opstillingsspor

opstillingsspor – definition og jernbanefaglig betydning

opstillingsspor: Et opstillingsspor er et spor, der primært anvendes til henstilling af jernbanekøretøjer, mens de ikke indgår i en aktuel togbevægelse.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Sporet kan ligge ved station, remise, depot, værksted eller godsterminal. Det kan være elektrificeret eller uelektrificeret og have særlige tilslutninger til forvarme, rengøring eller service.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

For sporets faste anlæg må et enkelt konstruktionsord ses i sammenhæng med sporvidde, skinner, sveller, befæstelse, underbygning og de kræfter, som passerende hjulsæt påfører sporet. Sporskifter har desuden særlige dele og afhængigheder, og ændringer i geometri kan påvirke både tilladt hastighed og vedligeholdelsesbehov.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Betegnelsen er hyppig på nyere sporplaner, men ældre stationer kunne anvende udtryk som hensætningsspor og depotspor. Funktionen skal tolkes efter anlæggets faktiske brug. I historisk dokumentation skal man skelne mellem anlæggets oprindelige udformning og senere sporfornyelser. Det er almindeligt, at en bevaret sporplan beskriver et tidligere stadium, mens et fotografi viser anlægget efter en ombygning. Samtidige tegninger, sporbøger og instrukser er derfor de bedste kilder til stedets konkrete løsning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – tekniske normer og regler
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag