hovedbæretov
hovedbæretov – definition og jernbanefaglig betydning
hovedbæretov: Et hovedbæretov er en bærende wire eller tovkonstruktion i en ophængning, hvor det overfører kræfter fra det understøttede anlæg til master eller andre faste punkter.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
I visse køreledningsanlæg indgår hovedbæretovet i et tværgående bæresystem, der holder andre ledere eller ophængningspunkter i den krævede position. Betegnelsens præcise anvendelse afhænger af anlægstypen.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Energioverførsel på en elektrificeret jernbane afhænger af hele kæden fra forsyningsnet og koblingsanlæg til kontaktledning, køretøj og returstrømsvej. Elektriske anlæg kan udgøre alvorlige farer både ved direkte kontakt og ved utilstrækkelig afstand. Begreber om elektrisk sikkerhed kan derfor ikke bruges som selvstændige arbejdsinstrukser, men skal læses sammen med de gældende anvisninger.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
Historiske køreledningsophæng bruger ofte andre terminologiske skel end nyere standardiserede kontaktledningssystemer, og konstruktionsskitser er derfor en vigtig kilde. Forsyningsprincipper og konstruktionstyper har varieret betydeligt mellem jernbaner og anlægsgenerationer. Historiske installationsplaner, kredsskemaer og vedligeholdelsesregler er nødvendige for at beskrive den konkrete løsning uden at overføre nyere principper bagud i tiden.