gennemskæring
gennemskæring – definition og jernbanefaglig betydning
gennemskæring: En gennemskæring er en jordudgravning, hvor jernbanens banelegeme er ført gennem et højere terræn, så banen ligger lavere end det omgivende landskab.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
Skæringens sider udformes som skråninger eller sikres på anden vis. Udgravningens dybde, jordbund og afvanding er væsentlige for stabilitet og vedligeholdelse, ligesom broer og vejkrydsninger kan blive nødvendige ved skæringens overkant.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Sporets sikkerhed og stabilitet afhænger af, hvordan overbygning, underbygning, afvanding og sporgeometri fungerer sammen. Ved vurdering af et enkelt anlægselement må man derfor se på både den tilsigtede trafik, belastningen og det tilstødende spors tilstand. En korrekt definition af et sporbegreb giver ikke i sig selv grundlag for at fastslå dimensioner eller krav på en konkret banestrækning.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
I 1800-tallets jernbaneanlæg blev gennemskæringer ofte anlagt med omfattende manuelt jordarbejde og tipvognstransport. Betegnelsen står i modsætning til banedæmning, hvor sporet bæres på opfyldning over terræn. Tegningsmateriale, sporets tværprofil, projektbeskrivelser og vedligeholdelsesjournaler kan vise, hvordan løsningen faktisk var udført. Ældre baner kan have haft andre materialer og dimensioneringsprincipper end moderniserede hovedstrækninger, og senere ombygninger kan have ændret anlægget væsentligt.