manuel fremføring

manuel fremføring – definition og jernbanefaglig betydning

manuel fremføring: Manuel fremføring er togkørsel, hvor lokomotivføreren selv regulerer fremdrift og bremsning efter de tilladte hastigheder og de trafikale signaler.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Ved manuel fremføring kan elektronisk togkontrol stadig overvåge toget og gribe ind, hvis bestemte sikkerhedsgrænser overskrides. Ordet må derfor ikke sidestilles med kørsel uden automatisk togkontrol eller med manuel betjening af stationens sikringsanlæg.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

I togdrift skal begrebet sættes i forhold til køreplan, trafikledelse, togfølge og de faktiske begrænsninger på den benyttede infrastruktur. En planlagt handling er ikke nødvendigvis gennemført, og en særlig driftsform indebærer ikke automatisk den samme tilladelse på alle baner. Sikkerhed og ansvar bestemmes af det regelsæt, som var gældende for situationen.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Begrebet fik en mere udtalt modsætning med indførelsen af automatisk togstyring og automatiseret metrodrift. I klassisk dansk jernbanedrift var førerens aktive fremføring hovedreglen. Driftsformerne ændrede sig, efterhånden som banerne fik bedre kommunikation, fjernstyring og mere ensartede køreplanssystemer. Ved jernbanehistoriske undersøgelser bør en samtidig køreplan læses sammen med driftsinstrukser, togfølgebøger og eventuelle rapporter om særlige hændelser.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• Trafikstyrelsen – danske regler for jernbanen
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag