rangertræk

rangertræk – definition og jernbanefaglig betydning

rangertræk: Et rangertræk er en sammenkoblet enhed af et eller flere jernbanekøretøjer, der udfører en rangerbevægelse.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Det kan bestå af et lokomotiv eller en rangertraktor med tilkoblede vogne, men kan også efter reglerne omfatte selvkørende materiel. Bevægelsen er underlagt særlige bestemmelser om signalgivning, betjening og sikkerhedsafstande.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

I togdrift skal begrebet sættes i forhold til køreplan, trafikledelse, togfølge og de faktiske begrænsninger på den benyttede infrastruktur. En planlagt handling er ikke nødvendigvis gennemført, og en særlig driftsform indebærer ikke automatisk den samme tilladelse på alle baner. Sikkerhed og ansvar bestemmes af det regelsæt, som var gældende for situationen.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Rangertræk har været en fast del af jernbanernes godsekspedition og stationsarbejde. På historiske banegårde blev flytninger ofte organiseret i faste arbejdsrutiner, som kan genfindes i rangerplaner. Driftsformerne ændrede sig, efterhånden som banerne fik bedre kommunikation, fjernstyring og mere ensartede køreplanssystemer. Ved jernbanehistoriske undersøgelser bør en samtidig køreplan læses sammen med driftsinstrukser, togfølgebøger og eventuelle rapporter om særlige hændelser.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• Trafikstyrelsen – danske regler for jernbanen
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag