relæsignal

relæsignal – definition og jernbanefaglig betydning

relæsignal: Relæsignal er en betegnelse, der i teknisk dokumentation kan bruges om et signal eller en signalfunktion, som styres via elektriske relæer.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Relæer kan omsætte sikkerhedsbetingelser til elektriske kredsløb for signallys eller kontrol. Ordet er ikke nødvendigvis en selvstændig signaltype med eget signalbillede, og den præcise betydning må fastlægges efter kildens terminologi.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

Sikringsanlæg bygger på samspil mellem sporskifter, signaler, togveje, togdetektering og betjeningsrettigheder. En kommandos afgivelse betyder ikke nødvendigvis, at den ønskede tilstand er opnået; anlægget skal have de nødvendige kontroloplysninger og sikkerhedsafhængigheder. Den præcise betydning af et driftsudtryk følger den konkrete anlægstype og de gældende regler.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Relæbaserede stationssikringsanlæg afløste mange mekaniske løsninger og blev senere suppleret eller erstattet af elektronisk styring. Ved kildearbejde må relæsignal ikke forveksles med et bestemt lyssignal alene. Sikringsteknikken udviklede sig fra lokale, mekaniske afhængigheder til elektriske og relæbaserede anlæg og videre til elektronisk eller radiobaseret styring. Betegnelser fra forskellige generationer må ikke uden videre lægges oven på hinanden. Signaltabeller, normer og tekniske beskrivelser giver mulighed for at afgrænse den tidsbestemte betydning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – BN2-75-1, Fjernstyring af sikringsanlæg (2007)
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag