Horsens-Thyregod Banen - operatør: HV, en artikel om Horsens-Thyregod Banen

Horsens-Thyregod Banen (HTB): Historien om Tørringbanen

Horsens-Tørring Banen (HTB), også kendt som Tørringbanen, var en smalsporet privatbane, der blev etableret for at forbinde Horsens med den midtjyske by Tørring. Banen spillede en central rolle i udviklingen af transport i regionen og eksisterede fra sin åbning i 1891 indtil nedlæggelsen i 1962. Dette er historien om, hvordan banen blev til, udviklede sig og til sidst forsvandt som følge af modernisering og økonomiske udfordringer.

Oprettelsen af Horsens-Tørring Banen

I 1882 blev der nedsat et lokalt udvalg i Uldum med målet om at etablere en jernbaneforbindelse fra Horsens til Tørring. DSB's overingeniør, Tegner, udarbejdede oprindeligt et projekt for en normalsporet bane, men økonomiske overvejelser førte til, at projektet blev ændret til en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm.

Den 22. november 1889 fik Horsens-Tørring Jernbaneselskab koncession på banen, og anlægsarbejdet begyndte kort tid efter. Banen blev officielt indviet den 30. november 1891, og dagen efter blev driften indledt med tre daglige tog i hver retning.

Stationer og Materiel

Banen havde stationer i byerne Horsens, Lund, Vrøding, Flemming, Rask Mølle, Uldum, Ølholm og Tørring, samt senere en station i Dortheasminde. Derudover blev der anlagt en holdeplads med læssespor ved Kørup og en anden holdeplads ved Bygholm.

Ved åbningen bestod materiellet af to tenderlokomotiver, fem personvogne, én person- og pakvogn, samt et antal lukkede og åbne godsvogne. På trods af den beskedne materielbestand voksede behovet hurtigt, og kort efter åbningen blev yderligere lokomotiver og godsvogne indkøbt for at dække efterspørgslen.

Samtrafik og Udfordringer

I de første år var den smalsporede bane ikke til stor ulempe, men efterhånden som samtrafikken med andre baner – hovedsageligt via DSB – voksede, blev sporvidden et problem. Derudover betød stigende arbejdslønninger, at driften blev dyrere. I 1908 blev der fremlagt planer om at udvide banen fra Tørring til Thyregod, og i 1918 blev der besluttet en ombygning af Horsens-Tørring banen til normalspor, hvilket blev en forudsætning for dens fortsatte drift.

Udvidelse og Ombygning: Horsens Vestbaner

Den næste fase i banens historie begyndte i 1929, da Tørringbanen blev forlænget til Thyregod og Ejstrupholm. I denne proces blev banen omdøbt til Horsens Vestbaner, og banen gik fra at være smalsporet til normalsporet. Samtidig blev den gamle strækning fra Horsens til Lund omlagt med stærkere skinner og gjort til dobbeltspor. Dette gav både Tørringbanen og Bryrupbanen, der også blev omlagt til normalspor, mulighed for at køre på separate spor, hvilket forbedrede driften.

De nye strækninger havde en samlet længde på 73,6 km, og med en sporvidde på 27,5 kg/m kunne togene nu køre med højere hastigheder og større sikkerhed.

Driftsændringer og Nye Udfordringer

Trods ombygningen og forlængelsen af banen begyndte problemerne at tårne sig op for Horsens Vestbaner. Banen var født med økonomiske udfordringer, og personalet, der hovedsageligt kom fra den gamle Horsens-Tørring bane, var på højeste løntrin, hvilket medførte høje driftsomkostninger. Allerede i banens første år som normalsporet bane, endte driften med et underskud på 5.244 kr..

Banen havde dog et kort økonomisk opsving i midten af 1930'erne, hvor transport af mergel skabte en midlertidig stigning i godsindkomsten. Under 2. verdenskrig oplevede banen igen økonomisk fremgang på grund af de store transporter af brunkul fra Midtjylland til Horsens Havn. Efter krigen gik økonomien dog hurtigt tilbage til underskud.

Horsens Privatbaner og Centralisering

I 1951 fusionerede Horsens Vestbaner med flere andre privatbaner, herunder Juelsmindebanen og Horsens-Odder Jernbane, og dannede selskabet Horsens Privatbaner. Samtidig blev driftsledelsen centraliseret i Horsens Station i 1952, hvor en stor fælles remise og fælles trafikkontor blev opført for alle fire baner.

Nedlæggelsen af Horsens-Tørring Banen

Trods forsøg på at reducere omkostningerne og forbedre driften blev persontrafikken på Horsens-Tørring Banen nedlagt den 31. december 1957. Dette markerede begyndelsen på banens endelige afvikling. Efter nedlæggelsen blev det ene spor mellem Horsens og Lund fjernet, og mange af de mindre ekspeditionssteder blev også lukket.

Godstrafikken fortsatte i nogle år efter, men også denne blev indstillet den 31. marts 1962. Banens skinner blev taget op i løbet af sommeren 1962, undtagen på strækningen mellem Horsens og Lund, som fortsat blev brugt af Bryrupbanen indtil dens nedlæggelse i 1968.

Banestrækninger, der Er Bevarede

Selvom størstedelen af Horsens-Tørring Banen er forsvundet, er 9 km af banens tracé bevaret og tilgængeligt for offentligheden. Den længste bevarede strækning på 2 km går gennem Rask Skov og krydser Gudenåen ved Åle, hvor Nyvej er anlagt på banetracéet. Dette giver besøgende en mulighed for at opleve et stykke af den gamle banes historie i dag.

Arkitektoniske Træk

De 8 stationsbygninger på de nye strækninger fra 1929 blev tegnet af den kendte arkitekt Viggo Norn. Hans bygninger var opdelt i tre forskellige typer, der varierede i størrelse og funktionalitet. De større stationer, som f.eks. i Rask Mølle, blev udstyret med beboelse for stationsforstanderen, mens de mindre stationer havde enklere faciliteter.

Desværre er mange af de oprindelige bygninger nu revet ned, herunder stationerne i Horsens, Lund og Tørring. Tørrings remise blev revet ned i 1949, mens selve stationsbygningen blev fjernet i 1978.

Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.

Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.

Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.

Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.

Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.

Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.

Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.

Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.

Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.

Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.

Lund station blev nedrevet i 1970.

Kørup startede som trinbræt med sidespor men blev senere opgraderet til station.

Kørup hed fra starten Kjørup, men skiftede navn til Kørup da den nærliggende by, Kørup, ændrede stavemåde. Da stationen er bygget senere end de andre stationer på strækningen er arkitekten desværre ukendt, men stationen er sandsynligvis bygget af en lokal håndværker, med inspiration fra banens andre stationer, da den ligner i nogen grad ligner de andre stationer på banen.

Vrønding Østermark Trinbræt var opkaldt efter området Vrønding Østermark, som trinbrættet lå i nærheden af.

Honum Skov Trinbræt var opkaldt efter Honum Skoven, som det lå i nærheden af trinbrættet.

Rask Mølle Station fik i 1929 forgrening til Ejstrupholm.

Dortheasminde Trinbræt blev etableret som trinbræt i 1892 med sidespor til tagpapfabrikken Dortheasminde. Tagpapfabrikken opførte i 1899 stationen, og derfor ligner stationen heller ikke Horsens-Tørring Banens andre stationer. Stationen er formentlig bygget af lokale håndværkere, og derfor er arkitekten ukendt. Stationen blev senere overdraget til Horsens-Tørring Banen, som drev stationen frem til banens lukning.

Hesselballe Trinbræt blev i 1931 placeret ved teglværket. Teglværket har haft eget sport ud til banen.

Tørring Station var endestation på den smalsporede privatbane: Horsens-Tørring, fra banens åbning den 1. december 1891 og frem til den 16. maj 1929, hvor banen blev forlænget fra Tørring til Thyregod.

Indtil Horsens-Tørring banen i 1929 blev forlænget til Thyregod, var sporvidden 1000 mm. Den smallere sporvidde gav mange udfordringer med omlæsning af godset. Derfor blev Horsens-Tørring banen ved forlængelsen i 1929 gjort til "normalsporet" på 1.435 mm. Ved forlængelsen blev driftsselskabet HTB – (Horsens-Tørring Banen) til Horsens Vestbaner.

Selv om Tørring gik fra endestation til mellemstation, var Tørring fortsat egnens trafikale centrum. Privatbanen blev ikke rentabel, trods sammenslutning med de øvrige Horsensbaner i 1951 til - Horsens Privatbaner. Underskuddet voksede i driftsselskaber og den 31. december 1957 blev Tørringbanen nedsat til godsbane.

For at tilgodese nogle af de trafikale behov, var godstogene uofficielt personførende, så det var muligt af komme med de langsomme godstog til Tørring.

Tørringbanen blev nedlagt den 31. marts 1962 og stationsbygningen blev efterfølgende benyttet til rutebilstation

Tørring Remise blev nedrevet i 1949 og stationsbygningen blev revet ned i 1978.

Haustrupvejen Trinbræt lå hvor banen skar Haustrupvej.

Vonge Station er af den store stationstype Type 1.

De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde:
Type 1 er 15 meter lang.
Type 2 er 13 meter lang.
Type 3 er 11 meter lang.

De 8 nye stationer er:
Hjortsvang Stationer af mellemstørrelsestypen Type 2. 
Klovborg Station er af den store stationstype Type 1.
Kollemorten Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.
Nørre Snede Station er af den store stationstype Type 1.
Thorlund Holdeplads er af den lille stationstype Type 3.
Vesterlund Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.
Vonge Station er af den store stationstype Type 1.
Åle Station er af den store stationstype Type 1.

Kollemorten Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde:
Type 1 er 15 meter lang.
Type 2 er 13 meter lang.
Type 3 er 11 meter lang.

De 8 nye stationer er:
Hjortsvang Stationer af mellemstørrelsestypen Type 2. 
Klovborg Station er af den store stationstype Type 1.
Kollemorten Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.
Nørre Snede Station er af den store stationstype Type 1.
Thorlund Holdeplads er af den lille stationstype Type 3.
Vesterlund Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.
Vonge Station er af den store stationstype Type 1.
Åle Station er af den store stationstype Type 1.

Hårsbjerg Trinbræt lå hvor banen skar Horsbjergvej i Nørre-Risager Plantage.

Vesterlund Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde:
Type 1 er 15 meter lang.
Type 2 er 13 meter lang.
Type 3 er 11 meter lang.

De 8 nye stationer er:
Hjortsvang Stationer af mellemstørrelsestypen Type 2. 
Klovborg Station er af den store stationstype Type 1.
Kollemorten Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.
Nørre Snede Station er af den store stationstype Type 1.
Thorlund Holdeplads er af den lille stationstype Type 3.
Vesterlund Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.
Vonge Station er af den store stationstype Type 1.
Åle Station er af den store stationstype Type 1.

Thyregodlund Trinbræt lå i udkanten af Thyregod i det område, som hed Nedre Thyregodlund ud for Holmlund gård.

Thyregod station var med drejeskive og havde forbindelse med Vejle-Holstebro-banen. Stationen blev åbnet 1. januar 1914 som station på Give-Herning Jernbane, som er en del af statsbanen Vejle-Holstebro.

I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget Thyregod. DSB varetog også stationstjenesten i Thyregod for Horsens Vestbaner, som de nu kom til at hedde, da der samtidig blev åbnet en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Ved Odderbæk mellem Thyregod og Vesterlund er noget af banetracéet bevaret. Thyregod station blev nedsat til trinbræt fra 1973 og fjernstyret krydsningsstation