Lemvig-Harboøre Banen - operatør: VLTJ (Oprindelig: LTJ)

Historien om Lemvig-Harboøre Jernbane

Lemvig-Harboøre Jernbane blev åbnet den 22. juli 1899 som første del af Lemvig-Thyborøn Jernbane (LTJ). Denne strækning udgjorde en forlængelse af Vemb-Lemvig Jernbane (VLJ), der blev indviet tidligere i 1879. Allerede i 1874 blev regeringen bemyndiget til at udstede eneret på en jernbane fra Vemb til Lemvig eller Lemvig Havn. Koncessionen blev givet den 7. juli 1874, hvilket banede vejen for, at strækningen kunne åbnes i 1879.

Da området var tyndt befolket, blev banen anlagt med fokus på lavest mulige omkostninger. VLJ blev derfor den første danske jernbane, der var ubevogtet og uindhegnet. Stationsforstanderne havde også erhverv som kromænd og udførte småopgaver for at supplere deres indtægt. Dette understregede banens status som en nødvendig, men kostnadsbevidst transportforbindelse.

Lemvig Station og Havnebanen

Lemvig Station blev anlagt på en bakketop uden for byen, da det ville have kostet yderligere 80.000 kr. at føre banen ned til havnen og byens centrum. Dog blev behovet for en havnebane hurtigt tydeligt, da godstrafikken voksede. Lemvig Havnebane stod færdig den 1. september 1892 til en pris på 81.600 kr. For at overvinde den stejle skrænt ned til havnen blev der indført rebroussement undervejs, hvilket senere blev forlænget i 1904, da togene blev længere.

Den Store Jernbanelov og Strækningen til Thyborøn

I jernbaneloven fra 1894 blev der vedtaget anlæg af en bane fra Lemvig Havn over Lemvig Station til Harboøre og videre til Thyborøn Kanal. Strækningen fra Lemvig Havn til Lemvig Station eksisterede allerede som havnebane og blev købt af det nye selskab LTJ.

Den første del af strækningen til Thyborøn blev åbnet i 1899, først til Harboøre og senere samme år hele vejen til Thyborøn Havn. Det sidste stykke mellem Thyborøn Station og havnen blev dog primært brugt til godstransport indtil 1924, hvor en ny endestation på havnen blev indviet.

Stationer og Trinbrætter langs Ruten

LTJ udgik fra Lemvig Station og fulgte samme retning som VLJ. Ruten havde følgende stationer og trinbrætter:

• Balleby Station
• Klinkby Station
• Nejrup Trinbrædt
• Strande Station
• Vejlby Trinbrædt (fra 1991 kendt som Victoria Street Station)
• Vejlby Nord Trinbrædt
• Vrist Station
• Harboøre Station

Herfra fortsatte banen langs kysten forbi Langerhuse Trinbræt og Knopper Station. I 1955 blev banen omlagt cirka 2 km mod vest for at følge landevejen til Thyborøn. Ruten blev hævet og sikret mod oversvømmelser.

Udfordringer og Driftsøkonomi

De første år var økonomisk gunstige for VLJ, men LTJ oplevede vanskeligheder. I 1921 erklærede selskabet, at de ville indstille driften. En redningsplan blev dog vedtaget, og den 16. august 1921 blev "Vemb-Lemvig-Harboøre-(Thyborøn) Jernbaneselskab" stiftet med muligheden for at lukke strækningen fra Harboøre til Thyborøn. Efter reorganiseringen blev der dagligt kørt fem togpar mellem Vemb og Lemvig og to togpar mellem Lemvig og Thyborøn.

Overgang til Motordrift

VLTJ var blandt de første privatbaner i Danmark til at indføre motordrift. I 1923 leverede Triangel den første motorvogn, og i løbet af 1930'erne blev alle persontog drevet af motorvogne, mens godstog stadig blev trukket af damplokomotiver. Efter 2. verdenskrig blev køreplanen udvidet til otte daglige togpar mellem Vemb og Lemvig og seks togpar mellem Lemvig og Thyborøn.

Modernisering og Materieludskiftning

På trods af modernisering af mange danske privatbaner med skinnebusser i perioden 1948-1952, fik VLTJ ikke del i denne modernisering. I stedet erhvervede de sig brugte Scandia skinnebusser i 1960'erne, efterhånden som andre baner skiftede til nyere Y-tog. I 1973 blev der indkøbt brugte svenske skinnebusser. Det var først i 1983, at VLTJ fik fabriksnye Y-tog, som siden har dannet grundlag for driften.

Cheminova og Godstrafik

Cheminova ved Rønland Station har været en væsentlig kunde for VLTJ med transport af kemikalietankvogne. For at imødekomme behovet for tung godstransport har VLTJ haft flere store diesellokomotiver i drift.

Flytning af Banen og Ny Infrastruktur

Strækningen mellem Langerhuse og Thyborøn blev oprindeligt anlagt på lavtliggende strandenge og var ofte udsat for oversvømmelse fra Nissum Bredning. I 1921 blev sporet hævet med en dæmning. I 1955 blev banen flyttet cirka 2 km mod vest og anlagt på en ny havdige, der blev færdiggjort i 1957. Denne omlægning betød, at trinbrættet Langerhuse og Knopper Station blev nedlagt og erstattet af Rønland Station ved Cheminova.

Sammenlægning med Midtjyske Jernbaner

Den 1. januar 2008 blev VLTJ sammenlagt med HHJ (Odderbanen) under navnet Midtjyske Jernbaner. Driftsmateriellet blev omlitreret til MjbaD efterfulgt af det eksisterende driftsnummer. Region Midtjylland overtog det finansielle ansvar for driften, mens de berørte kommuner fortsat bidrager med årlige tilskud.

Forsøg med Brint- og Batteritog

I 2005 undersøgte Lemvigbanen muligheden for at etablere et demonstrationsprojekt med brint- og brændselscelle-drevne tog. Projektet blev dog ikke realiseret. I stedet er Lemvigbanen i dag den sidste danske privatbane, der anvender de traditionelle Y-tog. Siden sammenlægningen med Midtjyske Jernbaner er der blevet arbejdet på en løsning med batteridrevne tog, og der er blandt andet etableret en ladestation i Lemvig.

Lemvig første Station fra 1879 var på Vemb-Lemvig Jernbanen næsten pompøs sammenlignet med Vemb-Lemvig Jernbanens øvrige stationsbygninger. 

Fra starten var pladsforholdene meget kaotiske, da staionsbygningen foruden stationsfaciliteter indeholdt hovedkontor, postlokaler, restauration, to boliger meter.m. Alligevel skete der ikke større udvidelser og forbedringer. I år 1908 nedbrændte stationsbygningen og resterne blev først fjernedes året efter, da den nuværende banegård blev taget i brug.

Balleby Billetsalgssted åbnede i 1899, men blev men blev ophøjet til station i 1906. I perioden mellem 1962 og 1964 var stationen ubetjent og Balleby blev nedgraderet til trinbræt den 1. maj 1965.

Nejrup Trinbræt blev nedlagt igen den 9. september 1900, men blev genåbnet den 1. juli 1924.

Victoria Street Station blev anlagt den 13. november 1923 med det oprindelige navn Vejlby, men da skiltet forsvandt, opsatte beboere et nyt med det nuværende navn (Victoria Street Station) som blev det officielle navn med sommerkøreplanen den 2. juni 1991. Selve navnet "Victoria Street Station - 4 meter over havet", havde dog siddet på ventebygningen længere end 1991 og er en referance til den nærliggende Victoriavej.

Før trinbrættet kom til i 1923 benyttede Vandbygningsvæsenet (VBV) stedet fra ca. 1918, som læsseplads på fri bane ved Klithuset for transporter til VBV's kystsikringsarbejder. Der blev etableret et sidespor i 1924, men sidesporet blev nedlagt i 1947.

Vejlby Nord Trinbræt var lukket under 2. Verdenskrig mellem 1941 og 1945.

Vejlby Nord Trinbræt har lokalt været kaldt Camperingspladsen da der lå en camperingsplads i nærheden. I 1991 dukkede et meget fantasifulde stationsskilt op: 'Gare du Nord', men skiltet blev fjernet af Lemvigbanen. Happeningen har en sammenhæng til den lige så fantasifulde navngivning af Victoria Street Station.

Vrist Billetsalgssted blev oprettet den 1. februar 1961 med sidespor. Sidesporet blev blev fjernet i 1965, og billetsalgsstedet blev nedsat til trinbræt den 1. september 1977.