dobbeltspordrift
dobbeltspordrift – definition og jernbanefaglig betydning
dobbeltspordrift: Dobbeltspordrift er den almindelige driftsform på en dobbeltsporet strækning, hvor hvert hovedspor som udgangspunkt benyttes i sin fastlagte køreretning.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
På danske baner har højrekørsel været et almindeligt princip, men særlige forhold kan give kørsel i modsat spor. Signaler, blokretning og regelsæt afgør, hvilke bevægelser der må gennemføres.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Begrebet får sin præcise betydning gennem køreplan, banestrækning, driftsform og den praktiske ansvarsfordeling mellem trafikledelse, station og togpersonale. En driftsmæssig mulighed forudsætter ikke nødvendigvis, at den til enhver tid er tilladt eller til rådighed. Især ved trafikforstyrrelser skal man skelne mellem planlagte forhold, faktisk gennemført kørsel og efterfølgende registrering.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
Dobbeltspordrift adskiller sig fra vekselsporsdrift, hvor begge spor er udstyret og organiseret til regelmæssig togkørsel i begge retninger. Ældre køreplaner, togfølgebøger, trafikcirkulærer og stationsinstrukser kan give et andet billede af trafikafviklingen end en nutidig systembeskrivelse. De lokale forhold på en privatbane eller en statsbanestrækning kan have haft stor betydning for ordets anvendelse.