el-sikkerhed
el-sikkerhed – definition og jernbanefaglig betydning
el-sikkerhed: El-sikkerhed på jernbanen er det samlede arbejde med at forebygge elektrisk stød, lysbuer, brand og andre farer ved elektriske banetekniske anlæg.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
Sikkerheden bygger på risikovurdering, afskærmning, korrekt dimensionering og bestemte arbejdsprocedurer ved spændingsførende eller potentielt spændingsførende dele. Køreledninger kan medføre fare uden direkte berøring.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Energioverførsel på en elektrificeret jernbane afhænger af hele kæden fra forsyningsnet og koblingsanlæg til kontaktledning, køretøj og returstrømsvej. Elektriske anlæg kan udgøre alvorlige farer både ved direkte kontakt og ved utilstrækkelig afstand. Begreber om elektrisk sikkerhed kan derfor ikke bruges som selvstændige arbejdsinstrukser, men skal læses sammen med de gældende anvisninger.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
Ved historiske jernbaner kan både spændingsniveau, jording og beskyttelsesprincipper have været forskellige fra dem, som gælder ved moderne elektrificering. Forsyningsprincipper og konstruktionstyper har varieret betydeligt mellem jernbaner og anlægsgenerationer. Historiske installationsplaner, kredsskemaer og vedligeholdelsesregler er nødvendige for at beskrive den konkrete løsning uden at overføre nyere principper bagud i tiden.