køreplansoptimering
køreplansoptimering – definition og jernbanefaglig betydning
køreplansoptimering: Køreplansoptimering er en systematisk bearbejdning af togenes planlagte afgangs-, ankomst- og mødetider for at udnytte banekapacitet og driftsressourcer bedre.
Opbygning, funktion og praktisk anvendelse
Arbejdet kan omfatte køretider, standsninger, krydsninger, overhalinger, omløbstider og reserver mod forsinkelser. En matematisk fordelagtig køreplan skal stadig opfylde krav til infrastruktur, køretøjer, bemanding og sikker togfølge.
Driftsmæssig og teknisk sammenhæng
Begrebet får sin præcise betydning gennem køreplan, banestrækning, driftsform og den praktiske ansvarsfordeling mellem trafikledelse, station og togpersonale. En driftsmæssig mulighed forudsætter ikke nødvendigvis, at den til enhver tid er tilladt eller til rådighed. Især ved trafikforstyrrelser skal man skelne mellem planlagte forhold, faktisk gennemført kørsel og efterfølgende registrering.
Jernbanehistorisk udvikling og terminologisk afgrænsning
Historiske køreplaner blev i vidt omfang udarbejdet manuelt, ofte med grafiske køreplaner som hovedværktøj. Computerstøttet planlægning har senere gjort det lettere at analysere flere alternativer, men har ikke fjernet behovet for lokal driftskundskab. Ældre køreplaner, togfølgebøger, trafikcirkulærer og stationsinstrukser kan give et andet billede af trafikafviklingen end en nutidig systembeskrivelse. De lokale forhold på en privatbane eller en statsbanestrækning kan have haft stor betydning for ordets anvendelse.