MZ
MZ – definition og jernbanehistorisk anvendelse
DSB litra MZ er betegnelsen for de store dieselelektriske hovedlinjelokomotiver, som DSB anskaffede fra den svenske producent NOHAB fra slutningen af 1960’erne og gennem 1970’erne. De blev indført for at give større trækkraft og kapacitet end mange af de tidligere dieseltyper og blev anvendt i tung gods- og persontogstrafik. Serien blev leveret i flere undergrupper med tekniske og ydre forskelle, så betegnelsen MZ bør ved historisk beskrivelse suppleres med serienummer eller konkret lokomotivnummer. MZ-lokomotiverne anvender dieselelektrisk transmission, hvor dieselmotoren driver en generator, der forsyner de elektriske banemotorer. De store motorer og seks drivaksler gav lokomotiverne gode egenskaber til tung togfremføring. Undergrupperne adskiller sig blandt andet i motorydelse, elektrisk udstyr og tilpasninger til ændrede driftsopgaver. Den enkelte types største tilladte hastighed og trækkraft bør altid kontrolleres i dens tekniske specifikationer frem for at overføre tal fra én MZ-serie til en anden. MZ blev et vigtigt lokomotiv i tiden, hvor de danske hovedbaner fortsat i høj grad var afhængige af dieseldrift. Lokomotiverne kunne håndtere lange godstog og tunge persontog, og tekniske ændringer gjorde det muligt at tilpasse dele af serien til nye vogntyper og forsyningskrav. Serien indgik dermed i en fase, hvor elektrisk togopvarmning, styrevognsdrift og nye kontrolsystemer fik stigende betydning. I historiske kilder er det nødvendigt at skelne mellem lokomotivets oprindelige konstruktion og senere ombygninger. Efter ændringerne i jernbanens godssektor og den gradvise elektrificering af hovedbanerne fik mange MZ-lokomotiver nye ejere eller opgaver, både i Danmark og i udlandet. En del blev solgt, hensat eller ophugget. MZ-serien er derfor væsentlig i dansk jernbanehistorie som et eksempel på kraftig dieseltraktion og på de ændringer, der fulgte med moderniseringen af jernbanedriften i anden halvdel af 1900-tallet.
Behovet for kraftigere trækkraft
DSB litra MZ blev anskaffet for at give statsbanerne en kraftigere dieselelektrisk lokomotivtype til større tog og mere krævende strækningsdrift. MZ blev bygget hos NOHAB i Sverige med General Motors Electro-Motive Division som vigtig teknologileverandør. Lokomotivtypen adskiller sig fra de ældre afrundede MY- og MX-maskiner ved sin mere kantede konstruktion og ved en højere effektklasse. Dermed indgår MZ som en selvstændig generation i udviklingen af dansk dieseltraktion, selv om der også er teknologiske forbindelser mellem typerne.
Serier og variationsbredde
MZ-lokomotiverne blev leveret i flere serier over en årrække. Der var forskelle i blandt andet motorudrustning, elektriske installationer og den videre tekniske udvikling, og det er vigtigt ikke at behandle alle lokomotiverne som fuldstændig identiske. Nummer- og serieoplysninger bør derfor medtages, hvis man skal gengive specifikationer for et konkret eksemplar. Fabriksoplysninger kan desuden være ændret af ombygninger i driftstiden, hvorfor den historiske tilstand ikke altid kan udledes af den oprindelige typebetegnelse.
Kraftoverføring og køling
Som dieselelektrisk lokomotiv anvender MZ en stor dieselmotor, der driver generatorudstyr, mens elektriske banemotorer leverer trækkraft til hjulakslerne. Denne opbygning muliggør høj trækkraft ved tunge tog, men stiller samtidig krav til køling, ventilation, elektrisk isolering og effektiv overvågning af belastningen. Lokomotivets hjælpemaskineri omfatter blandt andet trykluftforsyning til bremser og øvrige systemer. Effekt ved motorakslen, effekt til banemotorerne og den faktiske effekt ved skinnerne er ikke ens størrelser; tab i generator og elektriske komponenter skal regnes med i en teknisk vurdering.
Indsættelse i person- og godstrafik
MZ blev anvendt på store dele af DSBs net til såvel persontog som godstog. Særligt tunge tog og lange strækninger stillede krav til både motorydelse, brændstofforsyning og driftspålidelighed. Togenes længde og masse, strækningsprofil og hastighedsbegrænsninger bestemte, hvilken trækkraft der var mest hensigtsmæssig. Ændringer i trafikmønstrene betød, at MZ-lokomotivernes opgaver skiftede over tid. Udviklingen viser, hvordan et lokomotiv kan bevare sin tekniske anvendelighed, selv om dets oprindelige rolle forandres.
Senere anvendelse og historisk dokumentation
En del MZ-lokomotiver fik en længere efterhistorie gennem ejerskifter, ombygninger og brug uden for de oprindelige DSB-tjenester. Ved beskrivelse af deres videre skæbne må man skelne mellem udrangering fra DSB, faktisk ophugning og eventuel fortsat anvendelse hos andre selskaber. Det samme gælder lokomotiver, som er hensat i længere tid og senere sat i drift igen. Litra MZ er derfor en god illustration af, at jernbanehistorie både handler om teknisk konstruktion, økonomiske rammer og materiellets konkrete bevægelser mellem operatører og lande.
Litra, nummer og teknisk identitet
En litraangivelse identificerer en gruppe materiel, men det konkrete løbenummer er nødvendigt, hvis historien om et enkelt køretøj skal følges præcist. Byggeår, leveringsdato, første driftsdag og senere statusændringer er forskellige oplysninger, som bør dokumenteres hver for sig. Ved en gennemgang af arkivmateriale bør man skelne mellem fabrikantens specifikation, DSBs materielregister, værkstedsjournaler, samtidige fotografier og senere sekundærlitteratur. Materialet kan være ombygget, omnummereret eller overført til en anden ejer, og en opslagsartikel bør gøre det klart, hvilken tidsperiode en teknisk oplysning gælder.
Dokumentation af tekniske ændringer
Tekniske datablad, instruktionsbøger og reservedelskataloger kan dokumentere en konstruktion på leveringstidspunktet. Tjenestekøreplaner, maskinrapporter og lokomotivfordelingsplaner giver en anden type viden, nemlig om hvordan materiellet faktisk blev brugt. Fotografier kan vise bemaling og udstyr, men ikke nødvendigvis præcis motoreffekt eller indvendige ændringer. Sammenhold af flere uafhængige kildetyper er derfor nødvendigt, hvis der skal skrives en detaljeret og historisk præcis redegørelse for en dansk materielserie.