JFJ G 173, en artikel om JFJ G 173

Otto Busse og Standardiseringen af DSB's Godstogsmaskiner: Litra G

Otto Busse blev ansat som maskiningeniør ved Statsbanerne i Aarhus i 1876 og blev i 1882 forfremmet til overmaskiningeniør i Jylland. Han var ansvarlig for Statsbanernes omfattende standardiseringsprogram af maskinparken, hvor den nye Litra G godstogsmaskine spillede en central rolle.

Udviklingen af Litra G Godstogsmaskiner

I 1884 færdiggjorde Otto Busse designet af Litra G godstogsmaskinen, og der blev produceret en prototype-serie på ni maskiner, som blev leveret til Jysk-Fynske Statsbaner i årene 1875-1878.

Litra G (I) blev bygget efter udbud i årene 1875-1878. To firmaer stod for produktionen af de ni Litra G (I)-maskiner:

• 5 stk. fra Esslingen.
• 4 stk. fra Hanomag.

Litra G (II): Forbedret Version

Litra G (II) var en forbedret version af Litra G (I), hvor driftserfaringer blev anvendt til at optimere maskinerne uden at ændre for meget på den oprindelige konstruktion. Maskinen lignede de tidligere G-maskiner af "Long-Boiler" typen, men blev opdateret med Otto Busses nyheder, såsom udvendige gliderkasser, Allan-styringer, næsten flade trætage på førerhuset, vakuumbremser på både maskine og tender, to sikkerhedsventiler på fyrkassen og tendere af samme type som dem på A-maskinerne.

De 14 nye Litra G (II)-maskiner blev leveret til Jysk-Fynske Statsbaner i årene 1884-1888.

Litra G (II) blev bygget efter udbud i årene 1884-1888. To firmaer stod for produktionen af de 14 Litra G (II)-maskiner:

• 8 stk. fra Hartmann.
• 6 stk. fra Maffei.

Litra G (III): Den Største Serie

Litra G (III) var stort set identisk med Litra G (II). Serie III af G-maskinerne blev leveret i perioden 1896-1901 med i alt 51 stk. af de nye Litra G (III)-maskiner.

Litra G (III) blev bygget efter udbud i årene 1896-1901. Tre firmaer stod for produktionen af de 51 Litra G (III)-maskiner:

• 9 stk. fra Saronno, som var Esslingens italienske fabrik.
• 32 stk. fra Breda.
• 10 stk. fra Borsig.

Tekniske Forbedringer og Lang Levetid

Kedeltrykket var oprindeligt på 10 atm., men blev ved fornyelse af kedlerne øget til 12 atm. I årene 1912-1925 blev alle G-maskiner forsynet med overhedere. Nogle af dem var af smårørstypen med kun to elementer i hvert røgrør, men de fleste var af storrørstypen med fire elementer i hvert røgrør. 29 G-maskiner overlevede begge verdenskrige og blev udstyret med trykluftudrustning og -bremse i slutningen af 1940'erne. Under montering af trykluftudrustning fik G-maskinerne vest for Storebælt en sandkasse ved domen under en pladejernskappe, mens maskinerne øst for Storebælt fik to små runde "bolsjedåser", én foran og én bagved domen. Disse "bolsjedåser" blev indført af hensyn til baglænskørslen på Slangerupbanen, hvor maskinerne ikke kunne vendes.

G-Maskinernes Operationelle Historie

G-maskinerne kørte i deres lange levetid på næsten alle statsbanestrækninger. På Sjælland kørte de på hovedstrækningerne fra ca. 1896 til 1930, og på den østjyske længdebane kørte de fra 1884 til 1945, hvor de i de sidste år primært blev brugt til lokale godstog.