rangergrænse

rangergrænse – definition og jernbanefaglig betydning

rangergrænse: Rangergrænsen er en fastlagt grænse for, hvor langt et rangertræk må bevæge sig i et bestemt spor eller område uden særskilt tilladelse.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Den markerer en trafikal sikkerhedsafgrænsning mellem rangering og andre togbevægelser. Dens beliggenhed og afmærkning er afhængig af anlæg og gældende reglement og kan ikke bestemmes alene ud fra afstand til stationen.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

Sikringsanlæg bygger på samspil mellem sporskifter, signaler, togveje, togdetektering og betjeningsrettigheder. En kommandos afgivelse betyder ikke nødvendigvis, at den ønskede tilstand er opnået; anlægget skal have de nødvendige kontroloplysninger og sikkerhedsafhængigheder. Den præcise betydning af et driftsudtryk følger den konkrete anlægstype og de gældende regler.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Begrebet er væsentligt i historiske stationsinstrukser, især hvor rangering foregik tæt på gennemgående togvejsspor eller grænsen til fri bane. Sikringsteknikken udviklede sig fra lokale, mekaniske afhængigheder til elektriske og relæbaserede anlæg og videre til elektronisk eller radiobaseret styring. Betegnelser fra forskellige generationer må ikke uden videre lægges oven på hinanden. Signaltabeller, normer og tekniske beskrivelser giver mulighed for at afgrænse den tidsbestemte betydning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – BN2-75-1, Fjernstyring af sikringsanlæg (2007)
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag