Rødby - Nysted Jernbane - RoNy
Rødby-Nysted Jernbane (RoNy) – En Urealiseret Vision
Historien om Rødby-Nysted Jernbane (RoNy) er ikke en typisk beretning om en jernbane, der blev bygget, opereret og senere nedlagt. Det er derimod historien om en jernbane, der blev planlagt og godkendt, men som aldrig blev realiseret på grund af økonomiske og politiske udfordringer. Planen om at forbinde de to købstæder, Rødby og Nysted, via en jernbane er et fascinerende eksempel på de udfordringer, som mange infrastrukturprojekter i Danmark stod overfor i begyndelsen af det 20. århundrede.Baggrunden for jernbaneprojektet
I begyndelsen af 1900-tallet var Lolland stort set dækket af et omfattende jernbanenet. Øens indbyggere kunne rejse fra by til by ved hjælp af skinner, men en vigtig rute manglede stadig: strækningen mellem Rødby og Nysted. Det forekom naturligt at overveje en jernbane mellem disse to byer, der kunne forbinde flere landdistrikter og fremme handel og transport på øen.Som med mange andre privatbaner i Danmark var der stor debat om den præcise linjeføring. Efter længere overvejelser blev den endelige rute fastlagt til at gå fra Rødby mod syd gennem Hyldtofte og Errindlev, før den ville svinge mod nord til Vester og Øster Ulslev. Denne linjeføring ville sikre, at flere landsbyer blev forbundet, og ville dermed bidrage til jernbanens rentabilitet.
Rødby som udgangspunkt
Rødby var et naturligt valg som udgangspunkt for den nye jernbane. Byen havde allerede gode forbindelser til Rødby Havn, Maribo og Nakskov, og jernbanen til Nysted ville yderligere styrke byens position som et trafikknudepunkt på Lolland. Samtidig var Rødby i gang med at udvikle sig som en vigtig havneby med forventninger om en jernbaneforbindelse til Tyskland.Planerne om at etablere jernbanen mellem Rødby og Nysted stillede imidlertid så store krav til infrastrukturen i Rødby, at der blev foreslået at bygge en ny station i byen. Denne station skulle kunne betjene både Rødby-Nakskov-banen og den planlagte Rødby-Nysted-bane. Da projektet blev stillet i bero i 1921, blev planerne om en ny station også opgivet, og i stedet blev den eksisterende station ombygget i 1926.
Økonomiske udfordringer
Anlægsudgifterne for Rødby-Nysted Jernbane blev anslået til at være 2.150.000 kroner. Staten ville dække halvdelen af beløbet, men det viste sig at være en stor udfordring at fremskaffe de resterende 1.075.000 kroner. Rødby Kommune havde allerede kastet sig ud i store investeringer, især i forbindelse med jernbanen til Rødby Havn, som var blevet etableret i 1912. Forbindelsen til Tyskland, som man havde håbet ville give store indtægter, blev dog aldrig realiseret, hvilket efterlod Rødby i en økonomisk krise. Kommunen blev sat under administration af Indenrigsministeriet, og alle nye anlægsaktiviteter blev stoppet.Denne økonomiske krise gjorde det umuligt for Rødby Kommune at bidrage til finansieringen af Rødby-Nysted Jernbane. Samtidig var mange andre lollandske kommuner heller ikke i stand til at støtte projektet på grund af deres egne økonomiske udfordringer.
Overhalet af samfundsudviklingen
Selvom Rødby-Nysted Jernbane var med i en af de sidste store jernbanelove, viste det sig, at projektet allerede fra starten var overhalet af samfundsudviklingen. Vejnettet på Lolland blev udbygget, og bilisme samt rutebiltrafik begyndte at konkurrere med jernbanen som transportmiddel. Dette betød, at behovet for nye jernbaner gradvist aftog, og at mange jernbaneprojekter blev betragtet som unødvendige.Desuden var Rødby-Nysted Jernbane planlagt til at løbe gennem relativt tyndt befolkede områder, hvor der primært var landbrug, men ikke meget andet økonomisk aktivitet til at understøtte en rentabel drift. Det gjorde det sværere at forsvare projektet økonomisk.
Jernbanekommissionens vurdering
I 1923 blev Jernbanekommissionen nedsat for at evaluere økonomien i jernbaneprojekter, herunder Rødby-Nysted Jernbane. Kommissionen kom frem til, at banen sandsynligvis ville være en underskudsforretning fra start. Den forventede årlige driftsindtægt blev anslået til omkring 147.000 kroner, men kommissionen vurderede, at der ville være et årligt underskud på cirka 9.000 kroner. Dette var en omkostning, som hverken Rødby Kommune eller de øvrige berørte kommuner havde råd til at dække.Det afsluttende møde og opgivelsen af projektet
Den 12. april 1928 blev der afholdt et lukket møde i Nysted for at træffe en endelig beslutning om jernbaneprojektet. På dette tidspunkt havde forarbejdet til banen allerede kostet kommunerne næsten 100.000 kroner, men det stod klart, at projektet ikke kunne realiseres uden yderligere støtte.Efter en lang diskussion blev det besluttet at udsætte den endelige beslutning i yderligere fem år, hvilket i praksis betød, at projektet blev opgivet. Et par år senere, i 1935, lukkede kommissarius for Øerne sagen officielt, og dermed blev Rødby-Nysted Jernbane endegyldigt opgivet.
Nysted Kommunes økonomiske vanskeligheder
Selvom jernbaneprojektet blev opgivet, slap Nysted Kommune ikke så let ud af projektet. Kommunen havde regnet med, at de udgifter, der var påløbet i forbindelse med forundersøgelserne, kunne overføres til anlægsprojektet, men da dette ikke blev realiseret, stod kommunen tilbage med ubetalte regninger.For at dække disse udgifter ansøgte Nysted Kommune Indenrigsministeriet om tilladelse til at optage et lån. Den 23. juli 1928 blev tilladelsen givet, og kommunen optog et lån på 17.000 kroner i Landbostandens Sparekasse for at dække de påløbne omkostninger.
Den planlagte rute for Rødby-Nysted Jernbane
Den planlagte rute for Rødby-Nysted Jernbane var som følger:- Rødby (0 km)
- Hyldtofte (4 km)
- Errindlev (9 km)
- Bremersvold (11 km)
- Vester Ulslev (14 km)
- Øster Ulslev (17 km)
- Herritslev (20 km)
- Nysted (25 km)
Denne rute ville have forbundet flere landsbyer på Lolland og givet dem adgang til jernbanenettet. Desværre blev det aldrig en realitet, og den planlagte bane forblev et urealiseret projekt.
