driftsjord
driftsjord – definition og jernbanefaglig betydning
driftsjord: Driftsjord er en jordforbindelse, der indgår i et elektrisk anlægs tilsigtede funktion eller referencepotentiale, til forskel fra en jordforbindelse, der alene etableres som beskyttelse mod elektrisk stød.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
I jernbanens elektriske installationer må driftsjording ikke uden videre forveksles med beskyttelsesjording, potentialudligning eller arbejdsjording. De forskellige funktioner kan være indbyrdes forbundne, men dimensionering og sikkerhedskrav afhænger af det konkrete anlæg og gældende standarder.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Energioverførsel på en elektrificeret jernbane afhænger af hele kæden fra forsyningsnet og koblingsanlæg til kontaktledning, køretøj og returstrømsvej. Elektriske anlæg kan udgøre alvorlige farer både ved direkte kontakt og ved utilstrækkelig afstand. Begreber om elektrisk sikkerhed kan derfor ikke bruges som selvstændige arbejdsinstrukser, men skal læses sammen med de gældende anvisninger.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
I historiske beskrivelser af signal-, tele- og forsyningsanlæg anvendes jordingsbetegnelser ikke altid konsekvent. Anlægstegninger og samtidige eltekniske forskrifter er nødvendige for en sikker fortolkning. Forsyningsprincipper og konstruktionstyper har varieret betydeligt mellem jernbaner og anlægsgenerationer. Historiske installationsplaner, kredsskemaer og vedligeholdelsesregler er nødvendige for at beskrive den konkrete løsning uden at overføre nyere principper bagud i tiden.