ballastskråning
ballastskråning – definition og jernbanefaglig betydning
ballastskråning: Ballastskråningen er den skrå sideflade af ballastlaget fra ballastskulderen og ned mod det underliggende lag eller banelegemet.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
Skråningens hældning og materialets friktion hjælper med at holde skærverne på plads omkring svellerne. Udskridning eller bortskylning kan mindske sporets sideværts modstand.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Sporets sikkerhed og stabilitet afhænger af, hvordan overbygning, underbygning, afvanding og sporgeometri fungerer sammen. Ved vurdering af et enkelt anlægselement må man derfor se på både den tilsigtede trafik, belastningen og det tilstødende spors tilstand. En korrekt definition af et sporbegreb giver ikke i sig selv grundlag for at fastslå dimensioner eller krav på en konkret banestrækning.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
Ballastskråningen må ikke forveksles med baneskråningen, der er selve jordkonstruktionens skråning ved en dæmning eller udgravning. Tegningsmateriale, sporets tværprofil, projektbeskrivelser og vedligeholdelsesjournaler kan vise, hvordan løsningen faktisk var udført. Ældre baner kan have haft andre materialer og dimensioneringsprincipper end moderniserede hovedstrækninger, og senere ombygninger kan have ændret anlægget væsentligt.