Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen - HHGB, en artikel om Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen

HHB – Helsingør-Hornbæk Banen: En Historisk Jernbane i Nordsjælland

Helsingør-Hornbæk Banen (HHB), senere kendt som HHGB, blev etableret i slutningen af 1800-tallet som svar på et stigende behov for en jernbane langs Nordsjællands kyst. Blandt de interesserede var klædefabrikken i Hellebæk. Banen blev dog først optaget på Jernbaneloven af 8. maj 1894, hvilket muliggjorde aktietegning. Den 24. marts 1904 blev eneretsbevillingen meddelt, og arbejdet med anlæggelsen kunne begynde. Allerede året efter, den 22. maj 1906, åbnede banen for drift, dog uden den planlagte indvielsesfest på grund af stram økonomi.

Banens Rute og Stationer

HHB etablerede sin egen station i Grønnehave i den nordlige ende af Helsingør, og der blev anlagt et forbindelsesspor langs havnen til Helsingør Statsbanestation. Fra 1908 blev alle HHB-tog videreført til en holdeplads ved Toldboden overfor Statsbanestationen. Banen fulgte kysten med flere stop, herunder Marienlyst Trinbræt, Sommariva Trinbræt (åbnet i 1928), Højstrup Trinbræt, Julebæk Trinbræt, Hellebæk Station, Ålsgårde Station, Odinshøj Trinbræt, Skibstrup, Saunte Station, Karinebæk Trinbræt (åbnet i 1991) og endelig Hornbæk Station.

Udvidelse og Drift

Banen åbnede med seks daglige tog i hver retning, og driften blev normalt afviklet med kun én togstamme. I ferier og på helligdage var alt tilgængeligt materiel i brug, og godsvogne blev omdannet til bænkevogne med løst monterede træbænke. De første år havde Hornbækbanen overskud, hvilket blev yderligere forøget under 1. verdenskrig.

Til driften blev der indkøbt et nyt lokomotiv fra Maffei samt to brugte P-maskiner fra DSB. Personvognsmateriellet bestod af fire usædvanlige bogietagryttervogne med midtergang fra Vulcan, og seks godsvogne blev også leveret fra Vulcan i Maribo. Allerede i 1907 blev et større lokomotiv fra Henschel samt fire 2-akslede personvogne fra Scandia i Randers indkøbt.

Forlængelse til Gilleleje

Gilleleje blev forbundet med landets jernbanenet via Gribskovbanen allerede i 1896. Efter en ny aktietegning kunne Hornbækbanen den 11. juli 1916 åbne strækningen fra Hornbæk til Gilleleje. Denne anden etape udgik fra vestenden af Hornbæk Station og passerede flere trinbrætter og stationer, før den nåede Gilleleje Station.

Da man ikke kunne nå til enighed med Gribskovbanen om en fælles station i Gilleleje, endte Hornbækbanen ved Østerport Trinbræt. Først den 16. januar 1918 kunne en ny fællesstation tages i brug.

Modernisering og Udfordringer

Efter 1. verdenskrig begyndte økonomien at svigte, og i 1923 lejede HHGB en dampvogn fra Sentinel og en motorvogn fra DEVA for at reducere omkostningerne. Dampvognen blev dog hurtigt upålidelig og udgået af drift, mens motorvognen forblev i brug indtil begyndelsen af 1970'erne. I slutningen af 1920'erne opnåede banen overskud, men efter 10 år begyndte økonomien at svigte igen.

Anden verdenskrig gav travlhed hos de fleste danske privatbaner, men Hornbækbanen, der primært var en udflugtsbane, led under tabet af store godskunder efter krigen. Kommunerne Helsingør og Tikøb forlængede forpagtningen af banen flere gange, og i 1947 blev to nye Scandia-skinnebusser leveret, hvilket gjorde det muligt at minimere den dyre dampdrift.

Fusion og Videre Drift

Den 1. juli 2001 blev Hovedstadens Lokalbaner A/S stiftet med trafikselskabet Movia som hovedaktionær. Selskabet omfattede Lille Nord (Hillerød-Helsingør) samt de fem privatbaner Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Østbanen. Året efter blev Lokalbanen A/S stiftet for at varetage drift og vedligeholdelse af banerne. I 2009 blev Østbanen overflyttet til selskabet Regionstog A/S.