rangertogvej

rangertogvej – definition og jernbanefaglig betydning

rangertogvej: En rangertogvej er en sikret eller teknisk fastlagt bevægelsesvej for rangering mellem et startsignal eller punkt og et defineret endepunkt.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Sporskifter indstilles og låses efter de relevante afhængigheder, og signaler samt besættelseskontrol kan indgå i beskyttelsen. En rangertogvej bør ikke uden videre betragtes som identisk med en togvej for almindelig togkørsel.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

Sikringsanlæg bygger på samspil mellem sporskifter, signaler, togveje, togdetektering og betjeningsrettigheder. En kommandos afgivelse betyder ikke nødvendigvis, at den ønskede tilstand er opnået; anlægget skal have de nødvendige kontroloplysninger og sikkerhedsafhængigheder. Den præcise betydning af et driftsudtryk følger den konkrete anlægstype og de gældende regler.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Rangertogveje blev væsentlige i stationers udvikling fra lokal håndbetjening til centraliserede relæ- og elektroniske sikringsanlæg. De konkrete muligheder fremgår af anlæggets sikringsplan. Sikringsteknikken udviklede sig fra lokale, mekaniske afhængigheder til elektriske og relæbaserede anlæg og videre til elektronisk eller radiobaseret styring. Betegnelser fra forskellige generationer må ikke uden videre lægges oven på hinanden. Signaltabeller, normer og tekniske beskrivelser giver mulighed for at afgrænse den tidsbestemte betydning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – BN2-75-1, Fjernstyring af sikringsanlæg (2007)
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag