Gå til indhold

elektrificeret strækning

elektrificeret strækning – definition og jernbanefaglig betydning

elektrificeret strækning: En elektrificeret strækning er en jernbanestrækning, hvor der er etableret faste anlæg til elektrisk forsyning af jernbanekøretøjer under kørsel.

Opbygning, funktion og praktisk anvendelse

På de fleste konventionelle systemer overføres strøm fra køreledningen via strømaftageren; andre systemer kan bruge strømskinne. Elektrificering omfatter også understationer, koblingsanlæg og returstrømsvej.

Driftsmæssig og teknisk sammenhæng

Energioverførsel på en elektrificeret jernbane afhænger af hele kæden fra forsyningsnet og koblingsanlæg til kontaktledning, køretøj og returstrømsvej. Elektriske anlæg kan udgøre alvorlige farer både ved direkte kontakt og ved utilstrækkelig afstand. Begreber om elektrisk sikkerhed kan derfor ikke bruges som selvstændige arbejdsinstrukser, men skal læses sammen med de gældende anvisninger.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning

Betegnelsen angiver ikke i sig selv, hvilken spænding, frekvens eller forsyningsform der benyttes, og sådanne forhold skal altid knyttes til den konkrete bane. Forsyningsprincipper og konstruktionstyper har varieret betydeligt mellem jernbaner og anlægsgenerationer. Historiske installationsplaner, kredsskemaer og vedligeholdelsesregler er nødvendige for at beskrive den konkrete løsning uden at overføre nyere principper bagud i tiden.

Historiske kilder og dokumentation

Tilbage til dansk jernbaneordbog