radiohul

radiohul – definition og jernbanefaglig betydning

radiohul: Et radiohul er et geografisk område, hvor radiodækningen er så svag eller ustabil, at planlagt radiokommunikation ikke kan opretholdes med den nødvendige kvalitet.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

På en jernbane kan huller i dækningen påvirke trafiklederens kontakt med togpersonalet eller datakommunikation til radiobaserede systemer. Forholdene afhænger af terræn, tunneler, master, antenner og radiofrekvenser.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

Sikringsanlæg bygger på samspil mellem sporskifter, signaler, togveje, togdetektering og betjeningsrettigheder. En kommandos afgivelse betyder ikke nødvendigvis, at den ønskede tilstand er opnået; anlægget skal have de nødvendige kontroloplysninger og sikkerhedsafhængigheder. Den præcise betydning af et driftsudtryk følger den konkrete anlægstype og de gældende regler.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Radiobaseret trafikstyring stiller større krav til systematisk dækningsplanlægning end ældre drift med faste signalledninger. Dokumentation findes blandt andet i målinger og radioplaner for den konkrete strækning. Sikringsteknikken udviklede sig fra lokale, mekaniske afhængigheder til elektriske og relæbaserede anlæg og videre til elektronisk eller radiobaseret styring. Betegnelser fra forskellige generationer må ikke uden videre lægges oven på hinanden. Signaltabeller, normer og tekniske beskrivelser giver mulighed for at afgrænse den tidsbestemte betydning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – BN2-75-1, Fjernstyring af sikringsanlæg (2007)
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag