overhøjderampe

overhøjderampe – definition og jernbanefaglig betydning

overhøjderampe: En overhøjderampe er den del af et jernbanespor, hvor højdeforskellen mellem skinnerne ændres gradvis frem mod eller væk fra en kurves anlagte overhøjde.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Overhøjderampen begrænser pludselige ændringer i tværhældning og dermed bevægelser og kræfter, som påvirker hjul, undervogn og passagerer. Udformningen skal afstemmes med hastighed, overgangskurve og de gældende geometriske krav.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

For sporets faste anlæg må et enkelt konstruktionsord ses i sammenhæng med sporvidde, skinner, sveller, befæstelse, underbygning og de kræfter, som passerende hjulsæt påfører sporet. Sporskifter har desuden særlige dele og afhængigheder, og ændringer i geometri kan påvirke både tilladt hastighed og vedligeholdelsesbehov.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

På ældre baner kunne ramper og overhøjde være tilpasset lavere hastigheder og tidens materiel. Ved sporfornyelser kan den oprindelige geometriske udformning være ændret væsentligt. I historisk dokumentation skal man skelne mellem anlæggets oprindelige udformning og senere sporfornyelser. Det er almindeligt, at en bevaret sporplan beskriver et tidligere stadium, mens et fotografi viser anlægget efter en ombygning. Samtidige tegninger, sporbøger og instrukser er derfor de bedste kilder til stedets konkrete løsning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – tekniske normer og regler
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag