rangerreglement

rangerreglement – definition og jernbanefaglig betydning

rangerreglement: Et rangerreglement er et sæt regler for, hvordan rangerbevægelser må planlægges, ledes og udføres på en jernbane.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Reglementet fastlægger blandt andet ansvar, meldinger, signaler, tilladelser og forholdsregler ved flytning af vogne. Det kan have været et særskilt reglement eller været indarbejdet i et mere omfattende sikkerhedsreglement.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

Sikringsanlæg bygger på samspil mellem sporskifter, signaler, togveje, togdetektering og betjeningsrettigheder. En kommandos afgivelse betyder ikke nødvendigvis, at den ønskede tilstand er opnået; anlægget skal have de nødvendige kontroloplysninger og sikkerhedsafhængigheder. Den præcise betydning af et driftsudtryk følger den konkrete anlægstype og de gældende regler.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

DSB og privatbaner har gennem tiderne anvendt skiftende bestemmelser om rangering. Det er derfor vigtigt at identificere både udgave, gyldighedsperiode og hvilke baner reglementet gjaldt for. Sikringsteknikken udviklede sig fra lokale, mekaniske afhængigheder til elektriske og relæbaserede anlæg og videre til elektronisk eller radiobaseret styring. Betegnelser fra forskellige generationer må ikke uden videre lægges oven på hinanden. Signaltabeller, normer og tekniske beskrivelser giver mulighed for at afgrænse den tidsbestemte betydning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – BN2-75-1, Fjernstyring af sikringsanlæg (2007)
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag