Horsens-Bryrup Jernbane, senere HBS - HBJ, en artikel om Horsens-Bryrup Jernbane, senere HBS

Etableringen af Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ)

Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ) blev etableret og åbnede den 23. april 1899 med en strækning på 31,4 km mellem Lund og Bryrup. For at sikre togtrafikken til og fra Horsens lejede selskabet sig ind på den eksisterende 6,6 km lange strækning mellem Horsens og Lund, som var en del af Horsens-Tørring Banen (åbnet 1. december 1891). Da både Tørringbanen og Bryrupbanen havde samme sporvidde (meterspor, 1.000 mm), kunne de dele denne strækning. Selvom anlæggelsen af den smalsporede bane var økonomisk fordelagtig, blev det hurtigt en udfordring, da den maksimale hastighed var begrænset til 30 km/t. Derudover var det nødvendigt at omlæsse gods til vogne med normalspor for videre transport fra Horsens med Statsbanerne, hvilket var besværligt og kostbart.

Opførelse af Horsens Privatbanestation

Tilføjelsen af Bryrupbanen førte til opførelsen af Horsens Privatbanestation, der blev bygget for at håndtere både person- og godstrafik uden om statsbanestationen. Passagererne kunne få adgang mellem privatbanestationen og statsbanestationen via en trappeovergang over DSB-sporene. Denne løsning gjorde det muligt for passagerer at skifte mellem banerne, men det var stadig en udfordring for godstransporten.

Udviklingen af Stationerne og Banens Udfordringer

De største mellemstationer, Brædstrup og Østbirk, lå i allerede etablerede byer, inden banen kom til. Til gengæld var Bryrup i 1899 en lille by med kun en kirke, en skole og en fattiggård. Bryrup oplevede imidlertid en markant vækst i de følgende årtier og blev den tredjevigtigste station på banen efter Horsens og Brædstrup. Da Diagonalbanen Randers-Esbjerg blev fuldført, måtte Bryrup dog afgive en betydelig del af sin godstrafik til denne nye bane. Slagballe Station på Bryrupbanen var Danmarks højest beliggende station, beliggende 120 m over havet.

Forlængelse til Silkeborg og Overgang til Normalspor

I 1929 blev Bryrup-Silkeborg-strækningen åbnet, og både Bryrupbanen og Tørringbanen blev omlagt fra smalspor til normalspor som en del af deres forlængelser. Tørringbanen blev integreret i Horsens Vestbaner (HV) og forlænget fra Tørring til Thyregod med en sidegren fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Samtidig blev Bryrupbanen forlænget til Silkeborg, hvilket førte til en ændring af linjeføringen gennem Bryrup, så banen kunne krydse landevejen på et fladt sted og passere syd om Kvindsø i stedet for nord om. Ved denne lejlighed blev en ny Bryrup Station opført.

Strækningen mellem Horsens og Lund blev dobbeltsporet i 1929 ved at give hver bane sit eget spor. Den gamle normalsporede strækning blev taget i brug den 15. april 1929, mens den nye strækning mellem Bryrup og Silkeborg åbnede den 10. maj 1929. Tidsforbruget på turen mellem Horsens og Silkeborg blev reduceret til 3 timer med damptog og 2 timer med motortog. Motortogene gjorde det muligt at etablere fem nye trinbrætter i 1930'erne og yderligere tre i 1950'erne.

Den Samlede Strækning

Den samlede længde af strækningen mellem Horsens, Bryrup og Silkeborg blev på 60,9 km, hvilket var cirka 1 km længere end den tilsvarende strækning med statsbanen via Skanderborg.