Hillerød-Græsted Jernbane – Historien om den oprindelige Gribskovbane
Banens anlæggelse og tidlige historie
Gribskovbanen er betegnelsen for jernbanestrækningerne Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje og Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje. Banen blev åbnet i flere etaper, begyndende med strækningen fra Hillerød til Kagerup i 1880. Banens oprindelige formål var at lette transporten af tømmer fra Gribskov, som i flere hundrede år havde leveret store mængder brænde til København. Før etableringen af banen var skovens produkter blevet transporteret via Esrum Kanal fra Esrum Sø til Kattegat ved Dronningmølle. Da Nordbanen nåede Hillerød, opstod der hurtigt idéer om en jernbane gennem skovene. Den 23. maj 1873 fik regeringen bemyndigelse til at udstede koncession på anlæg og drift af banen gennem Gribskov, og den 17. januar 1879 blev koncessionen tildelt arbejdskomiteen for banen. Allerede inden banen blev anlagt, havde ingeniør W. R. Rowan i 1877 udarbejdet en afhandling om en økonomisk fordelagtig mekanisk bevægkraft til sporveje. Trods negative udtalelser fra en ekspertkommission bestående af overingeniør Tegner (DSB), oberst Dalgas, driftsbestyrer Bayer (Århus-Grenå banen) og overmaskinmester O. A. F. Busse (DSB), blev Rowans idé alligevel realiseret, da han tilbød økonomisk støtte.
Udførelse af banen og materielanskaffelser
Den 10. marts 1879 indgik Vognfabrikken Scandia i Randers en kontrakt om at anlægge banen fra Hillerød til Græsted i hovedentreprise. En bemærkelsesværdig detalje var, at banen blev bygget med et såkaldt grydespor, hvor de lette skinner på 15 kg/m blev lagt på omvendte jerngryder eller potter i stedet for de traditionelle træsveller. Disse skinner blev derefter fastholdt med jernstænger. Gribskovbanens driftsmateriel ved åbningen bestod af et to-koblet tenderlokomotiv, bygget af Winterthur i Schweiz. Vognfabrikken Scandia leverede resten af materiellet, som omfattede to dampvogne, to tre-akslede personvogne samt 15 tre-akslede og 5 to-akslede åbne godsvogne. Bemærkelsesværdigt nok blev der ikke indkøbt lukkede godsvogne til banen.
Banens drift og udvikling
Driften på Gribskovbanen blev påbegyndt den 20. januar 1880 med tre blandede tog dagligt i hver retning. Åbningen foregik uden større festivitas eller stor publikumstilstrømning, sandsynligvis på grund af årstiden. I de følgende årtier blev banen forlænget mod nord, først til Græsted og Gilleleje i 1896, derefter til Helsinge i 1897 og endelig til Tisvildeleje i 1924. Gribskovbanen blev kendt som en populær landliggerbane, især efter forlængelserne mod kystbyerne. Gribskovbanen fik i folkemunde øgenavnet "Grisen", sandsynligvis på grund af den korte og langsomme strækning. Navnet blev dokumenteret første gang i 1907 i Frederiksborg Amts Avis.
Udviklingen efter 1945 og moderniseringer
Fra begyndelsen var Gribskovbanen ejet af tre separate selskaber: A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab, A/S Kagerup-Helsinge Jernbaneselskab og A/S Helsinge-Tisvildeleje Banen. De to sidstnævnte havde forpagtet driftsherrerettighederne til A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab. Den 1. januar 1945 blev disse selskaber samlet under ét selskab: A/S Gribskovbanen. I årene efter anden verdenskrig steg persontrafikken markant, særligt på sommersøndage, hvor der endda kørte gennemgående vogne fra Københavns Hovedbanegård til både Gilleleje og Tisvildeleje. Efter åbningen af Helsingebanen og dens forlængelse til Tisvildeleje blev togene opdelt i Kagerup. Den 1. marts 1961 gik banens driftsbestyrer G. Thage på pension efter 42 år på posten, og administrationen blev slået sammen med nabobanen HFHJ i fælles lokaler i Hillerød. Samtidig blev nye skinnebusser (Y-tog) anskaffet i sommeren 1965 til erstatning af ældre materiel. I 1997 indkøbtes seks IC2 togsæt fra Scandia, der dog blev overført til Lollandsbanen i 2007.
Gribskovbanen i nyere tid
Den 1. juli 2001 blev Hovedstadens Lokalbaner A/S stiftet med Movia som hovedaktionær. Selskabet overtog DSB-strækningen Lille Nord (Hillerød-Helsingør) og fem privatbaner: Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Østbanen. Lokalbanen A/S blev dannet året efter med ansvar for drift og vedligeholdelse af banerne. I dag drives strækningerne af Lokaltog A/S, hvor Hillerød-Gilleleje og Hillerød-Tisvildeleje indgår i R-nettet som linjerne 950R og 960R. Tog til og fra Gilleleje fortsætter via Hornbækbanen til Helsingør.
