Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen - SNNB, en artikel om Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen: Historien om en Privatbane på Falster og Lolland

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) var en vigtig del af det lokale jernbanenet på Lolland-Falster. Banen forbandt byerne Stubbekøbing og Nysted via Nykøbing Falster og blev etableret for at styrke områdets handels- og transportforbindelser. SNNB blev drevet som et privatbaneselskab, og banen fungerede som to separate strækninger uden gennemgående tog mellem Stubbekøbing og Nysted. Denne artikel vil dykke ned i banens historie, økonomi og betydning for det sydlige Danmark.

Baggrunden for Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen blev til som et resultat af jernbaneloven af 1908, som foreslog en jernbane fra Nysted over Nykøbing Falster til Stubbekøbing. Koncessionen til banen blev udstedt den 5. november 1908, og arbejdet med at planlægge og bygge banen begyndte. Den næste store jernbanelov af 1918 indeholdt to mulige projekter, der kunne have udvidet netværket: en forbindelse mellem Stubbekøbing, Nørre Alslev og Guldborg samt en jernbane fra Rødby til Nysted. Ingen af disse projekter blev dog realiseret.

Banen blev bygget i to etaper. Først blev strækningen mellem Nykøbing Falster og Nysted (Nystedbanen) anlagt, og senere fulgte strækningen mellem Nykøbing Falster og Stubbekøbing (Stubbekøbingbanen). Banen bidrog til at styrke Nykøbing Falster som et trafik- og handelsknudepunkt i det østlige Lolland-Falster.

Strækningen Nysted - Nykøbing Falster

Strækningen mellem Nysted og Nykøbing Falster blev anlagt som et forsøg på at skabe en vigtig transportforbindelse mellem de to byer. Nysted havde håbet på at blive en del af en potentiel forbindelse til Tyskland, men denne plan blev aldrig realiseret, da Gedser blev valgt som det primære overfartssted. For Nykøbing Falster var banen en måde at sikre sig en central placering i forhold til både Gedser og Nysted, samt at trække handel fra de omkringliggende områder ind til byen.

Persontrafikken på Nysted-strækningen blev indstillet den 27. maj 1961, mens godstrafikken fortsatte frem til banens endelige lukning. Denne strækning blev aldrig anlagt med perronspor til SNNB på den nye station i Nykøbing Falster, hvilket afspejlede banens status som en lokal jernbane.

Strækningen Nykøbing Falster - Stubbekøbing

Anlæggelsen af banen mellem Nykøbing Falster og Stubbekøbing var mere kompliceret end Nysted-strækningen. Flere små byer på Nordfalster konkurrerede om at få banen ført igennem deres områder, hvilket førte til en intens lokal debat. Efter flere års diskussioner blev linjeføringen endelig fastlagt, og koncessionen blev udstedt. Denne strækning havde stor betydning for det nordlige Falster, hvor beboerne havde længe ønsket en jernbaneforbindelse til Nykøbing.

Roeindustrien og Banens Økonomi

En vigtig kilde til indtægter for Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen var roeavlerne på Falster. Roerne blev transporteret til sukkerfabrikken i Nykøbing, og denne trafik udgjorde en betydelig del af banens godstransport. Denne stabile trafik hjalp banen med at overleve gennem de økonomisk vanskelige år efter 2. verdenskrig.

Da sukkerfabrikken i Nykøbing ophørte med at modtage roer pr. jernbane i 1961, blev det et stort økonomisk slag for SNNB. Banen var afhængig af denne fragt, og da roetransporterne ophørte, forsvandt en væsentlig indtægtskilde. Trods personalets ihærdige indsats for at opretholde driften, blev det klart, at SNNB ikke længere kunne overleve uden roetransporterne.

Indvielsen og Drift af SNNB

Den første strækning, Nykøbing Falster-Nysted, blev færdiggjort i 1910. Det første tog med indbudte gæster afgik den 8. december 1910 fra Nykøbing til Nysted, og den 13. december 1910 begyndte den normale drift med fire tog i hver retning dagligt. På Stubbekøbing-strækningen blev anlægsarbejdet forsinket af vinterens vejrforhold, men banen blev indviet den 25. maj 1911.

Banen havde en samlet længde på 45,7 kilometer, og den maksimale hastighed på strækningen var oprindeligt 45 km/t. I 1948, da SNNB indførte skinnebusser, blev hastigheden hævet til 70 km/t, efter at overkørslerne var blevet sikret.

Infrastruktur og Stationer

For banen lå stationer og trinbrætter tæt langs hele strækningen fra Stubbekøbing til Nysted. Stubbekøbing station var banens udgangspunkt, og her lå også remiser og værksteder. Der var stop ved Åstrup, Særslev, Horbelev, Meelse, Karleby, Bellinge, Egebjerg, Sønder Ørslev, Idestrup og Sønder Vedby, inden togene nåede frem til DSB-stationen i Nykøbing Falster. Nystedtogene benyttede Lollandsbanens hovedspor frem til Nagelsti trinbræt, og derefter fortsatte toget mod Flintinge, Frejlev og Kettinge inden det ankom til endestationen i Nysted, som havde sin egen remise og drejeskive.

Banens Sidste Dage og Lukning

Efter 2. verdenskrig blev privatbilismen en alvorlig konkurrent til jernbanen, og passagertallet begyndte at falde. I 1948 forsøgte SNNB at modernisere driften ved at indføre skinnebusser, men dette var ikke nok til at redde banen økonomisk. Fra 1949 begyndte banen at køre med underskud, og det blev nødvendigt for kommunerne at bidrage til at dække driftsunderskuddet.

Dødsstødet for SNNB kom i 1961, da sukkerfabrikken i Nykøbing ophørte med at modtage roer med jernbane. Dette førte til beslutningen om at indstille persontrafikken på Nysted-strækningen den 27. maj 1961. I de følgende år kæmpede kommunerne om, hvem der skulle betale for det voksende underskud, og på generalforsamlingen den 14. september 1965 blev det besluttet at nedlægge hele banen pr. 31. marts 1966.

Efter Banens Nedlæggelse

Efter nedlæggelsen blev dele af banens tracé genanvendt til andre formål. Flere vejstrækninger, herunder Østersøvej og Fuglsangvej, er anlagt på det gamle banetracé. I dag er dele af den tidligere bane bevaret som stier, og nogle af de gamle stationsbygninger eksisterer stadig som et vidnesbyrd om banens historie.

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen spillede en vigtig rolle i udviklingen af transporten på Lolland og Falster, og dens rutenet var afgørende for transporten af både passagerer og gods, især roetransporterne til sukkerfabrikken i Nykøbing. Banens historie er præget af lokalt engagement og økonomiske udfordringer, og den overlevede længere end mange andre privatbaner på grund af sin stærke tilknytning til roeindustrien. Lukningen af banen i 1966 markerede enden på en æra, men dens arv lever videre i de bevarede stationsbygninger og banetracéet, som nu er en del af landskabet på Lolland-Falster.

Stationsbygningerne langs strækningen blev tegnet af arkitekten H.C. Glahn. Stubbekøbing og Nysted havde særligt store stationsbygninger, mens de øvrige bygninger langs banen var mere ensartede i design. Alle stationsbygninger er bevaret i dag, og nogle af dem bruges til andre formål.