farebremsning
farebremsning – definition og jernbanefaglig betydning
farebremsning: Farebremsning er en bremsehandling, som iværksættes med henblik på hurtigst muligt at reducere togets hastighed ved en konstateret fare.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
På konventionelle trykluftbremsede tog indebærer den ofte en hurtig sænkning af bremseledningstrykket, men den nøjagtige funktion afhænger af materiellet. Traktionsafkobling og andre hjælpesystemer kan indgå.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Et jernbanekøretøjs praktiske egenskaber skal vurderes ud fra hele konstruktionen: hjul og skinner, massefordeling, drivsystem, bremser og eventuelle koblinger mellem køretøjerne. Et tilsyneladende ens teknisk ord kan derfor betegne forskellige komponenter i to materielgenerationer. Ved sikkerhedsmæssige forhold er det altid de relevante køretøjsinstrukser og driftsregler, der er afgørende.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
Farebremsning bruges i nogle beskrivelser tæt på nødbremsning, men det er nødvendigt at anvende den definition, der står i det aktuelle køretøjs og regelværks dokumentation. Historisk dokumentation findes ofte i materielbeskrivelser, værkstedstegninger, fabrikantkataloger og samtidige instruktionsbøger. Ændringer i teknologi og vedligeholdelsesmetoder kan betyde, at en velkendt betegnelse har fået et andet praktisk indhold gennem årene.