Kragskovhedelejren, en artikel om Kragskovhedelejren

Historien om Kragskovhedebanen – Danmarks Specielle Smalsporsbane

Kragskovhedebanen, også kendt som Hedebanen, var en af Danmarks mest unikke smalsporsbaner. Den blev drevet af fængselsvæsenet og fungerede som transportmiddel mellem arbejdslejrene ved Kragskovhede. Banen blev anlagt for at lette transporten mellem lejrene og arbejdsstederne i det nordlige Jylland, hvor formålet var at opdyrke de sandede og fugtige hedeområder til landbrugsjord.

Oprettelse af Arbejdslejre i 1930'erne

I 1930'erne, under den store arbejdsløshed, oprettede Arbejds- og Socialministeriet flere arbejdslejre rundt om i landet. Disse lejre var designet til at give unge arbejdsløse praktisk arbejdstræning og teoretisk viden. Tre af disse lejre – Jerup, Mosbjerg og Råbjerg – blev anlagt i Jerup Hede-området, hvor tanken var at inddyrke det sandede og fugtige område til brugbar landbrugsjord, så der kunne etableres husmandsbrug.

Skiftet til Fængselsdrift efter 2. Verdenskrig

Efter 2. Verdenskrig fik lejrene en ny funktion, da de blev overdraget til fængselsvæsenet. Lejrene skulle nu bruges til at internere op mod 2.300 landssvigere i halvåbne fængsler. De eksisterende lejre blev opgraderet til dette formål, og i løbet af 1948 stod de klar. Samfundsudviklingen betød dog, at kun en mindre del af de planlagte pladser blev brugt.

Anlæggelsen af Kragskovhedebanen

Transportinfrastrukturen i området var mangelfuld, og med de store afstande mellem lejrene og arbejdsstederne blev det nødvendigt at etablere en kollektiv transportløsning. Derfor blev det besluttet at anlægge en smalsporsbane. Banen, som senere blev kendt som Kragskovhedebanen, blev anlagt med en sporvidde på 600 mm og strakte sig over 6,5 km. Banen startede ved Kragskovhede Statsfængsel og blev udvidet i etaper, med den sidste etape til Råbjerglejren, som blev taget i brug i februar 1949.

Udfordringer ved Anlæggelsen

Banens sidste etape mellem Mosbjerg og Råbjerglejren tog længere tid at anlægge end de øvrige dele af banen, primært på grund af de vanskelige jordbundsforhold. Området bestod af fugtige lavninger kaldet "dobber", som krævede omfattende stabilisering af underlaget før skinnerne kunne lægges. Dette forsinkede arbejdet betydeligt.

Hedebanens Materiel og Driftsforhold

Banens materiel bestod af to dieseldrevne entreprenørlokomotiver og åbne personvogne med faste bænke. Personvognene var designet til at transportere op til 24 personer per vogn, hvor passagererne sad med ryggen mod hinanden. Banens sporvidde på 600 mm og det høje tyngdepunkt i vognen krævede, at vægten var jævnt fordelt på begge sider af vognen for at undgå, at den væltede, når toget kørte på de uaffjedrede skinner.

Stationerne på Kragskovhedebanen

Kragskovhedebanen startede ved Jeruplejren (senere kendt som Kragskovhedelejren) og krydsede i starten Sindalvej, hvilket skabte mange problemer med at lukke vejen af for trafikken. Dette problem blev løst ved at flytte stationen nord for vejen, hvor der blev anlagt en ny perron og bygget en remise med plads til tre lokomotiver. Herfra gik banen mod Mosbjerglejren, en strækning på cirka 2 km. Mosbjerglejren havde en perron og et sidespor. Banens sidste etape gik over en strækning på 4 km fra Mosbjerglejren til Råbjerglejren, hvor der ligeledes var en perron, et sidespor og en lille remise.

Daglig Drift og Køreplan

Banen opererede med en fast køreplan, hvor første morgentog afgik fra Råbjerglejren kl. 6:30 med indsatte, som skulle til læge, tandlæge eller andre ærinder ved Kragskovhede. Dette lille tog ankom til Kragskovhede kl. 7:00 og returnerede kl. 09:30. Det store daglige tog afgik fra Kragskovhede kl. 8:00 med op til 200 indsatte og funktionærer, fordelt på syv-otte vogne. Efter endt arbejdsdag kørte det tilbage kl. 17:00.

Ud over den faste køreplan blev der også kørt særtog, herunder biograftoget, som transporterede indsatte til biografvisninger i Kragskovhede. Desuden blev børn af funktionærer og bosatte i området transporteret med toget til skole. Godstog transporterede blandt andet mælkejunger til Jerup Mejeri og forskellige landbrugsprodukter.

Nedlæggelsen af Kragskovhedebanen

I begyndelsen af 1960'erne blev det klart, at banen ikke længere kunne opfylde moderne transportbehov. I januar 1963 blev to brugte DSB-busser indkøbt og sat i drift, og herefter blev Kragskovhedebanen endeligt nedlagt. I foråret 1963 blev banens skinner og materiel solgt som skrot, og et hold indsatte blev sat til at fjerne sporet.

I dag er området lukket for offentligheden, men Kragskovhedebanens historie står som et minde om en tid, hvor smalsporsbaner spillede en vigtig rolle i Danmarks infrastruktur.