overhøjdemangel

overhøjdemangel – definition og jernbanefaglig betydning

overhøjdemangel: Overhøjdemangel er forskellen mellem den teoretiske ligevægtsoverhøjde ved en given hastighed og den overhøjde, som faktisk er anlagt i en kurve, når den anlagte er mindre.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Begrebet udtrykker en resterende ubalanceret sideacceleration mod kurvens yderside. Størrelsen er central ved kurvehastigheder og komfortvurdering, især hvor både langsomme og hurtige tog benytter samme spor.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

For sporets faste anlæg må et enkelt konstruktionsord ses i sammenhæng med sporvidde, skinner, sveller, befæstelse, underbygning og de kræfter, som passerende hjulsæt påfører sporet. Sporskifter har desuden særlige dele og afhængigheder, og ændringer i geometri kan påvirke både tilladt hastighed og vedligeholdelsesbehov.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Overhøjdemangel betegnes også overhøjdeunderskud. Tilladelige værdier varierer med bane- og køretøjstype og kan ikke udledes alene af kurvens radius. I historisk dokumentation skal man skelne mellem anlæggets oprindelige udformning og senere sporfornyelser. Det er almindeligt, at en bevaret sporplan beskriver et tidligere stadium, mens et fotografi viser anlægget efter en ombygning. Samtidige tegninger, sporbøger og instrukser er derfor de bedste kilder til stedets konkrete løsning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – tekniske normer og regler
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag