Lyngby-Vedbæk Jernbane - LVJ, en artikel om Lyngby-Vedbæk Jernbane

Lyngby-Vedbæk Jernbane: En Historisk Rejse

Lyngby-Vedbæk Jernbane er en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie. Fra sin begyndelse i 1894 til dens delvise nedlæggelse i 1923, har jernbanen spillet en rolle i udviklingen af infrastrukturen langs Mølleåen. Banen blev anlagt for at fremme både person- og godstransport, men på trods af de høje forventninger mødte jernbanen mange økonomiske udfordringer i dens korte levetid. Denne artikel udforsker de historiske milepæle, der formede Lyngby-Vedbæk Jernbane og dens betydning i den danske jernbanehistorie.

Industri langs Mølleåen og Behovet for Bedre Infrastruktur

Danmarks første industri langs Mølleåen opstod allerede i det 17. århundrede, hvor ni vandmøller blev brugt til produktion af alt fra papir til krudt. Disse møller krævede dog effektiv transport til at bringe råmaterialer ind og færdigvarer ud. Åbningen af Lyngby Station på Nordbanen i 1863 hjalp noget på transportbehovene, men transport til og fra stationen forblev en udfordring for industrierne langs Mølleåen.

De første planer om en jernbane langs Mølleåen kom frem omkring 1875. Jernbanen skulle forbinde Lyngby Station med Vedbæk Station, og i 1892 blev der fremlagt et konkret projekt for banen. Målet var at skabe en jernbaneforbindelse, der kunne understøtte både gods- og persontrafik og dermed styrke infrastrukturen i området.

Jernbaneloven af 1894 og Stiftelsen af Lyngby-Vedbæk Jernbane

Med Jernbaneloven af 8. maj 1894 blev anlæggelsen af Lyngby-Vedbæk Jernbane vedtaget som bane nr. 11. Lovgivningen muliggjorde 50% statsstøtte til projektet, men rejse af den nødvendige kapital viste sig at være vanskeligere end forventet. Baneplanerne blev derfor midlertidigt sat på pause i 1894.

Først i 1898 gjorde man et nyt forsøg på at realisere jernbaneprojektet, og den 2. juni 1898 blev Aktieselskabet Lyngby-Vedbæk Jernbane stiftet. Arbejdet på banen begyndte i foråret 1899, og det var en udfordrende opgave på grund af det vanskelige terræn langs Mølleåen, der omfattede både bakker, moser og små åer. Trods disse udfordringer blev strækningen færdig, og den 22. juni 1900 gennemførte et prøvetog den første tur. Den officielle indvielse fandt sted den 17. august 1900.

Den Økonomiske Virkelighed for Lyngby-Vedbæk Jernbane

Selv om jernbanen åbnede til stor optimisme, var den fra starten præget af økonomiske vanskeligheder. Banens længde var 12,1 km, og køretiden var ca. 35 minutter. Driften blev håndteret med én togstamme, som klarede fem daglige personførende tog og et enkelt godstog i hver retning. På trods af de relativt lave omkostninger ved driften, havde Lyngby-Vedbæk Jernbane svært ved at opnå økonomisk stabilitet.

Banen var oprindeligt planlagt til at betjene industrierne langs Mølleåen, men godstrafikken blev langt mindre end forventet. Persontrafikken var heller ikke særlig imponerende, da jernbanen gik igennem et relativt øde område på det tidspunkt, hvilket gjorde det svært at tiltrække nok passagerer.

Nedlæggelse af Nærum-Vedbæk Strækningen

I 1917 blev de økonomiske problemer så alvorlige, at bestyrelsen bag Lyngby-Vedbæk Jernbane overvejede at indstille driften. Kommunerne og lokale virksomheder langs banen trådte til og sikrede, at driften kunne fortsætte med et enkelt dagligt personførende godstog. Flere gange blev driften forlænget med en kort periode ad gangen, men det blev snart tydeligt, at banen ikke kunne overleve på længere sigt.

I 1921 besluttede kommunerne, at de ikke længere ville dække jernbanens underskud. Det blev derfor besluttet at nedlægge strækningen fra Nærum til Vedbæk, da denne del aldrig havde været rentabel. Lovgivningen af 10. maj 1922 gav tilladelse til at nedlægge strækningen pr. 1. april 1923. Persontrafikken blev nedlagt allerede den 1. januar 1923, mens godstrafikken fortsatte indtil skinnerne blev taget op i foråret samme år.

Likvidation og Eftermæle

Nedlæggelsen af strækningen Nærum-Vedbæk markerede afslutningen på en stor del af Lyngby-Vedbæk Jernbanes drift. Likvidationssalget fra nedlæggelsen indbragte et overskud på 25.775 kr., og Søllerød Kommune overtog banetracéet mellem Nærum og Vedbæk. Dette tracé blev omdannet til en cykel- og gangsti, der hurtigt fik øgenavnet "Grisestien".

Selv om Lyngby-Vedbæk Jernbane var et ambitiøst projekt, blev den aldrig den store succes, som dens grundlæggere havde håbet. Den økonomiske støtte fra kommuner og lokale virksomheder kunne kun forlænge banens levetid i kort tid. Det faktum, at banen aldrig blev en stor godstransportør, gjorde dens fremtid usikker allerede fra begyndelsen.

Lån og Kommunal Støtte til Driften

For at holde jernbanen kørende i de sidste år af dens levetid, måtte Lyngby-Vedbæk Jernbane låne penge fra de involverede kommuner. I regnskabsåret 1920-1921 lånte banen 19.995 kr. fra kommunerne, og i det følgende år blev der lånt yderligere 25.256 kr. Disse lån hjalp til at dække nogle af banens omkostninger, men kunne ikke forhindre den uundgåelige nedlæggelse af dele af strækningen.

Lyngby-Vedbæk Jernbanes Historiske Betydning

Lyngby-Vedbæk Jernbane er et eksempel på de mange privatbaner, der blev anlagt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet for at fremme lokal transport og støtte den voksende industri. Selv om banen aldrig opnåede stor økonomisk succes, spiller den stadig en rolle i den danske jernbanehistorie som en af de mange lokalbaner, der forsøgte at forbinde Danmarks landdistrikter med større byer og stationer.

Mølleådalen, som jernbanen oprindeligt skulle betjene, er i dag et vigtigt naturområde, og sporene efter jernbanen kan stadig findes langs de cykel- og gangstier, der nu følger den gamle rute. Banens historie giver et unikt indblik i de udfordringer, der fulgte med at bygge og drive lokalbaner i Danmark i det tidlige 20. århundrede.