driftsbremsning
driftsbremsning – definition og jernbanefaglig betydning
driftsbremsning: Driftsbremsning er en planlagt eller normal betjent nedbremsning, som foretages inden for togets almindelige bremseregulering.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
Føreren eller togets automatiske styring vælger en bremsevirkning, der passer til standsningssted, hastighed og kørselskomfort. En driftsbremsning er ikke automatisk en fuldbremsning.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Et jernbanekøretøjs praktiske egenskaber skal vurderes ud fra hele konstruktionen: hjul og skinner, massefordeling, drivsystem, bremser og eventuelle koblinger mellem køretøjerne. Et tilsyneladende ens teknisk ord kan derfor betegne forskellige komponenter i to materielgenerationer. Ved sikkerhedsmæssige forhold er det altid de relevante køretøjsinstrukser og driftsregler, der er afgørende.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
Ved sammenligning af tog bør man skelne mellem den mulige maksimale bremseevne og den betydeligt blødere bremsning, der normalt benyttes i persontrafik. Historisk dokumentation findes ofte i materielbeskrivelser, værkstedstegninger, fabrikantkataloger og samtidige instruktionsbøger. Ændringer i teknologi og vedligeholdelsesmetoder kan betyde, at en velkendt betegnelse har fået et andet praktisk indhold gennem årene.