driftsbremse
driftsbremse – definition og jernbanefaglig betydning
driftsbremse: Driftsbremse er den bremsefunktion, som under normal togkørsel anvendes til at regulere eller reducere hastigheden og gennemføre planlagte standsninger.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
Funktionen kan bestå af pneumatiske, elektriske eller kombinerede bremser afhængigt af materiellet. Driftsbremsning skal adskilles fra nødbremsning og eventuel parkeringsbremse.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Et jernbanekøretøjs praktiske egenskaber skal vurderes ud fra hele konstruktionen: hjul og skinner, massefordeling, drivsystem, bremser og eventuelle koblinger mellem køretøjerne. Et tilsyneladende ens teknisk ord kan derfor betegne forskellige komponenter i to materielgenerationer. Ved sikkerhedsmæssige forhold er det altid de relevante køretøjsinstrukser og driftsregler, der er afgørende.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
På moderne tog kan elektrisk regenerativ bremsning indgå i normalbremsningen, mens ældre tog var afhængige af mekaniske friktionsbremser. Historisk dokumentation findes ofte i materielbeskrivelser, værkstedstegninger, fabrikantkataloger og samtidige instruktionsbøger. Ændringer i teknologi og vedligeholdelsesmetoder kan betyde, at en velkendt betegnelse har fået et andet praktisk indhold gennem årene.