hele Nordsjælland og Københavnsområdet spiller stationen en afgørende rolle for både pendlertrafik og turisme. Med de kommende opgraderinger er Hillerød Station godt rustet til fremtiden.

Kildeport Trinbræt lå hvor vejen mellem Gadevang og Nødebo krydser Gribskovbanens spor. Kildeport Trinbræt blev nedlagt 30. maj 1999.

Storkevad Trinbræt lå oprindelig vest for banen og øst for bane har der i tidernes morgen været et sidespor til brændepladsen. I 1981 blev trinbrættet flyttet om på brændepladsen, hvor trinbrættet lå frem til nedlæggelsen i 1992. Perronen blev bevaret nogle år efterfølgende til brug til "juletræstog".

Mårum Station er i dag nedsat til Trinbræt. Den egentlige stationsbygning blev revet ned i 1990, men udhuset blev dengang bevaret og indrettet til venterum (ifølge bogen om Gribskovbanen af Ole Chr. M. Plum/Lars Viinholt-Nielsen, Dansk Jernbaneklub fra 2009). Udhuset/Ventesalen er nedrevet engang efter 2015.

Saltrup Station åbnede sammen med Hillerød-Græsted banen den 20. januar 1880. Personalet på Saltrup Station skulle, ud over at varetage stationen, også betjene og ekspederer godsvogne fra det nærliggende Gammelvang Brændeplads sidespor.

Brændetransporterne aftog med tiden og omkring 1910 var godmængden så reduceret at Saltrup Station blev nedrykket til holdeplads med sidespor.

Saltrup Holdeplads blev i 1922 ophøjet til station trods den dalede trafik og Gammelvang Brændeplads sidespor blev nedlagdes i 1950.

I 1952 blev Saltrup Station nedrykket til trinbræt med sidespor og sidesporet blev nedlagt i 1965.

Stationsbygningen stod ubenyttet tilbage og efter mange år uden vedligeholdelse, blev stationsbygningen revet ned i foråret 1988, men udhuset blev dengang bevaret og indrettet til venterum til brug for trinbrættet.

Vokstrup Trinbræt lå nord for gården Lopholm (eller også kaldet Østervang), men trinbrættet var opkaldt efter den store gård Vokstrupgård, som lå 600 meter længere mod øst. Dermed lå Vokstrup Trinbræt også i et andet sogn end den gård den trinbrættet var opkaldt efter. Vokstrupgård ligger i Esbønderup Sogn, medens Vokstrup Trinbræt lå i Græsted sogn – altså lige på den anden side af kommunegrænsen.

Vokstrup Trinbræt lå nord for og forenden af gården Lopholms marker, hvor gårdens mødding lå lige ud til jernbanen, hvorfor Gribskovbanen bekostede en overdækning af møddingen, af hensyn til brandfaren af gnistrene fra damplokomotiverne.

Græsted Syd hed oprindelig Pibemose opkaldt efter Pibemosegaard, som lå ca. 200 meter nord for standsningsstedet.

Pibemose blev etableret den 30. april 1991 som station med billetsalg fra den tilhørende bygning. men ganske kort tid efter den 2. juni 1991 ændredes navnet fra Pibemose til Græsted Syd.

Græsted Syd Billetsalgssted blev blev den 1. februar 1999 nedsat til trinbræt.