enkeltspor
enkeltspor – definition og jernbanefaglig betydning
enkeltspor: Et enkeltspor er en banestrækning med ét fælles hovedspor, som bruges til togkørsel i begge retninger.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
På traditionelt enkeltspor må trafikken organiseres, så modgående tog kan krydse på stationer eller andre egnede driftssteder. Reglerne for togfølge og sporanvendelse afhænger af signal- og driftsformen.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Sporets sikkerhed og stabilitet afhænger af, hvordan overbygning, underbygning, afvanding og sporgeometri fungerer sammen. Ved vurdering af et enkelt anlægselement må man derfor se på både den tilsigtede trafik, belastningen og det tilstødende spors tilstand. En korrekt definition af et sporbegreb giver ikke i sig selv grundlag for at fastslå dimensioner eller krav på en konkret banestrækning.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
Mange danske privatbaner blev anlagt som enkeltsporede for at begrænse anlægsomkostningerne, mens trafikstærke hovedstrækninger efterhånden fik dobbeltspor. Tegningsmateriale, sporets tværprofil, projektbeskrivelser og vedligeholdelsesjournaler kan vise, hvordan løsningen faktisk var udført. Ældre baner kan have haft andre materialer og dimensioneringsprincipper end moderniserede hovedstrækninger, og senere ombygninger kan have ændret anlægget væsentligt.