Jernbaneloven af 13. december 1894 - BEK nr 220
Jernbaneloven fra den 13. december 1894 (BEK nr. 220)
Jernbaneloven fra den 13. december 1894 (BEK nr. 220) autoriserede oprettelsen af en jernbane fra Hillerød til Frederiksværk. Denne bevilling blev tildelt en gruppe fremtrædende personligheder, herunder baroner, amtmænd, fabrikejere og lokale embedsmænd.Loven fastsætter flere væsentlige retningslinjer og krav for jernbanens anlæg og drift, som omfatter:
- Banens Konstruktion: Jernbanen skal opføres som en let lokomotivbane, og det kan være unødvendigt med omfattende indhegninger og led ved vejoverførsler, bortset fra ved særligt travle områder. Bevillingshaverne skal følge de fuldstændige planer godkendt af ministeriet, som også styrer alle detaljer om banens bygningsmåde og tilbehør, inklusiv faciliteter til told-, post- og telegrafvæsen.
- Finansiel Forpligtelse: Bevillingshaverne er forpligtede til at sikre finansieringen af projektet, herunder at bevise besiddelse af mindst 10% af den nødvendige kapital inden en specificeret frist. Manglende overholdelse kan resultere i tilbagetrækning af bevillingen.
- Ekspropriation og Erstatning: Loven specificerer processen for ekspropriation af nødvendige grunde og den efterfølgende erstatning til de berørte parter, med en detaljeret beskrivelse af de finansielle forpligtelser, som bevillingshaverne har over for staten for at dække diverse omkostninger.
- Arbejdsforhold: Al arbejde på projektet skal i videst muligt omfang udføres af dansk arbejdskraft, og alle arbejdere skal forsikres mod ulykker. Arbejdet skal ikke finde sted på helligdage uden absolut nødvendighed.
- Beskyttelse af Kulturarv: Der skal tages hensyn til alle arkæologiske fund og fortidsminder på ruten. Materialer må ikke fjernes, og alle fund skal rapporteres og håndteres i samarbejde med Nationalmuseet.
- Tilsyn og Kontrol: En regeringsudpeget kommissær vil overvåge projektet og sikre, at alle regler overholdes. Der er også en særlig teknisk kontrol tilknyttet, der håndterer alle aspekter af konstruktionen og sikkerheden.
- Statsstøtte: Staten bidrager med halvdelen af den dokumenterede anlægskapital, med mulighed for yderligere forskud baseret på projektets fremdrift.
Liste over jernbaneprojekter med tilskud:
- Jernbane fra Hillerød til Frederiksværk: Tilskud på 50% af den dokumenterede anlægskapital. Den præcise sum er ikke angivet i dokumentet, så der kan ikke gives et tal med tusindtals separator.
Lovtekst for: Jernbaneloven af 13. december 1894 - BEK nr 220
Bekendtgørelse angaaende Meddelelse af
Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane fra Hillerød
til Frederiksværk
Paa derom af Ministeriet for offentlige Arbejder nedlagt
allerunderdanigst Forestilling har det under 3die December 1894
allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at meddele D'hrr.
Amtmand, Baron B. F. Wedell - Wedellsborg, Gaardejer F. H. Petersen
af Thoruplille, Birkedommer C. J. Hvalsøe-Møller i
Frederiksværk, Fabrikejer L. Heegaard af Frederiksværk,
Fabrikejer Brendstrup af Frederiksværk, Folketingsmand,
Gaardejer H. Jørgensen af Hald, Proprietær Hellemann
til Grønnæssegaard, Mølleejer L. Pedersen af
Strølille, Borgmester og Byfoged O. Reumann af Hillerød,
Overretssagfører D. A. Raaschou af Hillerød og
Fabrikejer P. Nielsen af Hillerød følgende
Eneretbevilling til Anlæg og drift af en Jernbane fra Hillerød
til Frederiksværk.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de
Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: At Vi efter derom indgivet Andragende i
Overensstemmelse med Lov Nr. 88 af 8de Maj 1894 allernaadigst ville
have forundt og bevilget Os Elskelig Hr. Baron B. F. Wedell -
Wedellsborg, Vor Kammerherre, Amtmand over Frederiksborg Amt,
Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand, Gaardejer J. H.
Petersen, Dannebrogsmand, af Thoruplille, Os Elskelig Hr. C. J.
Hvalsøe - Møller, Vor Birkedommer og Skriver i
Frederiksværk - Halsnæs Birk, Ridder af Dannebrog,
Fabrikejer L. Heegaard af Frederiksværk, Fabrikejer Brendstrup
af Frederiksværk, Folketingsmand, Gaardejer H. Jørgensen
af Hald, Proprietær Hellemann til Grønnæssegaard,
Mølleejer L. Pedersen af Strølille, Os Elskelig Hr. O.
Reumann, Vor Borgmester. og Byfoged i Hillerød, Ridder af
Dannebrog, Overretssagfører D. A. Raaschou af Hillerød
og Fabrikejer P. Nielsen af Hillerød Eneret til at anlægge
en Jernbane fra Hillerød til Frederiksværk samt til
indtil 1ste Januar 1990 at benytte denne til Befordring af Personer
og Gods ved Hjælp af Lokomotiver, idet Vi dog ville have
Staten forbeholdt Eneret til Jernbanetransporten mellem de Punkter
paa Statsbanerne, med hvilke førstnævnte Bane ved
Forbindelse med andre Jernbaner maatte komme i Berøring.
Bevillingen meddeles derhos paa følgende Betingelser:
I.
§ 1
Banen bygges som let Lokomotivbane. Indhegning af Banen og
Anbringelse af Led ved Vejoverførsler vil i Regelen kunne
bortfalde undtagen paa enkelte stærkt befærdede
Punkter.
Angaaende Banens Retningslinie og Bygningsmaade ere
Bevillingshaverne i øvrigt underkastede vedkommende
Ministers Bestemmelse paa Grundlag af de af Bevillingshaverne
forelagte fuldstændige Planer til Anlægget.
Endvidere skulle Bevillingshaverne være underkastede
Ministerens Bestemmelse om Banens Forsyning med alt Tilbehør,
derunder de til dens første Anlæg fornødne
Lokaler for Told-, Post- og Telegrafvæsen.
Vilkaarene for Banens Tilslutning til Statsbanernes Station ved
Hillerød eller for en Medafbenyttelse af denne fastsættes
af Ministeren.
§ 2
Bevillingshaverne ere pligtige at meddele Ministeren alle af
denne begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den
udover Statskassens Bidrag (jfr. § 14) fornødne
Anlægskapital. Senest inden 1ste Marts n. A. skulle de derhos
godtgøre, at mindst 10 pCt. af denne Del af Anlægskapitalen
er til Stede. I modsat Fald er Bevillingen forbrudt.
§ 3
Ekspropriationen af de til Baneanlægget fornødne
Grunde m. m. foretages i henhold til Reglerne i Forordningen af 5te
Marts 1845. For saa vidt der til Anlægget maatte blive
indtaget Grunde, der tilhøre Staten, gives fuldt Vederlag
for disse.
Udbetalingen af Erstatninger til de skadelidende, af Diæter
og Befordringsudgifter til Medlemmerne af Besigtigelses-,
Ekspropriations- og Taksationskommissioner m. v. ser efter nærmere
Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges, at
Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skulle Bevillingshaverne
være pligtige at stille et Beløb af indtil 30,000 Kr.
pr. Mil af Banens Længde til Ministerens Raadighed samt
desuden paa Forlangende efterhaanden at udrede det Beløb,
som Ministeren anser fornødent til disse Udgifters Dækning,
saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer til at staa i Forskud
hertil for Bevillingshaverne. Skulde disse ikke udrede de saaledes
forlangte Beløb inden Udløbet af de Tidsfrister, som
Ministeren i saa Henseende maatte fastsætte, skal Vor
Regering være berettiget til herfor at holde sig til den af
Bevillingshaverne stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til at
standse Jernbaneanlægget.
§ 4
Alle Arbejder ved Bygningen af Banen med Tilbehør skulle,
for saa vidt ikke anderledes af Ministeren bestemmes, udbydes i
Licitation i Henhold til Betingelser, der approberes af Regeringens
tekniske Kontrol. jfr. § 7.
Bevillingshaverne ere pligtige at drage Omsorg for, at der til
Udførelse af disse Arbejder ikkun anvendes indenlandsk
Arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige
Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.
Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved
Anlægget paa Søn- og Helligdage.
Forinden Anlæggets Paabegyndelse skulle Bevillingshaverne
drage Omsorg for, at alle Arbejderne ved Anlægget forsikres
mod Ulykkestilfælde under Arbejdet paa en efter Ministerens
Skøn fyldestgørende Maade.
Bevillingshaverne ere pligtige at underkaste sig samt ere
ansvarlige for Overholdelsen af de Bestemmelser, som af Ministeren
maatte blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende
Løn til Arbejderne ved Banens Anlæg.
Ved Anlæggets Udførelse bliver særlig at
iagttage:
at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje eller
Borgpladser, som ligge i den afstukne Jernbanelinie, sløjfes
eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid er givet
Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at foranstalte en
planmæssig Undersøgelse af vedkommende Oldtidsminde,
at ingen Materialier af Jord, Sten eller Grus tages fra
Fortidsminder af ovennævnte Art, beliggende langs Banelinien,
uden at forinden ovennævnte Direktion har afgivet Erklæring
om, hvor vidt Mindesmærket fortjener at fredlyses, samt
at alle de Oldsager, der under Arbejdernes Udførelse
maatte findes f. Eks. ved Gennemskæring af naturlige Bakker
eller i Moser, afleveres til den tekniske Kontrol for af denne at
indsendes til Nationalmuseet, fra hvilket der vil blive udbetalt
Finderen en passende Ducør.
§ 5
Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil,
saa vidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent, blive
anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere
fastsættes af Regeringen, efter at der er givet
Bevillingshaverne Lejlighed til at ytre sig herover.
Dette Politis Anordninger inden for Grænserne af dets
Omraade og Myndighed skulle Bevillingshaverne være pligtige
at underkaste sig.
§6.
Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det
hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende
Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede
Kommissarius.
Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaverne ske
gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser
og Andragender fra Bevillingshaverne til Regeringen. Kommissarius
og de under ham fungerende Medhjælpere skulle til enhver Tid
have fri Adgang til alle Dele af Anlægget, og der skal af
Bevillingshaverne meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som
han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og
standse ethvert Foretagende fra Bevillingshavernes Side, som han
anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende
Love og Anordninger eller uforeneligt med den offentlige Sikkerhed.
Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerligen tages til
Følge, indtil Sagen i fornødent Fald efter
Bevillingshavernes Forlangende er afgjort ved Ministerens
Resolution.
§ 7
Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med Anlægget
vil af Ministeren blive overdragen til en Ingeniør. Til
denne have Bevillingshaverne at indsende alle Planer, Tegninger m.
v. til Approbation, ligesom i Almindelighed alt, hvad der angaar
Arbejdernes Udførelse, vil blive paaset af denne tekniske
Kontrol paa Regeringens Vegne i Overensstemmelse med den
Instruktion, som af Ministeren gives samme. Alle Planer, Kort og
Tegninger skulle indsendes in duplo, hvorefter det ene Eksemplar
sendes tilbage til Bevillingshaverne med Kontrollens Paategning.
Den kontrolerende Ingeniør og dennes Medhjælpere
skulle til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlægget
og til de Steder, hvor der arbejdes, og der skal af
Bevillingshaverne gives dem alle de Oplysninger, som mundtlig eller
skriftlig måtte fordres med Hensyn til Anlægget og
Arbejderne paa samme m. v. Kontrollen skal have Myndighed til at
foretage alle de efter dens Skøn nødvendige
Undersøgelser og Prøver med de leverede Materialier,
de udførte Arbejder m. m., samt til i dette Øjemed at
kræve den fornødne Bistand af Bevillingshaverne.
Kontrollen er berettiget til at forkaste de af Bevillingshaverne
foreslaaede Konstruktioner eller leverede Materialier, som den
anser for uskikkede til Øjemedet, og til at fordre enhver
Del af Arbejdet, som den anser for ufyldestgørende, omgjort.
Bevillingshaverne kunne indanke de af den tekniske Kontrol givne
Paalæg for Ministeren, men ere pligtige til, naar saadant
forlanges af Kontrollen, foreløbig at rette sig efter dennes
Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for det herved
mulig paaførte Tab.
§ 8
Anlægget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt
væsentligt er færdig og under Iagttagelse af de
nedenfor i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning
kan aabnes for Driften efter en fuldstændig Driftsplan senest
4 Aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne Termin ikke
iagttages, skal Bevillingen være forbrudt, medmindre det
godtgøres, at Terminens Overholdelse er blevet umuliggjort
ved Bevillingshaverne utilregnelige Omstændigheder, saasom
Naturbegivenheder, Arbejdsstandsninger eller andet deslige.
§ 9
Banen maa ikke aabnes for Driften, førend Tilladelse
dertil er meddelt af Ministeren og der ved anstillede Prøver
og Undersøgelser er opnaaet Vished for, at Anlæget med
Tilbehør samt det fornødne Driftsmateriel er af god
Beskaffenhed og det fornødne Tjenestepersonale tilstrækkelig
indøvet.
§ 10
De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens Anlæg
foranledigede Udgifter afholdes af Bevillingshaverne og henregnes
ikke til Anlægskapitalen i henhold til nedenstaaende §
13. Ministeren bestemmer, hvilke Udgifter der henhøre
herunder.
§11.
Førend nogen Del af Anlægget paabegyndes, skulle
Bevillingshaverne supplere det inden Bevillingens Udfærdigelse
stillede Depositum af 10,000 Kr. til 40,000 Kr, i saadanne
Effekter, som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede
Depositum skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte
Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget
til at gøre sig betalt i samme, skulle Bevillingshaverne
være forpligtede til under Bevillingens Fortabelse uden
Ophold at supplere Sikkerheden til det nævnte Beløb.
Den stillede Sikkerhed bliver, for saa vidt den ikke benyttes til
Dækning af Statskassens Krav paa Bevillingshaverne, at
tilbagebetale, naar hele Anlægget er fuldført og
aabnet for Driften overensstemmende med de foranførte
Bestemmelser.
§ 12
Forbrydes Bevillingen, hjemfalde de af Bevillingshaverne
deponerede Beløb, jfr § 11, til Statskassen.
II.
§ 13
Senest 6 Maaneder efter Banens Aabning for Driften bliver der af
Bevillingshaverne at forelægge Ministeriet et fuldstændigt
Regnskab over den hele til Anlæget anvendte Anlægskapital,
beregnet på den i fornævnte Lov Nr. 88 af 8de Maj 1894
§ 3, 1ste Stykke, ommeldte Maade. For saa vidt Udbetaling af
Erstatningsbeløb m. v. i Anledning af de til Baneanlægget
fornødne Grunde har fundet Sted gennem Statskassen, jfr.
ovenfor § 3, 2det Stykke, bliver dog Regnskabet herover at
aflægge ved Kommissarius; imod dette Regnskab, i hvilket der
ikke bliver at beregne Bevillingshaverne nogen Rente af de af dem
indbetalte Summer, skulle de ikke med Retsvirkning kunne fremsætte
nogen Indsigelse.
Bevillingshaverne ere forpligtede til at give den, der paa
Ministerens Vegne reviderer det af Bevillingshaverne aflagte
Anlægsregnskab, Adgang til at gennemgaa de ved Anlægget
førte Bøger, ligesom de uvægerlig have at
meddele alle af Ministeren eller Revisor i øvrigt begærte
Oplysninger vedkommende Regnskabet.
§ 14
Af Statskassen ydes til Baneanlægget et Bidrag, udgørende
Halvdelen af den hele til Anlægget ifølge aflagt
Regnskab bevislig anvendte Anlægskapital (jfr. § 13)
Forskud paa Statskassens Bidrag kunne efter Ministerens nærmere
Bestemmelse ydes Bevillingshaverne paa disses Begæring,
efterhaanden som Anlægget skrider frem, og i Forhold til
Størrelsen af de af Bevillingshaverne alt anvendte
Bekostninger paa Anlægget. Endelig Afregning med Hensyn til
Bidraget finder Sted snarest muligt, efter at Anlægsregnskabet
ved Ministerens Foranstaltning er revideret.
§ 15
For Statskassens Bidrag til Anlægget efter foranstaaende §
14 bliver der af Bevillingshaverne at udstede særlig
Forskrivning, ifølge hvilken Statskassen for sit Bidrag
nyder samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller
private.
Det er Bevillingshaverne forbudt at optage Laan mod Prioritet i
Baneanlægget med Tilbehør, ligesom der efter
nærværende Bevillings eventuelle Overdragelse til et
Aktieselskab, jfr. § 35, ikke for nogen Del af Aktiekapitalen
vil kunne udstedes Fortrinsaktier.
III.
§ 16
Alle Medlemmerne af Bestyrelsen for Banen saavel som alle ved
denne ansatte skulle have dansk Indfødsret og være
danske Undersaatter.
Ingen kan ansættes i en overordnet Stilling ved Banen,
førend Kommissarii Samtykke til Ansættelsen er
erhvervet.
Alle ved Banens Drift ansatte skulle være forsikrede mod
Ulykkestilfælde under deres Arbejde paa en efter Ministerens
Skøn fyldestgørende Maade.
§ 17
Tilsynet fra Regeringens Side med Banen efter dens Anlæg
samt med dens Drift saavel i økonomisk som i teknisk
Henseende føres af Kommissarius overensstemmende med den for
ham af Ministeren udfærdigede Instruks.
Anser Ministeren det nødvendigt, kan han derhos beskikke
en sagkyndig Mand til at bistaa Kommissarius ved det specielle
tekniske Tilsyn med Banen og Driftsmateriellet.
De nævnte Embedsmænd skulle have fri Adgang til
Banen og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og
Bevillingshaverne skulle være pligtige at meddele dem enhver
af dem begært Oplysning vedkommende Banen og dens Drift og
rette sig efter de af dem givne Paalæg, dog under Rekurs til
Ministeren.
Udgifter til det her omhandlede Tilsyn ere Bevillingshaverne
uvedkommende.
§ 18
Bevillingshaverne ere underkastede Ministerens Bestemmelse om de
fornødne Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til
Banen stødende brandfarlige Arealer.
I øvrigt vil der af Ministeren til Oprettelse af Orden og
Sikkerhed for Færdselen paa Banen blive udfærdiget et
Politireglement, som bliver uvægerlig at følge under
Banens Benyttelse.
§ 19
Der forbeholdes Ministeren Approbation paa Planen for de
ordinære Banetogs Anordning og Gang samt Ret til deri senere
at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse nødvendige
eller nyttige.
§ 20
Paa Banens Takster og Reglementer for Befordring af Personer,
Gods og Kreaturer forbeholdes ligeledes Ministerens Approbation.
Samtlige Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Banen blive at forelægge Kommissarius, førend de
træde i Kraft. De Forandringer, han maatte fordre foretagne i
dem, have Bevillingshaverne at tage til Følge.
§ 21
Bevillingshaverne ere pligtige at erstatte al den Skade, som ved
Befordringen paa Banen tilføjes de paa samme befordrede
Personer eller Gods eller ogsaa andre Personer eller Genstande, og
kunne ikkun fri sig for denne Forpligtelse ved at bevise, at det
enten er den skadelidendes egen Skyld, at han har lidt Skade, eller
at denne er bevirket ved et uafvendeligt Tilfælde.
I Tilfælde af Overtrædelser fra Bevillingshavernes
Side af de for Banens Drift approberede Reglementer, Instrukser m.
v., ligesom ogsaa, naar Ulykker maatte indtræffe, der af
Ministeren skønnes at være Bevillingshaverne
tilregnelige, uden at der dog findes Anledning til offentlig
Paatale, kan Ministeren paalægge Bevillingshaverne en Mulkt,
som bliver at udrede uden al Rettergang. Dette gælder ogsaa
for Overtrædelser af nærværende Bevilling, for
saa vidt disse ikke efter Bevillingens eget Indhold maatte medføre
yderligere Virkninger.
§ 22
Bevillingshaverne ere pligtige under en Mulkt, hvis Størrelse
og Anvendelse bestemmes af Ministeren, stedse at holde Banen med
alt Tilbehør i uformindsket og forsvarlig Stand,
overensstemmende med de for dens Anlæg og Drift fastsatte
Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal Ministeren kunne
paalægge Bevillingshaverne at udvide Banens Driftsmateriel og
Inventar.
For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post- Telegraf- og
Toldvæsenets Lokaler,som efter disses første
Indretning maatte blive Paalagte Bevillingshaverne, skulle disse
nyde en passende Godtgørelse efter vedkommende Ministers
Bestemmelse.
§ 23
Saavel ved Banens Anlæg som senere under dens Drift skulle
Bevillingshaverene underkaste sig vedkommende Ministers Fordringer
med Hensyn til, hvad der skal iagttages i Henseende til
Undersøgelse og Transport af toldpligtigt Gods, samt med
hensyn til Afgivelse og Indretning af Vogne for Brev- og
Pakkeposten.
For Posternes Transport nyde Bevillingshaverne Godtgørelse
efter en af vedkommende Minister fastsat Takst.
Bevillingshaverne skulle, hvis saadant af Ministeren forlanges,
til Jernbanetelegraf anvende Stænger, præparerede efter
en af Ministeren angiven Metode og af saadanne Dimensioner, at
Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kunne anbringes.
Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen benyttes,
overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa lang Tid,
som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes, skulle,
hvis det af Ministeren forlanges, være af den Konstruktion,
som benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed forsynede
Jernbanestationer skulle paa Forlangende af Ministeren kunne
benyttes til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der nærmere
fastsættes af ham. - Saafremt der til Banens Tjeneste maatte
blive benyttet Telefonanlæg, skulle Bevillingshaverne herved
være underkastede lignende Bestemmelser, som foran fastsat
med Hensyn til Telegrafanlæg.
§ 24
Det forbeholdes Regeringen i Krigstid at bestemme Betingelserne
for Banens Benyttelse til Befordring af Tropper eller til andet
militært Øjemed.
For Beskadigelser af Banen m. v. i Krigstilfælde, hvad
enten de ske ved Fjenden, eller de foretages til Landets Forsvar,
paahviler der ikke Statskassen nogen Erstatningspligt.
De Bevillingshaverne tilkommende Rettigheder forblive i øvrigt
i Krigstid sikrede i deres fulde Omfang.
§ 25
Bevillingshaverne skulle være pligtige at underkaste sig
de Bestemmelser, som af Ministeren maatte træffes med Hensyn
til civile og militære Myndigheders Adgang til under
Udførelsen af deres Tjenesteforretninger at betræde
Banens Terrain.
§ 26
I det Tilfælde, at Regeringen skulde agte selv at anlægge
eller at tillægge andre Bevilling til Anlæg af
Jernbaner, der ønskes satte i Forbindelse med den her
omhandlede Jernbane, skulle Bevillingshaverne være
underkastede de Bestemmelser, som i Betingelserne for den gensidige
Tilslutning og Drift fastsættes af Ministeren.
§ 27
Til Sikkerhed for Banens fortsatte og uforstyrrede Drift efter
dens Aabning for Færdselen skulle Bevillingshaverne være
forpligtede til at danne en Reserve- og Fornyelsesfond, svarende
til 10 pCt. af Anlægskapitalen (jfr. § 13). Større
Fornyelser og Udvidelser af Anlægget med Tilbehør
kunne kun med Ministerens Billigelse afholdes af Fonden og kun, for
saa vidt denne derved ikke bringes ned under 5 pCt af
Anlægskapitalen. Naar der er gjort Brug af nogen Del af
Fonden, skal den af Banens Overskud bringes op til sin oprindelige
Størrelse, førend der kan udbetales Udbytte til
Bidragyderne, eventuelt Aktionærerne. Saa længe Fonden
ikke er bragt op til 5 pCt. af Anlægskapitalen, skal dertil
henlægges 40 pCt. af det aarlige Driftsoverskud, derefter 10
pCt. af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pCt. af
Anlægskapitalen.
Reserve- og Fornyelsesfonden gøres rentebærende
efter en Ministeren af Bevillingshaverne forelagt Plan.
Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skulle forsynes
med Paategning af Kommissarius om deres Bestemmelse.
§ 28
Hvert Aar inden en af Ministeren fastsat Frist skal til dennes
Approbation indsendes af Bevillingshaverne et Overslag over Banens
Drift i det paafølgende Driftsaar, dette beregnet saaledes,
som af Ministeren nærmere bestemmes. De Forandringer, som
Ministeren foretager i Budgettet, ere Bevillingshaverne pligtige at
tage til Følge, ligesom de ere uberettigede til uden
Ministerens Approbation at afholde Udgifter, som ikke have Hjemmel
i det approberede Budget, eller at overskride de deri opførte
Summer.
§ 29
Senest 3 Maaneder efter Udgangen af hvert Driftsaar have
Bevillingshaverne at indsende til Ministeren et i Henhold til det
approberede Budget affattet, specificeret og dokumenteret Regnskab
over Banens Indtægter og Udgifter i det forløbne
Driftsaar. Forinden dette Regnskab ved Ministerens Foranstaltning
er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte udbetales.
IV.
§ 30
Bevillingshaverne skulle være uberettigede til uden
Ministerens Samtykke:
a) at bortforpagte Banens Drift;
b) at afhænde nogen til
Banen hørende Grundejendom eller noget til Banen hørende
og til dens Øjemed brugeligt væsentligere Materiale;
c) at købe ny
Grundejendom for Banen;
- d) at afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om
Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banen
eller dens Tilbehør.
§ 31
Bevillingshaverne ere forpligtede til at underkaste sig alle de
almindelige Love og Anordninger, som for Tiden ere eller herefter
maatte blive gældende for Jernbaners Anlæg og Drift i
Kongeriget Danmark.
Bevillingshavernes Værneting er den kongelige Landsover-
samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn.
V.
§ 32
Der tilstaas Bevillingshaverne følgende Rettigheder og
Begunstigelser med hensyn til det her omhandlede Anlæg:
a) De til Baneanlægget
benyttede Grunde samt derpaa til Anlægget opførte
Bygninger fritages for alle ellers paa Grunde og Bygninger
hvilende kongelige Skatter, Afgifter og Byrder.
b) Afslutning af Overenskomster
i Anledning af Banens første anlæg som og Udstedelse
og Overdragelse af Aktiebreve og Forskrivninger til Statskassen og
til Kommuner eller private, som have ydet Bidrag til anlægget,
jfr. § 15, kunne foregaa uden Brug af stemplet Papir.
- c) Der indrømmes Bevillingshaverne Godtgørelse
for Indførselstold af de Genstande, som anvendes til
Anlægget af Banen og dennes første Forsyning med
Driftstilbehør, dog at Bevillingshaverne i Henseende til
Bevislighederne for det indførtes Værdi og Anvendelse
efter Bestemmelsen saavel som til Kontrollen hermed vil have at
underkaste sig de Forskrifter, som herom gives af Ministeren.
VI
§ 33
Efter 25 Aars Forløb fra Banens Aabning i hele sin
Udstrækning skal Staten være berettiget til at overtage
Banen med Tilbehør og med derpaa hvilende Forpligtelser
enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det tyvedobbelte af
Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3 Aar, der gaa
forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdragen til Staten,
eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den Kapital, som
bevislig er anvendt til Anlægget af Banen. Der forbeholdes
Staten Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og kan der i
begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn
fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med
Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende
findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand.
Regeringen skal imidlertid være berettiget til inden det
ovennævnte Tidspunkt at fordre Banen overdragen efter de
ovenanførte Bestemmelser, saafremt Driften uden uafvendelig
Nødvendighed og uden Regeringens Samtykke afbrydes, ligesom
Regeringen i et saadant Tilfælde ogsaa skal være
berettiget til at etablere en midlertidig Drift for
Bevillingshavernes Regning og paa disses Risiko og vedblive dermed,
indtil Bevillingshaverne paa fyldestgørende Maade godtgøre
at være i Stand til selv at fortsætte Driften. Mod det
af Regeringen for den midlertidige Drift aflagte Regnskab kan der
ikke med Retsvirkning rejses nogen Indsigelse af Bevillingshaverne.
§ 34
I Tilfælde af Meningsulighed mellem Ministeren og
Bevillingshaverne om, hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes,
skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved
Voldgift. I dette Øjemed vælger hver af Parterne en
Voldgiftsmand. Naar disse Mænd blive enige om en Afgørelse,
er denne forbindende for begge Parter, men blive de ikke enige,
tilkalder Ministeren en i de paagældende Forhold Særlig
kyndig Mand, ved hvis Afgørelse det da skal have sit
endelige Forblivende. Denne skal ved sin Afgørelse ikke være
bunden til at tage en af Parternes Paastande til Følge eller
til at vælge mellem de tvende Voldgiftsmænds Kendelser.
Ved Voldgiftskendelsen bestemmes det tillige, hvilken af Parterne
der skal bære Udgifterne ved Voldgiften.
VII.
§ 35
Nærværende Bevilling skal det staa Bevillingshaverne
frit for at overdrage til et Aktieselskab, der i saa Fald indtræder
i alle de Bevillingshaverne tilkommende Rettigheder og paahvilende
Forpligtelser. Dog forbeholdes det Ministeren efter Forslag af
Bevillingshaverne at fastsætte de fornødne
Bestemmelser for et saadant Selskab og derunder Regeringens Andel i
og Kontrol med Bestyrelsen af Selskabets Anliggender, Banens og
Driftens Bestyrelse samt Aktiebreves Udstedelse, i hvilken sidste
Henseende det særlig bliver at iagttage, at Regeringens
Samtykke udkræves til Aktiekapitalens Forøgelse og til
Udstedelsen af nye eller forandrede Aktier.
Senere Overdragelser af Bevillingen kunne kun finde Sted med
Ministerens Samtykke.
§ 36
Med Hensyn til Bevillingens Fortolkning skulle Bevillingshaverne
være underkastede Ministerens Kendelse.
Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 3die December 1894.
Under Vor Kongelige Haand og Segl
I Kongens Navn:
Frederik
Kronprins.
(L. S.)
Ingerslev.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.