Thisted-Fjerritslev Jernbane

Thisted-Fjerritslev Jernbane - Historien om En Lokal Privatbane

Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en vigtig del af det nordjyske jernbanenet, der forbinder byerne Thisted og Fjerritslev. Banen blev oprettet efter flere års arbejde og diskussioner, og dens op- og nedture afspejler udviklingen i de danske privatbaner i det 20. århundrede. I denne artikel gennemgår vi banens historie, fra dens oprettelse og udfordringer til dens materiel og endelige lukning.

Tidlige Planer for Jernbanen

Allerede i 1882 blev der fremsat planer om at etablere en jernbane mellem Thisted og Nørresundby. Interessen var dog begrænset, og projektet blev sat på pause. Der skulle gå mange år, før planerne igen blev taget op, og først i 1894 lykkedes det at få Thisted-Fjerritslev-banen inkluderet i den nationale jernbanelov.

Selv med denne lovgivningsmæssige opbakning stødte projektet dog på økonomiske udfordringer, og den nødvendige lokale opbakning udeblev. Dette førte til flere udskydelser, og det var først efter loven af 16. marts 1900, der hævede statens bidrag til 75 procent af omkostningerne, at projektet fik ny vind i sejlene.

Finansieringsproblemer og Endelig Gennembrud

Selv med det øgede statsbidrag var det svært at få finansieringen på plads. Thisted by og de omkringliggende landkommuner bidrog med penge, men det var først efter et ekstraordinært møde i amtsrådet den 26. maj 1900, hvor amtet hævede sit bidrag, at man kunne sikre de nødvendige midler til anlæggelsen.

Anlægsarbejdet blev udbudt i licitation den 5. september 1902, og jordarbejdet startede kort efter. Selvom der var forsinkelser på grund af uheld og uenigheder, blev banen overdraget fra entreprenøren i slutningen af oktober 1904. Den højtidelige indvielse fandt sted den 18. november samme år, og banen begyndte officielt sin drift.

Banens Udfordringer med Materiel og Infrastruktur

Ved åbningen af banen var den anlagt som en let bane, og de første lokomotiver, man brugte, var ældre, brugte maskiner fra Statsbanerne. Dette viste sig hurtigt at være en dårlig beslutning, da de ældre lokomotiver og spinkle skinner ikke kunne håndtere den volumen, banen blev udsat for.

Allerede i perioden 1915-1923 blev de oprindelige lokomotiver udskiftet med nye maskiner fra Henschel, og banen modtog senere statshjælp til renovering af skinnelegemet. I 1931 fik banen 928.000 kroner til renovering, hvilket forbedrede banens tekniske tilstand.

Økonomisk Op- og Nedtur

Økonomisk startede TFJ stærkt ud og kunne præstere et overskud på 46.500 kroner efter det første driftsår i 1905. Banen havde flere gode år frem til midten af 1920'erne, men fra 1926 begyndte underskuddet at vokse. I 1936 nåede underskuddet 75.644 kroner, hvilket indikerede begyndelsen på en økonomisk nedtur, som mange privatbaner på daværende tidspunkt også oplevede.

Banen fik en kort opblomstring under anden verdenskrig, hvor den leverede et overskud på 228.894 kroner i 1943. Efter krigen gik det dog hurtigt ned ad bakke, og i 1969 lød banens underskud på 1.350.996 kroner.

Lokomotivmateriel og Udvikling

I begyndelsen bestod TFJ's materiel af fire Litra P-lokomotiver, som var blevet overtaget fra De jysk-fynske Statsbaner. Disse maskiner var designet til lette baner og kunne køre i begge retninger, hvilket gjorde dem velegnede til driften på TFJ. Senere anskaffede banen dog nye lokomotiver fra Henschel i årene 1915-1923, da de oprindelige maskiner ikke længere var tilstrækkelige.

I 1928 blev der tilføjet to Triangel benzinmotorvogne, som markerede et skift mod motordrift. I 1936 kom et diesellokomotiv fra Frichs til, og i 1948 blev der yderligere indført to sæt af de karakteristiske røde skinnebusser, som kom til at tage størstedelen af transportopgaverne frem til banens lukning.

Oversigt, lokomotivmateriel:

• TFJ 1, eks JFJ 103, Esslingen 1883, udr 1915.
• TFJ 2, eks JFJ 104, Esslingen 1883, udr 1923.
• TFJ 3, eks JFJ 105, Esslingen 1883, udr 1923.
• TFJ 4, eks JFJ 120, Esslingen 1883, udr 1928.
• TFJ 5, 1916 Henschel, udrangeret 1954.
• TFJ 6, 1916 Henschel, udrangeret 1935.
• TFJ 7, 1919 Henschel, udrangeret 1965.
• TFJ 8, 1925 Henschel, udrangeret 1964.
• TFJ 1 - 4, ex-Litra P.

Banens Afslutning og Lukning

Som mange andre danske privatbaner begyndte TFJ at mærke konkurrencen fra vejtransport i 1950'erne og 1960'erne. Trods flere forsøg på at forbedre økonomien, herunder indførelse af skinnebusser og motordrevne vogne, var det ikke muligt at vende udviklingen.

Den 31. marts 1969 kørte TFJ sit sidste tog, og banen blev officielt nedlagt. Banens lukning var en del af en bredere tendens, hvor mange lokalbaner i Danmark blev nedlagt i takt med, at privatbilisme og vejtransport blev mere udbredt.

Afslutning

Thisted-Fjerritslev Jernbane er et eksempel på de udfordringer og muligheder, som mange privatbaner i Danmark stod overfor i det 20. århundrede. Selvom banen startede stærkt ud med optimisme og økonomisk overskud, blev den hurtigt presset af økonomiske realiteter og teknologiske forandringer. Banens overgang fra damplokomotiver til motordrift og skinnebusser afspejler denne udvikling, men til sidst kunne den ikke overleve konkurrencen fra vejtransport.